Add parallel Print Page Options

17 Bedre at spise tørt brød i fred
    end festmad i splid og spektakel.
En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger,
    og han får del i arven, som var han en søn af familien.
En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld,
    men kun Herren kender et menneskes hjerte.
En ballademager tiltrækkes af destruktive planer,
    og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.
At foragte de fattige er at håne deres Skaber,
    den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.
Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn,
    ligesom børn er stolte af deres forældre.
En tåbe bør holde sig fra store ord,
    og den ædle bør holde sig fra løgn.
Bestikkelse virker som en trylleformular,
    for den kan åbne et utal af døre.
Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer,
    men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.
10 En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse,
    end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.
11 Onde mennesker er altid i oprør,
    men de vil få en velfortjent straf.
12 Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den,
    end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.
13 Den, der gengælder godt med ondt,
    vil blive forfulgt af uheld.
14 At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse,
    du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.
15 At dømme en uskyldig og frikende en skyldig,
    begge dele vækker afsky hos Herren.
16 Hvad skal en tåbe bruge penge til?
    Kan man købe visdom, når man er uden forstand?
17 En ven er altid en ven,
    og slægtninge har man som en hjælp i nøden.
18 Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån
    og stille garanti for en andens gæld.
19 De, der elsker at skændes, skaber altid problemer,
    de overvurderer sig selv, og det ender galt.
20 Den, der har falske motiver, klarer sig skidt,
    og den, der lever i bedrag, falder med et brag.
21 Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg,
    en oprørsk unge giver ingen glæde.
22 Et glad hjerte giver en sund krop,
    nedtrykthed dræner ens livsmod.
23 Onde mennesker tager imod bestikkelse
    og kæmper imod al retfærdighed.
24 Den fornuftige har visdom for øje,
    men tåbens blik fortaber sig i det fjerne.
25 Et tåbeligt barn bringer sin far sorg
    og gør sin mor skuffet og bitter.
26 Det er forkert, at give de uskyldige bøder
    og straffe de mennesker, som er ærlige.
27 Den kloge overvejer nøje sine ord,
    den forstandige holder hovedet koldt.
28 En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig,
    den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.

17 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte. Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre. Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er Herren. Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger. Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er Herren en Gru. 16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.