4 Mosebog 11:1-15

Bibelen på hverdagsdansk

Israelitterne begynder at beklage sig

11 Folket begyndte ret hurtigt at beklage sig højlydt over de dårlige forhold, de måtte leve under; og da Herren hørte det, blev han så vred, at han sendte ild ned over dem, og det begyndte at brænde i lejrens udkant. ² Folket skreg til Moses om hjælp, og da han gik i forbøn for dem, døde ilden ud. ³ Stedet kaldte man Tabera,^[a] for på det sted begyndte Herrens ild at brænde.

⁴ Kort efter begyndte nogle af de fremmede, som fulgte med, at længes efter Egyptens kødgryder, og de fik hele Israels folk til at græde af selvmedlidenhed. „Bare vi dog kunne få lidt kød,” klagede de alle sammen. ⁵ „Åh, hvor vi længes efter de fisk, der var nok af i Egypten—og agurker, vandmeloner, porrer, løg og hvidløg. ⁶ Man mister appetitten, når det eneste, man får at spise, er manna.”

⁷ Den manna, folket spiste, var hvidgule flager, der lignede korianderfrø, ^8-9 og som lå på jorden hver morgen, når duggen var forsvundet. De samlede det op og malede det til mel med en håndkværn eller i en morter. Derefter kogte de det i en gryde og lavede en slags pandekager, der smagte som var de bagt med olivenolie.

¹⁰ Da Moses hørte folket beklage sig fra deres teltåbninger, blev han meget nedslået, og Herren blev vred. ¹¹ Moses sagde da til Herren: „Hvad har jeg gjort, siden jeg skal belemres med det her genstridige folk? ¹² De opfører sig som børn. Men det er ikke mig, der har sat dem i verden. Skal jeg virkelig bære dem i favnen, som en far bærer sit spædbarn, hele vejen til det land, du lovede deres forfædre? ¹³ Hvor skal jeg få kød fra til alle de mennesker? De græder og plager mig om at få kød at spise. ¹⁴ Jeg kan ikke klare at bære ansvaret for dette folk—det er for tung en byrde for mig. ¹⁵ Hvis det skal være på den måde, foretrækker jeg, at du tager mit liv, så jeg kan slippe for denne elendighed.”