A A A A A
Bible Book List

Nahum 1Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.

En nidkær Gud, en Hævner er Herren, en Hævner er Herren og fuld af Vrede, en Hævner er Herren mod Uvenner, han gemmer på Vrede mod Fjender. Herren er langmodig, hans Kraft er stor, Herren lader intet ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders Støv. Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen. Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummer sig for ham, Jorderig og alle, som bor der. Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham. Herren er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, som lider på ham, og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke. Hvad pønser I på mod Herren? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej kommer der to Gange Nød. 10 Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortæres som fuldført Strå.

11 Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med Niddingeråd. 12 Så siger Herren: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere. 13 Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dine Bånd. 14 Om dig lyder Herrens Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes