Jesus i forhør hos de jødiske ledere^(A)

⁵³ Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes. ⁵⁴ Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.

⁵⁵ Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. ⁵⁶ Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.

⁵⁷ Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd: ⁵⁸ „Vi har selv hørt ham sige: ‚Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ” ⁵⁹ Men heller ikke på det punkt stemte deres udsagn overens.

⁶⁰ Nu rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: „Du har hørt anklagerne imod dig. Hvad har du at sige til dit forsvar?” ⁶¹ Men Jesus svarede ham ikke et ord. Så spurgte ypperstepræsten: „Er du Messias, Guds Søn?”

⁶² „Ja, det er jeg,” svarede Jesus, „og I skal se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen med himlens skyer.” ⁶³ Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Hvad skal vi med flere vidner! ⁶⁴ Nu har I selv hørt, hvordan han håner Gud. Hvad er jeres dom?”

De var alle enige om, at han fortjente dødsstraf.

⁶⁵ Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: „Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.

Jesus føres bort, og Peter nægter at kendes ved ham^(A)

⁵⁴ Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus. Peter fulgte efter, men på sikker afstand. ⁵⁵ Vagtmandskabet havde tændt bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt dem, der sad rundt om det.

Jesus bliver hånet af vagterne^(A)

⁶³ Vagterne, der stod omkring Jesus, slog og hånede ham. ⁶⁴ De gav ham bind for øjnene, og efter hvert slag råbte de: „Hvem var det, der slog dig, profet?” ⁶⁵ Også på mange andre måder hånede de ham.

Jesus i forhør hos de jødiske ledere^(B)

⁶⁶ Det var nu ved at blive lyst, og det jødiske råd var samlet, både ypperstepræsterne, de skriftlærde og alle de øvrige ledere. Jesus blev ført frem for rådet, ⁶⁷ og man tog ham i forhør: „Er du Messias, så sig os det lige ud.”

„I tror jo ikke på, hvad jeg siger,” svarede Jesus. ⁶⁸ „Og I plejer heller ikke at svare, når jeg spørger jer om noget. ⁶⁹ Men snart skal Menneskesønnen tage plads ved den mægtige Guds højre side.”

⁷⁰ Straks råbte de i munden på hinanden: „Så er du altså Guds Søn?”

Jesus svarede: „I siger det selv. Ja, jeg er!”

⁷¹ „Så er der ikke brug for flere vidner!” lød det rundt omkring. „Nu har han selv indrømmet det.”

¹³ Derefter trak de af sted med ham.

I første omgang førte de ham til Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepræst i det år.^{[a] 14} Det var også Kajfas, der havde sagt til de jødiske ledere, at det var bedre, at én mand døde, end at hele folket gik til grunde.^[b]

Ypperstepræsten forhører Jesus

¹⁹ Inde i huset begyndte ypperstepræsten at udspørge Jesus om hans disciple og om, hvad hans lære egentlig gik ud på.

²⁰ „Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,” svarede Jesus. „Mange gange har jeg undervist i synagogerne og på tempelpladsen, hvor alle har kunnet høre mig. Intet er sket bag lukkede døre. ²¹ Hvorfor spørger du mig? Hvorfor ikke spørge dem, der har hørt, når jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning går ud på.”

²² En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. „Er det en måde at svare ypperstepræsten på?” sagde han.

²³ „Har jeg sagt noget forkert, så sig hvad det er,” svarede Jesus. „Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor slår du mig så?”

²⁴ Annas havde nemlig sendt^[a] Jesus videre til ypperstepræsten Kajfas med hænderne bundet.