Mikas 7
Dette er Biblen på dansk
7 Ve mig! Det går mig som ved ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til! 2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle på Blod og jager hverandre med Net. 3 Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen. 4 Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.
5 Tro ikke eders Næste, stol ikke. på en Ven, vogt Mundens Døre for hende. du favner! 6 Thi Søn agter Fader ringe, Datter står Moder imod Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender. 7 Men jeg vil spejde efter Herren, jeg bier på min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
8 Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i Mørke, er Herren mit Lys. 9 Jeg vil bære Herrens Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd. 10 Min Fjende skal se derpå og fyldes med Skam, han, som spørger mig: "Hvor er Herren din Gud?". Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, når han trampes ned som Skarn på Gaden.
11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud, 12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg. 13 Men Jorden og de, som bor derpå, lægges øde til Løn for deres Værk.
14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage! 15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten; 16 lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Hånd på Mund, lad Ørene døves på dem! 17 Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til Herren vor Gud og ængstes og frygte for dig! 18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne er nådig? 19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb! 20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nåde, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.
彌迦書 7
Chinese Contemporary Bible (Traditional)
以色列的敗壞
7 我真悲慘！
就像夏天的果子已被收盡，
葡萄已被摘淨，
找不到一串可吃的，
尋不見我心中渴望的初熟無花果。
2 虔敬人已從大地上滅絕，
世間再沒有正直人。
人人伺機殺人流血，
用網羅獵取自己的弟兄。
3 他們善於作惡。
領袖和審判官索要賄賂，
顯貴袒露心中的惡慾，朋比為奸。
4 他們當中最好的不過是蒺藜，
最正直的也不過是荊棘籬笆。
你們的守望者所說的日子，
就是你們受懲罰的日子已經來到。
你們必驚慌失措。
5 不要相信鄰居，
不要信賴朋友，
即使對你懷中的妻子也要守口如瓶。
6 因為兒子藐視父親，
女兒與母親作對，
媳婦與婆婆作對；
家人之間反目成仇。
7 至於我，
我要仰望耶和華，
等候拯救我的上帝；
我的上帝必垂聽我的祈求。
8 我的仇敵啊，
你們不要對我幸災樂禍！
我雖跌倒，但必再爬起來；
我雖坐在黑暗裡，
但耶和華必做我的光。
9 我得罪了耶和華，
所以要忍受祂的懲罰，
直到祂為我辯護，替我伸冤。
祂必領我進入光明，
我必親睹祂的公義。
10 從前嘲笑我說「你的上帝耶和華在哪裡」的仇敵看見這事，
都必滿面羞愧。
我必親眼看見他們遭到報應，
他們要像街上的泥土一樣被人踐踏。
11 以色列啊，
終有一日你會重建自己的城牆。
到那日，你必擴張自己的疆域。
12 那日，從亞述到埃及的各城，
從埃及到幼發拉底河，
從天涯到海角[a]，
人們都要到你這裡來。
13 然而，大地要因地上居民的罪惡而荒涼。
14 耶和華啊，
求你用你的杖牧放屬於你的羊群，
就是你的子民。
他們獨自居住在叢林中，
住在肥沃的田園間。
願他們像從前一樣在巴珊和基列吃草。
15 耶和華說：
「我要向他們顯出神蹟奇事，
就像他們離開埃及時一樣。」
16 列國看見這一切，
都必因自己勢力衰微而羞愧，
都必用手捂口，耳朵變聾。
17 他們要像蛇一樣舔土，
又如地上的爬蟲，
戰戰兢兢地走出營寨；
他們必畏懼我們的上帝耶和華，
他們必對你充滿恐懼。
18 有何神明像你一樣赦免罪惡，
饒恕你倖存子民的過犯？
你不會永遠發怒，
因為你樂於施恩。
19 你必再憐憫我們，
將我們的罪惡踐踏在腳下，
把我們的一切過犯拋進深海。
20 你必按古時給我們列祖的誓言，
以信實待雅各，
以慈愛待亞伯拉罕。
Footnotes
- 7·12 「從天涯到海角」希伯來文是「從海到海，從山到山」。
Micah 7
King James Version
7 Woe is me! for I am as when they have gathered the summer fruits, as the grapegleanings of the vintage: there is no cluster to eat: my soul desired the firstripe fruit.
2 The good man is perished out of the earth: and there is none upright among men: they all lie in wait for blood; they hunt every man his brother with a net.
3 That they may do evil with both hands earnestly, the prince asketh, and the judge asketh for a reward; and the great man, he uttereth his mischievous desire: so they wrap it up.
4 The best of them is as a brier: the most upright is sharper than a thorn hedge: the day of thy watchmen and thy visitation cometh; now shall be their perplexity.
5 Trust ye not in a friend, put ye not confidence in a guide: keep the doors of thy mouth from her that lieth in thy bosom.
6 For the son dishonoureth the father, the daughter riseth up against her mother, the daughter in law against her mother in law; a man's enemies are the men of his own house.
7 Therefore I will look unto the Lord; I will wait for the God of my salvation: my God will hear me.
8 Rejoice not against me, O mine enemy: when I fall, I shall arise; when I sit in darkness, the Lord shall be a light unto me.
9 I will bear the indignation of the Lord, because I have sinned against him, until he plead my cause, and execute judgment for me: he will bring me forth to the light, and I shall behold his righteousness.
10 Then she that is mine enemy shall see it, and shame shall cover her which said unto me, Where is the Lord thy God? mine eyes shall behold her: now shall she be trodden down as the mire of the streets.
11 In the day that thy walls are to be built, in that day shall the decree be far removed.
12 In that day also he shall come even to thee from Assyria, and from the fortified cities, and from the fortress even to the river, and from sea to sea, and from mountain to mountain.
13 Notwithstanding the land shall be desolate because of them that dwell therein, for the fruit of their doings.
14 Feed thy people with thy rod, the flock of thine heritage, which dwell solitarily in the wood, in the midst of Carmel: let them feed in Bashan and Gilead, as in the days of old.
15 According to the days of thy coming out of the land of Egypt will I shew unto him marvellous things.
16 The nations shall see and be confounded at all their might: they shall lay their hand upon their mouth, their ears shall be deaf.
17 They shall lick the dust like a serpent, they shall move out of their holes like worms of the earth: they shall be afraid of the Lord our God, and shall fear because of thee.
18 Who is a God like unto thee, that pardoneth iniquity, and passeth by the transgression of the remnant of his heritage? he retaineth not his anger for ever, because he delighteth in mercy.
19 He will turn again, he will have compassion upon us; he will subdue our iniquities; and thou wilt cast all their sins into the depths of the sea.
20 Thou wilt perform the truth to Jacob, and the mercy to Abraham, which thou hast sworn unto our fathers from the days of old.