Add parallel Print Page Options

Fristelsen i ørkenen(A)

Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”

Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”[a]

Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.[b] „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[c]

Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”[d]

Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. „Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”

10 Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”[e]

11 Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

Read full chapter

Footnotes

  1. 4,4 5.Mos. 8,3.
  2. 4,5 Teksten her siger ordret: „templets lille vinge”. Det er sandsynligvis en platform, som var anbragt øverst oppe på tempelmurens sydvestlige og højeste hjørne, hvor der var udsigt over hele byen. Det menes, at præsterne herfra blæste i trompet på faste tidspunkter for at markere sabbattens begyndelse og de daglige bedetimer. Alles øjne rettedes jævnligt mod dette sted, og især ved bedetimerne kl. 9 og kl. 15. Et stort stykke af denne platform blev i 1970’erne fundet under udgravninger ved murens sydvestlige hjørne.
  3. 4,6 Sl. 91,11-12.
  4. 4,7 5.Mos. 6,16.
  5. 4,10 5.Mos. 6,13.