Matthæus 1:1-9:17

Bibelen på hverdagsdansk

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1 Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

² Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. ³ Juda blev med Tamar far til Peretz^[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og ⁴ Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, ⁵ og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, ⁶ og Isaj far til kong David.

David blev med Urias’ kone far til Salomon. ⁷ Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. ⁸ Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far^[b] til Uzzija, ⁹ som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, ¹⁰ som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, ¹¹ som blev far til Jekonja^[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

¹² Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, ¹³ som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, ¹⁴ og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, ¹⁵ som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. ¹⁶ Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.^[d]

¹⁷ Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

¹⁸ Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.^{[e] 19} Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

²⁰ Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. ²¹ Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,^[f] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

²² På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

²⁴ Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, ²⁵ men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.^[h] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Jesus hyldes som en kongesøn

2 Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: ² „Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”

³ Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. ⁴ Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne^[i] og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”

⁵ „Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:

⁷ Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. ⁸ „I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”

^9-10 Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.

¹¹ De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.

¹² Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Flugten til Egypten

¹³ Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” ¹⁴ Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, ¹⁵ indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:

Massakren på børnene i Betlehem

¹⁶ Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.

¹⁷ Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:

Hjemrejsen fra Egypten

¹⁹ Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: ²⁰ „Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” ²¹ Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. ²² Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, ²³ hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.^[m]

Johannes Døber og hans budskab^(A)

3 Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: ² „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” ³ Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

⁴ Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. ⁵ Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. ⁶ Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

⁷ Men da han så, at mange farisæere og saddukæere^[o] også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? ⁸ Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. ⁹ Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’^[p] Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! ¹⁰ Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. ¹¹ Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med^[q] Helligåndens kraft^[r] og med ild. ¹² Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd^(B)

¹³ Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. ¹⁴ Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”

¹⁵ „Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”

Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.

¹⁶ I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. ¹⁷ Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”^[s]

Fristelsen i ørkenen^(C)

4 Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. ² Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. ³ Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”

⁴ Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”^[t]

⁵ Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.^{[u] 6} „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’^[v]”

⁷ Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”^[w]

⁸ Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. ⁹ „Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”

¹⁰ Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”^[x]

¹¹ Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige^(D)

¹² Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. ¹³ Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. ¹⁴ Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas:

¹⁷ Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”

Jesus udvælger sine første disciple^(E)

¹⁸ En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, så han to brødre, Simon (der senere fik navnet Peter) og Andreas. De var i færd med at fiske med kastenet i søen. ¹⁹ Jesus råbte ud til dem: „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” ²⁰ Med det samme sagde de farvel til fiskeriet og fulgte ham som hans første disciple.^[z]

²¹ Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på to andre brødre, Jakob og Johannes. De sad i en båd sammen med deres far, Zebedæus, og var ved at gøre deres net^[aa] klar til næste fangst. Dem kaldte Jesus også på, ²² og de lagde straks arbejdet til side, efterlod deres far i båden og fulgte med Jesus.

Jesus fortæller om Gud og helbreder i hele Galilæa^(F)

²³ Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme. ²⁴ Rygterne om de mirakler, han gjorde, blev spredt langt ud over Galilæas grænser, så der kom syge helt fra Syrien for at blive helbredt. Uanset hvad de fejlede, eller hvilke smerter de havde—om det var dæmonbesatte, epileptikere eller lamme mennesker—så helbredte Jesus dem alle. ²⁵ Store skarer fulgte ham, hvor han end gik. Det var folk fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem, Judæa og området øst for Jordanfloden.

Bjergprædikenen

5 Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.^[ab] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, ² og han begyndte at undervise dem:^[ac]

Sand lykke^(G)

¹¹ Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. ¹² Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.

Jordens salt og verdens lys^(H)

¹³ I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?^[ag] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.

¹⁴ I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. ¹⁵ Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. ¹⁶ På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.

Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne

¹⁷ I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.^[ah] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. ¹⁸ Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. ¹⁹ Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. ²⁰ Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.

Om forsoning i stedet for vrede

²¹ I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. ²² Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.

²³ Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, ²⁴ så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.

²⁵ Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. ²⁶ Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.

Om ægteskabsbrud og skilsmisse^(I)

²⁷ I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’^{[ai] 28} Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. ²⁹ Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. ³⁰ Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.

³¹ I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.^{[aj] 32} Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,^[ak] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.

Om at sværge

³³ Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’^{[al] 34} Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. ³⁵ Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. ³⁶ Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. ³⁷ Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld^(J)

³⁸ I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’^{[am] 39} Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre^[an] kind, så vend den anden til. ⁴⁰ Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.^{[ao] 41} Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. ⁴² Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.

⁴³ I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’^{[ap] 44} Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.^{[aq] 45} Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. ⁴⁶ Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. ⁴⁷ Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? ⁴⁸ Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.^[ar]

Om godgørenhed

6 Pas på jeres motiver, så I ikke gør gode gerninger, for at andre skal lægge mærke til jer. Så mister I nemlig den belønning, der kommer fra jeres Far i Himlen.

² Når du giver en gave til en, der er i nød, så vær ikke som de selvretfærdige, der plejer at udbasunere deres gode gerninger i synagoger og på gadehjørner, for at folk skal rose dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres belønning. ^3-4 Nej, når du gør en god gerning, så gør det i al stilhed. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Så vil du få løn af din himmelske Far, for han ser det, som er skjult for alle andre.

