A A A A A
Bible Book List

Prædikeren 12Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

12 Tænk på din Skaber, mens du er ung,
    for de dystre dage kommer, før du aner det.
Engang vil du sige til dig selv:
    »Det er ikke længere en glæde at leve.«
Tænk på din Skaber, før livet rinder ud,
    som solen forsvinder om aftenen,
som månen og stjernerne blegner om morgenen,
    som skyen fordufter, når den er tømt for regn.
Tænk på din Skaber, før hænderne ryster,
    før din ranke ryg bøjes af ælde,
før tænderne bliver få,
    før synet begynder at svigte,
før hørelsen langsomt forsvinder
    så du ikke hører larmen fra livet omkring dig
før du vågner samtidig med fuglene,
    men alligevel ikke kan nyde deres sang,
før det bliver en kamp at gå op ad en bakke,
    og du bliver bange for at falde om på vejen,
før håret bliver hvidt som nyfalden sne,
    og du dårligt kan slæbe dig af sted,
        og før din appetit på livet er forbi.
Da nærmer du dig gravens rand,
    og dine pårørende går sørgende omkring.

Ja, tænk på din Skaber, før sølvsnoren brister,
    før den gyldne lampe slukkes,
før hjertet slår det sidste slag
    og livets hjul går i stå.
Da vender støvet tilbage til jorden, hvorfra det kom,
    og ånden vender tilbage til Gud, som gav den.

Der er ingen mening, livet er uden mening.
    Det hele er meningsløst.

Epilog

Fordi Prædikeren var så vis, delte han ud af sin visdom til folket. Han samlede mange ordsprog og satte dem i system, 10 så de præcist og rammende udtrykte den sandhed, han ville formidle. 11 Den vises ordsprog er som hyrdens pigstav, hans ord står fast som søm, der er hamret i bund, og de kommer fra en af samfundets spidser.

12 Pas på, min søn, for der er ingen ende på alle de meninger, som luftes i alskens bøger. At studere for meget gør dig bare træt.

13 Efter at alt det her er sagt, er min konklusion: Hav ærefrygt for Gud og adlyd hans befalinger, for det er alle menneskers pligt. 14 Gud vil dømme alle vores handlinger - onde som gode - ja, selv de skjulte motiver.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes