²⁰ Syng lovsange til Herren hver eneste dag,
    for han bærer vore byrder og redder os.
²¹ Vor Gud er en frelsende Gud,
    som endog kan redde os fra døden.
²² Men han knuser sine fjenders hoved,
    dem, der vælger at gøre oprør mod ham.
²³ Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg,
    jeg trækker dem op fra dybet,
²⁴ så I kan vade rundt i fjendeblod,
    og hundene gnave på deres knogler.”

²⁵ Et festtog går frem i helligt skrud,
    de hylder vor konge og vor Gud.
²⁶ Sangerne går forrest, musikerne bagerst,
    piger med tamburiner danser i midten.
²⁷ Lovsyng Gud i den store forsamling,
    lad alle være med til at prise Herren.
²⁸ Benjamins lille stamme går forrest,
    fulgt af lederne fra Judas stamme,
        og dem fra Zebulon og Naftali.

²⁹ Vis din magt, Gud, din mægtige styrke,
    for vi ved, at du kæmper for dit folk.
³⁰ Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem,
    må jordens konger bøje sig i hyldest.
³¹ Dit krigsråb gør egypterne bange,
    selv om de er stærkere end andre nationer.
De bøjer sig dybt og giver dig gaver
    både af guld og sølv,
mens de, der tager kampen op,
    bliver slået og spredt.
³² Egypterne kommer med kostbare gaver,
    kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.

³³ Lovpris Gud, alle riger på jorden,
    syng lovsange til Herren.
³⁴ Fra ældgammel tid har han redet på skyerne,
    hør blot hans tordnende røst.
³⁵ Giv al ære til Gud, som regerer over Israel
    og har magten i himmelrummet.

³⁶ Ære være Gud i hans helligdom.
    Israels Gud giver styrke til sit folk.
        Al ære og pris til ham.