Om bøn^(K)

⁵ Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige hyklere. De elsker at stille sig op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne, for at folk skal lægge mærke til dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres fulde løn. ⁶ Nej, når du beder, så gå ind i et rum, hvor du kan lukke døren efter dig, og bed til din Far, som er i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er skjult, vil belønne dig.

⁷ Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. ⁸ Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. ⁹ Bed derfor på følgende måde:

¹⁴ Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. ¹⁵ Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.

Om faste

¹⁶ Når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg jer: De har fået deres fulde løn! ¹⁷ Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, ¹⁸ så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig.

Om den himmelske rigdom og lyset fra Jesus^(L)

¹⁹ I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. ²⁰ Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet. ²¹ Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være.

²² Øjet er som en lampe, der bringer lys til dit indre. Hvis du har et åbent og oprigtigt sind, vil dit indre fyldes af mit lys. ²³ Men hvis du har et lukket og ondt sind, vil dit indre fyldes af mørke. Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.^[au]

²⁴ Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.^[av]

Om ikke at bekymre sig^(M)

²⁵ Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? ²⁶ Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? ²⁷ Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?

²⁸ Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. ²⁹ Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. ³⁰ Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. ³¹ Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. ³² Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. ³³ Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. ³⁴ Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.

Om ikke at dømme andre^(N)

7 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. ² Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. ³ Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. ⁴ Hvordan kan du sige til din ven: ‚Lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? ⁵ Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Om at bedømme situationen

⁶ Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste, I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb.

Om at få som svar på bøn^(O)

⁷ Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. ⁸ For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på. ⁹ Hvis et barn beder sine forældre om et stykke brød, så får det vel ikke en sten?^{[aw] 10} Eller hvis barnet beder om en fisk, så får det vel ikke en slange? ¹¹ Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, skulle så ikke jeres himmelske Far give gode gaver til dem, der beder ham om det?

Den gyldne regel^(P)

¹² Sådan som I ønsker, at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Det er Toraen og Profeterne i en nøddeskal.

Den snævre port^(Q)

¹³ Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. ¹⁴ Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.

Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne^(R)

¹⁵ Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. ¹⁶ Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. ¹⁷ Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. ¹⁸ Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. ¹⁹ Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. ²⁰ Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.

Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler^(S)

²¹ Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. ²² På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ ²³ Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’

Huset på klippegrund^(T)

²⁴ Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. ²⁵ Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund.^[ax]

²⁶ Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. ²⁷ Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.”

Ingen har talt, som Jesus gjorde^(U)

²⁸ Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning. ²⁹ Han talte nemlig med stor autoritet—og ikke som de skriftlærde.

Jesus helbreder en spedalsk mand^(V)

8 Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, da han gik videre. ² Inden længe kom der en spedalsk^[ay] mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”

³ Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed.

⁴ Derpå sagde Jesus til ham: „Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.”

En romersk officers tro^(W)

⁵ Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: ⁶ „Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.” ⁷ Jesus sagde til ham: „Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?”^[az]

⁸ Officeren svarede: „Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan gå ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. ⁹ Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”

¹⁰ Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: „Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. ¹¹ Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. ¹² Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.”

¹³ Derefter sagde Jesus til den romerske officer: „Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.” I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme^(X)

¹⁴ Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. ¹⁵ Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.

¹⁶ Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. ¹⁷ Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:

En discipel af Jesus skal være parat til at lide afsavn^(Y)

¹⁸ En gang var der så mange mennesker, der stimlede sammen omkring Jesus, at han bad disciplene om at gøre en båd klar, så de kunne sejle over til den anden side af søen. ¹⁹ I mellemtiden kom en af de skriftlærde hen til Jesus og sagde: „Mester, jeg vil gerne være din discipel og følge med dig—uanset hvor du går hen!”

²⁰ Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”

²¹ En anden af dem, der fulgte ham, sagde: „Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”

²² Til ham sagde Jesus: „Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”

Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig^(Z)

²³ Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted. ²⁴ Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov. ²⁵ Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: „Herre, red os! Vi drukner!”

²⁶ „Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. „I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille. ²⁷ Disciplene blev overvældet af forundring. „Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. „Selv stormen og søen adlyder ham!”

Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt^(AA)

²⁸ Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.^[bb] To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. ²⁹ Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”

³⁰ Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. ³¹ Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”

³² „Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.

³³ Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. ³⁴ Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.

Jesus viser sin magt til at tilgive synder^(AB)

9 Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum. ² Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: „Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.”

³ „Hvad bilder han sig ind?” tænkte nogle af de skriftlærde. „Det er da en hån imod Gud.”

⁴ Men Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I ondt? ⁵ Hvad er lettest at sige: ‚dine synder er tilgivet’ eller: ‚rejs dig op og gå på dine ben’? ⁶ Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen^[bc] har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’ ” ⁷ Manden rejste sig da og gik sin vej.

⁸ Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt.

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster^(AC)

⁹ Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple.

¹⁰ Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæus’ hjem. Også en del skatteopkrævere og andre „syndere” var inviteret med. ¹¹ Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

¹² Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. ¹³ Tænk over, hvad det skriftord betyder: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.’^[bd] Det er syndere, jeg er kommet for at invitere til at vende om fra deres synd. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Jesus kommer med en ny lære^(AD)

¹⁴ En dag kom Johannes Døbers disciple til Jesus og spurgte: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både vi og farisæerne gør det?”

¹⁵ Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke sørge og faste, så længe de er sammen med ham. Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

¹⁶ Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at hvis man gjorde det, ville lappen krympe og rive det gamle tøj i stykker. ¹⁷ Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges, og vinen går til spilde. Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. På den måde bevares begge dele.”