Ordsprogene 7
Bibelen på hverdagsdansk
7 Glem ikke mine gode råd, min søn,
hav dem altid i tanke.
2 Lyt til mine råd, så du får et godt liv,
pas på dem som på en dyrebar skat.
3 Skriv dig dem bag øret,
så du aldrig glemmer dem.
4 Elsk visdom som en søster,
lad indsigten være din bedste ven.
5 Lad dem værne dig mod en andens hustru,
beskytte dig mod løsagtige kvinders smiger.
6 En dag, jeg sad ved mit vindue
og kiggede ud gennem gitteret,
7 så jeg blandt de uforstandige unge mænd
en, der virkede utrolig naiv.
8 Jeg så ham gå hen ad gaden,
på vej mod en bestemt kvindes hus.
9 Tusmørket var faldet på,
og snart ville natten komme.
10 Da kom kvinden ham i møde,
smilende og udfordrende klædt.
11 Det er en højrøstet og trodsig kvinde,
som ikke bare kan sidde derhjemme.
12 Hun står altid på lur efter de unge mænd
i en døråbning eller på et gadehjørne.
13 Hun greb fat i den unge mand og kyssede ham,
mens hun skamløst forklarede:
14 „Jeg har lige bragt et takoffer til Gud,
så jeg har masser af kød i huset!
15 Jeg var netop på vej for at opsøge dig,
så det var godt, at jeg mødte dig.
16 Min seng er redt med puder og tæpper
og det fineste spraglede linned fra Egypten.
17 Jeg har stænket dem med parfume
af myrra, aloe og kanel.
18 Kom, lad os beruse os i elskov,
lad os more os til morgenen gryr.
19 Min mand er ikke hjemme,
han er taget på en lang rejse.
20 Han tog en hel sæk penge med,
så det varer længe, før han kommer hjem.”
21 Hun besnærede ham med sin talestrøm,
forførte ham med sine sukkersøde ord.
22 Hurtigt fulgte han efter hende,
som en tyr på vej til slagtning,
som en hjort, der går i fælden
23 og kun venter på at få en pil gennem hjertet,
som en fugl, der er fanget i nettet
og ikke ved hvilken skæbne, der venter den.
24 Hør godt efter, min søn,
læg nøje mærke til, hvad jeg siger.
25 Lad dig ikke besnære af sådanne kvinder,
hold dig på lang afstand af dem.
26 Utallige mænd har de fået i saksen,
mange har mistet livet på grund af dem.
27 Døren til deres hus er indgangen til døden,
den fører direkte ned i dødsriget.
Ordsprogene 7
Dette er Biblen på dansk
7 Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig; 2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig; 3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle, 4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde, 5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord. 6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter; 7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge; 8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus 9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem. 10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet; 11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro; 12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; - 13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner; 14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag, 15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig! 16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred 17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark; 18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst! 19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget; 20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!" 21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber; 22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet, 23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv. 24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord! 25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier; 26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel. 27 Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.
Proverbs 7
New King James Version
The Wiles of a Harlot
7 My son, keep my words,
And (A)treasure my commands within you.
2 (B)Keep my commands and live,
(C)And my law as the apple of your eye.
3 (D)Bind them on your fingers;
Write them on the tablet of your heart.
4 Say to wisdom, “You are my sister,”
And call understanding your nearest kin,
5 (E)That they may keep you from the immoral woman,
From the seductress who flatters with her words.
The Crafty Harlot
6 For at the window of my house
I looked through my lattice,
7 And saw among the simple,
I perceived among the [a]youths,
A young man (F)devoid[b] of understanding,
8 Passing along the street near her corner;
And he took the path to her house
9 (G)In the twilight, in the evening,
In the black and dark night.
10 And there a woman met him,
With the attire of a harlot, and a crafty heart.
11 (H)She was loud and rebellious,
(I)Her feet would not stay at home.
12 At times she was outside, at times in the open square,
Lurking at every corner.
13 So she caught him and kissed him;
With an [c]impudent face she said to him:
14 “I have peace offerings with me;
Today I have paid my vows.
15 So I came out to meet you,
Diligently to seek your face,
And I have found you.
16 I have spread my bed with tapestry,
Colored coverings of (J)Egyptian linen.
17 I have perfumed my bed
With myrrh, aloes, and cinnamon.
18 Come, let us take our fill of love until morning;
Let us delight ourselves with love.
19 For [d]my husband is not at home;
He has gone on a long journey;
20 He has taken a bag of money [e]with him,
And will come home [f]on the appointed day.”
21 [g]With (K)her enticing speech she caused him to yield,
(L)With her flattering lips she [h]seduced him.
22 Immediately he went after her, as an ox goes to the slaughter,
Or [i]as a fool to the correction of the [j]stocks,
23 Till an arrow struck his liver.
(M)As a bird hastens to the snare,
He did not know it [k]would cost his life.
24 Now therefore, listen to me, my children;
Pay attention to the words of my mouth:
25 Do not let your heart turn aside to her ways,
Do not stray into her paths;
26 For she has cast down many wounded,
And (N)all who were slain by her were strong men.
27 (O)Her house is the way to [l]hell,
Descending to the chambers of death.
Footnotes
- Proverbs 7:7 Lit. sons
- Proverbs 7:7 lacking
- Proverbs 7:13 shameless
- Proverbs 7:19 Lit. the man
- Proverbs 7:20 Lit. in his hand
- Proverbs 7:20 at the full moon
- Proverbs 7:21 By the greatness of her words
- Proverbs 7:21 compelled
- Proverbs 7:22 LXX, Syr., Tg. as a dog to bonds; Vg. as a lamb . . . to bonds
- Proverbs 7:22 shackles
- Proverbs 7:23 Lit. is for
- Proverbs 7:27 Or Sheol
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Scripture taken from the New King James Version®. Copyright © 1982 by Thomas Nelson. Used by permission. All rights reserved.
