Add parallel Print Page Options

16 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød; og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke. En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med." Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med? Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 11 Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg." 12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.

13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?" 14 Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne." 15 Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" 16 Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn." 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den. 19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på Jorden, det skal være løst i Himlene." 20 Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag. 22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!" 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

24 Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig! 25 Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. 26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? 27 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning. 28 Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige."

De religiøse ledere nægter at tro på Jesus som Messias(A)

16 Farisæerne og saddukæerne opsøgte nu Jesus for at stille ham på prøve. De bad ham om at gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var kommet fra Gud. Jesus svarede: „Om aftenen siger I: ‚Det bliver fint vejr i morgen, for himlen er rød.’ Og om morgenen siger I: ‚Det bliver stormvejr i dag, for himlen er både rød og mørk.’ Hvordan vejret bliver, kan I aflæse på himlen—men tidens tegn kan I ikke tyde! Visse mennesker er onde og vantro. De forlanger tegn og undere, før de vil tro. Men de får ikke andet tegn end Jonastegnet.” Så vendte Jesus dem ryggen og sejlede ud på søen igen sammen med sine disciple.

Advarsel mod at følge de religiøse lederes eksempel(B)

Da de var landet på den anden side af søen, kom disciplene i tanke om, at de havde glemt at tage brød med.

„Vær på vagt over for den surdej, der kommer fra farisæerne og saddukæerne,” sagde Jesus. Disciplene snakkede sammen om, at det nok var, fordi de havde glemt at tage brød med.

Jesus var godt klar over, hvad de hviskede sammen om. „Hvor er jeres tro dog lille!” sagde han. „Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med? Har I stadig ingenting forstået? Har I helt glemt de 5000 mennesker, som jeg bespiste med fem brød? Og alle de kurve fulde af brødrester, der blev tilovers? 10 Eller de syv brød til de 4000 og alle de kurve med mad, der blev tilovers? 11 Hvordan kan I så tro, at jeg tænker på, om vi har brød nok? Nej, I skal være på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.” 12 Så gik det op for dem, at det ikke var den bogstavelige surdej, han advarede dem imod, men farisæernes og saddukæernes lære.

Peters åbenbaring om Jesus som Messias(C)

13 Jesus og disciplene gik nu nordpå til det distrikt, hvor byen Cæsarea Filippi ligger. Så spurgte han dem: „Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?”

14 „Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.”

15 „Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”

16 Simon Peter svarede: „Du er Messias, Guds egen Søn!”

17 „Simon, Jonas’ søn, du er en velsignet mand,” sagde Jesus, „for det har du ikke fra mennesker, men min Far i Himlen har åbenbaret det for dig! 18 Derfor siger jeg til dig: Du skal hedde Peter,[a] og på den klippegrund vil jeg bygge min menighed. Djævelen[b] vil aldrig kunne få magten over den. 19 Jeg vil give dig autoritet i Guds rige. Det, du sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, du åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.”[c]

20 Derefter advarede han disciplene imod at fortælle nogen, at han var Messias.[d]

Messias som den lidende Frelser(D)

21 Fra da af begyndte Jesus at sige lige ud til sine disciple, at han var nødt til at tage til Jerusalem, at ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere ville udsætte ham for store lidelser, når han kom derhen, at han ville blive slået ihjel, og at han på den tredje dag[e] ville blive oprejst fra de døde.

22 Da trak Peter ham til side og prøvede at tale ham fra det. „Gud vil beskytte dig, Herre,” sagde han. „Det vil aldrig ske for dig.”

23 Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: „Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”

Det koster dyrt at følge Guds vilje(E)

24 Så sagde Jesus til dem, som fulgte ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet.[f] 25 De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. 26 Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? 27 En dag vil Menneskesønnen komme i sin Fars herlighed sammen med sine engle, og da vil han dømme ethvert menneske efter dets handlinger.”

28 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Menneskesønnen komme med sit herredømme!”

Footnotes

  1. 16,18 På græsk er der et ordspil mellem navnet Petros og ordet for klippegrund, som er petra. Det var almindeligt at bygge en fæstning på toppen af en klippe, og en sådan fæstning var nærmest uindtagelig. Jesus tænker specielt på billedet med at bygge sit liv på klippegrund, dvs. at høre Guds stemme og handle derefter, jf. Matt. 7,15-27 og noten til 7,25.
  2. 16,18 Teksten siger ordret „dødsrigets porte”. Datidens byråd samledes i byporten til rådslagning og planlægning. Dødsriget hentyder her sikkert til Djævelen og hans dæmoner. På trods af alle Djævelens snigløb og onde anslag, vil han ikke kunne besejre den sande Guds menighed, som er bygget på Abrahams klippegrund, der betegner lydighed og tro.
  3. 16,19 Mere ordret står der: „Hvad du binder på jorden, vil være blevet bundet i Himlen, og hvad du løser på jorden, vil være blevet løst i Himlen.” Ordene „binde” og „løse” finder vi i den hebraiske tekst i Es. 22,22. At „løse” betyder på hebraisk at give tilladelse til eller give frihed til at gøre. At „binde” er det modsatte, nemlig at forbyde noget eller sætte en stopper for noget. For eksempel kan en mor sige til sit barn: „Køleskabet er bundet” i betydningen: „Du har ikke lov til at åbne det eller tage noget fra det.” Siger man „køleskabet er løst” betyder det tilsvarende, at der er fri adgang. Ordene blev ofte brugt, når rabbinerne skulle afgøre, om noget var tilladt eller forbudt ifølge Toraen. Der er altså tale om autoritative beslutninger i den nye menighed. ApG. 15 har et kendt eksempel på den slags beslutninger.
  4. 16,20 Det skyldtes nok, at folk havde de forkerte, politiske forventninger knyttet til navnet Messias, og Jesus ønskede ikke at blive tvunget til at være nogen politisk frelser. Efter at Jesus var død og genopstået, skulle disciplene netop forkynde Jesus som Messias, men i den åndelige betydning.
  5. 16,21 Selv om det ville være mere klart på dansk at oversætte „på den tredje dag” med „to dage efter”, har vi valgt at fastholde „den tredje dag”. Hvis fredag er den første dag, vil søndag være den tredje dag.
  6. 16,24 Mere ordret: „tage sit kors op.” Se noten til Matt. 10,38.