Add parallel Print Page Options

120 Jeg råbte til Herren i Nød, og han svarede mig. Herre, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge! Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel. Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte! Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred. Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

En landflygtigs bøn

120 En valfartssang.

I min nød råbte jeg til Herren,
    og han svarede mig.
„Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere,
    som hele tiden snyder og bedrager!”
Hvad skal Herren gøre ved bedragerne?
    Hvordan skal han straffe dem?
Jo, med krigerens spidse pile,
    som blev skærpet ved de gloende trækul.
Hvor længe skal jeg leve her i Meshek,
    bo som fremmed blandt Kedars telte?
Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred.
    Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.

Psalm 120

A song of ascents.

I call on the Lord(A) in my distress,(B)
    and he answers me.
Save me, Lord,
    from lying lips(C)
    and from deceitful tongues.(D)

What will he do to you,
    and what more besides,
    you deceitful tongue?
He will punish you with a warrior’s sharp arrows,(E)
    with burning coals of the broom bush.

Woe to me that I dwell in Meshek,
    that I live among the tents of Kedar!(F)
Too long have I lived
    among those who hate peace.
I am for peace;
    but when I speak, they are for war.