¹⁷ Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv. ¹⁸ Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig." ¹⁹ De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?" ²⁰ Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet ²¹ Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."

²¹ Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig. ²² Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!" ²³ Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

²¹ Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden og vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig." ²² Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talte om. ²³ Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede. ²⁴ Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det er, han taler om?" ²⁵ Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre! hvem er det?" ²⁶ Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper." Så dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot. ²⁷ Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Så siger Jesus til ham: "Hvad du gør, gør det snart!" ²⁸ Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette. ²⁹ Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: "Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;" eller at han skulde give noget til de fattige. ³⁰ Da han nu havde fået Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.