Add parallel Print Page Options

Salomons ordsprog

10 Her følger Salomons ordsprog:

En klog søn gør forældrene glade,
    en tåbelig søn giver dem sorg.
Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
    hæderlighed kan redde en fra døden.
Herren stiller de retskafnes sult,
    men opfylder ikke de ondes ønsker.
Dovenskab gør fattig,
    flid gør rig.
De kloge høster, når marken er moden,
    de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
De retsindige bliver velsignede,
    de ondes ord rammer dem selv.
Et godt menneske huskes med glæde,
    den gudløses navn går i glemmebogen.
Den fornuftige tager imod belæring,
    en pralende tåbe går det ilde.
Den oprigtige kan leve i tryghed,
    den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10 Den, der afslører uretten, fremmer freden,
    den, der lader uret passere, skaber problemer.[a]
11 Den retsindiges ord er en kilde til liv,
    fra den ondes ord udspringer vold.[b]
12 Had provokerer til strid,
    men kærlighed tilgiver alt.
13 Den fornuftige taler med vise ord,
    tåbelige ord fører til straf.
14 Den vise vokser i visdom,
    tåben snakker sig en ulykke til.
15 Den riges rigdom er hans sikre borg,
    den fattiges fattigdom er en ruin.
16 Den retskafne belønnes med et godt liv,
    den onde straffes på grund af sin synd.
17 Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
    den, der afslår vejledning, farer vild.
18 Skjuler man had under venlighed, lyver man,
    og den, der spreder sladder, er en tåbe.
19 Den, der taler for meget, fejler for tit,
    men den, der er tilbageholdende, anses for vis.
20 Den retsindiges tale er guld værd,
    den ondes tanker er værdiløse.
21 Den retskafnes ord er til hjælp for mange,
    tåber dør af mangel på dømmekraft.
22 Herrens velsignelse gør rig,
    egne anstrengelser[c] lægger ikke noget til.
23 Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,
    den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.
24 Den ondes frygt bliver til virkelighed,
    den retskafnes ønske går i opfyldelse.
25 Når stormen raser, går den onde til grunde,
    men den retskafne står fast for evigt.
26 En doven arbejder irriterer sin chef
    som røg i øjnene eller eddike på tænderne.
27 Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,
    de gudløse dør før tiden.
28 Den retskafne kan forvente glæde,
    den ondes forhåbninger brister.
29 Herren beskytter dem, der handler ret,
    men han straffer dem, der handler ondt.
30 Onde mennesker sendes i eksil,
    de retskafne bliver boende.
31 Den retsindiges tale er fuld af visdom,
    løgnerens ordstrøm bør standses.
32 Den retsindiges ord er gode,
    den onde taler kun falske ord.

11 Herren afskyr overlagt bedrag,
    men glæder sig over oprigtig ærlighed.
Hovmod fører til fald,
    ydmyghed fører til visdom.
Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
    de onde ødelægges af deres uærlighed.
Rigdom gavner intet på dommens dag,
    retskaffen levevis redder fra døden.
De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
    de onde rammes af deres egen ondskab.
De godes retsindighed bliver deres redning,
    de svigefulde snubler i deres griskhed.
Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
    for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
De gudfrygtige reddes ud af faren,
    de gudløse fanges i snaren.
Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
    retskafne reddes ved deres visdom.
10 Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
    når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11 De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
    de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12 Den, der håner sin næste, er uden forstand,
    den kloge har lært at holde mund.
13 Den, der løber med sladder, snakker over sig,
    den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14 Mangel på ledelse fører til lovløshed,
    vise rådgivere bringer redning.
15 Det er farligt at kautionere for en fremmed,
    den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
    nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
    ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18 De ondes udbytte er kun blændværk,
    de retskafne får den sande belønning.
19 At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
    at elske ondskab styrter en i døden.
20 Herren afskyr folk med falske hjerter,
    men han glæder sig over ædle motiver.
21 De onde slipper bestemt ikke for straf,
    men de gudfrygtige går fri.
22 Som en guldring i en grisetryne
    er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23 De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
    de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24 Den gavmilde øger sin rigdom,
    gnieren øger kun sin fattigdom.
25 Den, der giver til andre, får mere igen,
    den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26 De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
    de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27 Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
    den, der leder efter problemer, finder dem også.
28 Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
    den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29 Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
    tåben ender som tjener for den kloge.
30 Den retskafne er som et livets træ,
    den vise redder manges liv.
31 Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
    hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?

12 Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
    det er tåbeligt at hade irettesættelse.
Den gode bliver accepteret af Gud,
    den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
Den onde lider altid af rodløshed,
    den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
    en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
Den gudfrygtige udtænker gode planer,
    den gudløse udklækker løgn.
Onde menneskers anklager bringer død med sig,
    den retskafne reddes af sine kloge ord.
De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
    de gudfrygtiges slægt skal bestå.
Man beundrer et klogt menneske,
    men foragter en fordærvet tankegang.
Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
    end at være overlegen, når man intet ejer.
10 Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
    den onde er selv i bedste fald grusom.
11 Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,
    den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
12 De onde misunder hinandens bytte,
    den retskafne nyder frugten af sit arbejde.
13 Den uærlige fanges i et spind af løgne,
    den ærlige undgår den slags problemer.
14 Fornuftig tale fører gode ting med sig,
    et godt stykke arbejde resulterer i belønning.
15 Den kloge tager gerne imod kritik,
    en tåbe klapper sig selv på skulderen.
16 En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
    en tåbe taber hovedet med det samme.
17 Et ærligt menneske fortæller sandheden,
    den upålidelige fylder alle med løgn.
18 Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,
    kloge ord bringer lægedom til sjælen.
19 Ærlighed består tidens prøve,
    løgn og bedrag afsløres hurtigt.
20 De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,
    de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.
21 De retskafne rammes ikke af noget ondt,
    de ondsindede har masser af problemer.
22 Herren afskyr dem, der lyver,
    men glæder sig over dem, man kan stole på.
23 Den kloge praler ikke med sin viden,
    en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24 Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
    den dovne er i lommen på andre.
25 Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
    et opmuntrende ord gør glad.
26 De retskafne vælger deres venner med omhu,
    de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27 Den dovne ender med at sulte,
    den flittige samler sig ressourcer.
28 Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
    den gudløses vej fører til død.

Footnotes

  1. 10,10 Oversat efter LXX, da den hebraiske tekst i 10b tilsyneladende ved en fejl er kopieret fra vers 8b.
  2. 10,11 Ordret „Den ondes mund dækker over vold” som et brønddæksel. Når han åbner munden, kommer der vold op.
  3. 10,22 Oversættelsen usikker. Det hebraiske ord kan betyde pinefuldt hårdt arbejde (1.Mos. 3,17) eller smerten forbundet med det hårde arbejde (1.Mos. 3,16).