Add parallel Print Page Options

Bøn under forfølgelse

109 Til korlederen: En sang af David.

Gud, jeg lovsynger dig.
    Forbliv ikke tavs og afvisende,
mens onde mennesker lyver om mig,
    bagtaler mig med deres falske anklager.
De taler ondskabsfuldt om mig,
    hader mig, skønt jeg intet har gjort.
Jeg elsker dem og går i forbøn for dem,
    men alligevel anklager de mig groft.
De gengælder mig ondt for godt,
    belønner min venlighed med had.

Lad en anklager stå frem
    og føre sag mod min fjende i retten.
Lad ham blive kendt skyldig,
    lad hans selviske bønner blive afsløret.
Gør hans livstid kort,
    lad en anden overtage hans lederfunktion.
Lad hans børn blive faderløse
    og hans hustru enke.
10 Lad dem tigge sig til dagligt brød
    og blive jaget fra hus og hjem.
11 Lad hans kreditorer overtage hans ejendom,
    lad fremmede røve hans formue.
12 Lad ingen vise ham barmhjertighed
    eller have ondt af hans efterladte børn.
13 Lad hans slægt dø ud,
    så hans navn for altid er glemt.
14 Husk hans forfædres ondskab,
    tilgiv ikke hans mors synd.
15 Herre, husk altid på hans synder,
    men lad hans slægt blive glemt.

Read full chapter