Add parallel Print Page Options

Jesus Criticizes the Religious Leaders

23 Then Jesus said to the crowds and to his disciples, “The teachers of religious law and the Pharisees are the official interpreters of the law of Moses.[a] So practice and obey whatever they tell you, but don’t follow their example. For they don’t practice what they teach. They crush people with unbearable religious demands and never lift a finger to ease the burden.

“Everything they do is for show. On their arms they wear extra wide prayer boxes with Scripture verses inside, and they wear robes with extra long tassels.[b] And they love to sit at the head table at banquets and in the seats of honor in the synagogues. They love to receive respectful greetings as they walk in the marketplaces, and to be called ‘Rabbi.’[c]

“Don’t let anyone call you ‘Rabbi,’ for you have only one teacher, and all of you are equal as brothers and sisters.[d] And don’t address anyone here on earth as ‘Father,’ for only God in heaven is your Father. 10 And don’t let anyone call you ‘Teacher,’ for you have only one teacher, the Messiah. 11 The greatest among you must be a servant. 12 But those who exalt themselves will be humbled, and those who humble themselves will be exalted.

13 “What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! For you shut the door of the Kingdom of Heaven in people’s faces. You won’t go in yourselves, and you don’t let others enter either.[e]

15 “What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! For you cross land and sea to make one convert, and then you turn that person into twice the child of hell[f] you yourselves are!

16 “Blind guides! What sorrow awaits you! For you say that it means nothing to swear ‘by God’s Temple,’ but that it is binding to swear ‘by the gold in the Temple.’ 17 Blind fools! Which is more important—the gold or the Temple that makes the gold sacred? 18 And you say that to swear ‘by the altar’ is not binding, but to swear ‘by the gifts on the altar’ is binding. 19 How blind! For which is more important—the gift on the altar or the altar that makes the gift sacred? 20 When you swear ‘by the altar,’ you are swearing by it and by everything on it. 21 And when you swear ‘by the Temple,’ you are swearing by it and by God, who lives in it. 22 And when you swear ‘by heaven,’ you are swearing by the throne of God and by God, who sits on the throne.

23 “What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! For you are careful to tithe even the tiniest income from your herb gardens,[g] but you ignore the more important aspects of the law—justice, mercy, and faith. You should tithe, yes, but do not neglect the more important things. 24 Blind guides! You strain your water so you won’t accidentally swallow a gnat, but you swallow a camel![h]

25 “What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! For you are so careful to clean the outside of the cup and the dish, but inside you are filthy—full of greed and self-indulgence! 26 You blind Pharisee! First wash the inside of the cup and the dish,[i] and then the outside will become clean, too.

27 “What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! For you are like whitewashed tombs—beautiful on the outside but filled on the inside with dead people’s bones and all sorts of impurity. 28 Outwardly you look like righteous people, but inwardly your hearts are filled with hypocrisy and lawlessness.

29 “What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! For you build tombs for the prophets your ancestors killed, and you decorate the monuments of the godly people your ancestors destroyed. 30 Then you say, ‘If we had lived in the days of our ancestors, we would never have joined them in killing the prophets.’

31 “But in saying that, you testify against yourselves that you are indeed the descendants of those who murdered the prophets. 32 Go ahead and finish what your ancestors started. 33 Snakes! Sons of vipers! How will you escape the judgment of hell?

34 “Therefore, I am sending you prophets and wise men and teachers of religious law. But you will kill some by crucifixion, and you will flog others with whips in your synagogues, chasing them from city to city. 35 As a result, you will be held responsible for the murder of all godly people of all time—from the murder of righteous Abel to the murder of Zechariah son of Berekiah, whom you killed in the Temple between the sanctuary and the altar. 36 I tell you the truth, this judgment will fall on this very generation.

Jesus Grieves over Jerusalem

37 “O Jerusalem, Jerusalem, the city that kills the prophets and stones God’s messengers! How often I have wanted to gather your children together as a hen protects her chicks beneath her wings, but you wouldn’t let me. 38 And now, look, your house is abandoned and desolate.[j] 39 For I tell you this, you will never see me again until you say, ‘Blessings on the one who comes in the name of the Lord!’[k]

Footnotes

  1. 23:2 Greek and the Pharisees sit in the seat of Moses.
  2. 23:5 Greek They enlarge their phylacteries and lengthen their tassels.
  3. 23:7 Rabbi, from Aramaic, means “master” or “teacher.”
  4. 23:8 Greek brothers.
  5. 23:13 Some manuscripts add verse 14, What sorrow awaits you teachers of religious law and you Pharisees. Hypocrites! You shamelessly cheat widows out of their property and then pretend to be pious by making long prayers in public. Because of this, you will be severely punished. Compare Mark 12:40 and Luke 20:47.
  6. 23:15 Greek of Gehenna; also in 23:33.
  7. 23:23 Greek tithe the mint, the dill, and the cumin.
  8. 23:24 See Lev 11:4, 23, where gnats and camels are both forbidden as food.
  9. 23:26 Some manuscripts do not include and the dish.
  10. 23:38 Some manuscripts do not include and desolate.
  11. 23:39 Ps 118:26.

Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde(A)

23 Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: „De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10 Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11 Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12 Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri(B)

13 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.[a]

15 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!

16 Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. 17 I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? 18 I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. 19 Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? 20 Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. 21 Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. 22 Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.

23 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.[b] Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. 24 I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.

25 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. 26 Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.

27 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,[c] der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. 28 I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.

29-30 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31 Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33 Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

34 Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35 Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36 Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro(C)

37 Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! 38 Derfor bliver jeres hus øde og forladt, 39 for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”[d]

Footnotes

  1. 23,13 Nogle håndskrifter har indføjet et ekstra vers enten efter vers 12 eller efter vers 13: „Ve jer, I selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I svindler jer til enkers ejendom og fremsiger lange bønner for at se fromme ud. Derfor vil I få en hård dom.” Det kommer sikkert fra Mark. 12,40.
  2. 23,23 „Troskab” eller „tro”. Det er det samme ord på græsk, men begge ord har at gøre med lydighed over for det at gøre Guds vilje.
  3. 23,27 I den daværende kultur udhuggede man tit store gravkamre i klipperne. De døde blev lagt derind på en afsats, og efter at kroppen var gået i forrådnelse, blev knoglerne samlet sammen og lagt i en kasse eller en bunke for sig, så der var plads til, at de næste kunne begraves i det samme gravkammer.
  4. 23,39 En ordret oversættelse lyder: „før I siger: ‚Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.’ ” Dette tilråb er et citat fra Sl. 118,26, og det kendetegner en anerkendelse af, at han, som kommer, er sendt af Gud som den ventede Frelser, Messias. Tilråbet blev også brugt, da Jesus få dage forinden blev budt velkommen af en stor folkeskare som Messias (jf. 21,9).