Add parallel Print Page Options

Fredsfyrsten fra Betlehem

Du Betlehem-Efrat,
    du er kun en lille landsby i Juda,
men fra dig skal en hersker udgå,
    som skal lede Israels folk på mine vegne.
        Hans oprindelse fortaber sig i fortiden.
Derfor vil Gud give folket i deres fjenders hænder,
    indtil den fastsatte tid er inde.[a]
Resten af Judas folk[b] skal vende hjem,
    fulgt af de øvrige blandt Israels folk.
Han vil lede sit folk i den almægtige Guds navn,
    som en hyrde vogter sine får.
Da skal de bo trygt,
    for hans herredømme omfatter hele jorden.
        Han er den, der bringer fred.
Når assyrerne[c] angriber vores land
    og prøver at indtage vores fæstninger,
indsætter vi syv fyrster imod dem,
    mere end nok til at slå dem.[d]
De vil overmande assyrerne
    og herske over dem med hård hånd.
Ja, vores konge vil redde os fra assyrerne,
    hvis de prøver at invadere vores land.

Den overlevende rest af Israels folk,
    som spredes blandt mange folkeslag,
vil være som regnen, der får græsset til at vokse,
    som duggen, der kommer ned fra himlen.
Det kommer fra Herren
    og afhænger ikke af menneskers vilje.
De vil leve midt iblandt andre folkeslag
    og blive et stærkt og frygtet folk,
som en løve blandt skovens dyr,
    som en ungløve blandt flokke af får.
Når de går på rov, slår de alt ned.
    Når de sønderriver et bytte, er der ingen redning.
De overvinder deres uvenner
    og rydder deres fjender af vejen.

Read full chapter

Footnotes

  1. 5,2 Ordret: „indtil den fødende har født”.
  2. 5,2 Ordret: „resten af hans brødre”, sandsynligvis Betlehems „brødre”, de andre judæere.
  3. 5,4 Assyrien var datidens stormagt, og står her symbolsk for den stærkeste fjendemagt.
  4. 5,4 Ordret: „otte menneskelige fyrster”. Da syv er tallet for det fuldkomne og tilstrækkelige, betyder otte mere end nok.

Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage. Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne. Han skal stå og vogte i Herrens Kraft, i Herren sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser. Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd, som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra Herren, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn. Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

Read full chapter