Add parallel Print Page Options

在安息日治病

耶稣又进了会堂。在那里有一个人枯干了一只手。 众人窥探耶稣在安息日医治不医治,意思是要控告耶稣。 耶稣对那枯干一只手的人说:“起来,站在当中!” 又问众人说:“在安息日行善、行恶,救命、害命,哪样是可以的呢?”他们都不作声。 耶稣怒目周围看他们,忧愁他们的心刚硬,就对那人说:“伸出手来!”他把手一伸,手就复了原。 法利赛人出去,同希律一党的人商议怎样可以除灭耶稣。

耶稣和门徒退到海边去,有许多人从加利利跟随他。 还有许多人听见他所做的大事,就从犹太耶路撒冷以土买约旦河外,并推罗西顿的四方来到他那里。 他因为人多,就吩咐门徒叫一只小船伺候着,免得众人拥挤他。 10 他治好了许多人,所以凡有灾病的都挤进来要摸他。 11 污鬼无论何时看见他,就俯伏在他面前,喊着说:“你是神的儿子!” 12 耶稣再三地嘱咐他们,不要把他显露出来。

耶稣设立十二门徒

13 耶稣上了山,随自己的意思叫人来,他们便来到他那里。 14 他就设立十二个人,要他们常和自己同在,也要差他们去传道, 15 并给他们权柄赶鬼。 16 这十二个人有西门,耶稣又给他起名叫彼得 17 还有西庇太的儿子雅各雅各的兄弟约翰,又给这两个人起名叫半尼其,就是雷子的意思; 18 又有安得烈腓力巴多罗买马太多马亚勒腓的儿子雅各,和达太,并奋锐党的西门 19 还有卖耶稣的加略犹大

驳倒文士的谗言

20 耶稣进了一个屋子,众人又聚集,甚至他连饭也顾不得吃。 21 耶稣的亲属听见,就出来要拉住他,因为他们说他癫狂了。 22 耶路撒冷下来的文士说:“他是被别西卜附着。”又说:“他是靠着鬼王赶鬼。” 23 耶稣叫他们来,用比喻对他们说:撒旦怎能赶出撒旦呢? 24 若一国自相纷争,那国就站立不住; 25 若一家自相纷争,那家就站立不住。 26 撒旦自相攻打纷争,他就站立不住,必要灭亡。 27 没有人能进壮士家里抢夺他的家具,必先捆住那壮士,才可以抢夺他的家。

亵渎圣灵永不赦免

28 “我实在告诉你们:世人一切的罪和一切亵渎的话都可得赦免, 29 凡亵渎圣灵的,却永不得赦免,乃要担当永远的罪。” 30 这话是因为他们说他是被污鬼附着的。

信者皆为亲属

31 当下,耶稣的母亲和弟兄来,站在外边,打发人去叫他。 32 有许多人在耶稣周围坐着,他们就告诉他说:“看哪,你母亲和你弟兄在外边找你。” 33 耶稣回答说:“谁是我的母亲?谁是我的弟兄?” 34 就四面观看那周围坐着的人,说:“看哪,我的母亲,我的弟兄! 35 凡遵行神旨意的人,就是我的弟兄、姐妹和母亲了。”

And he entered again into the synagogue; and there was a man there which had a withered hand.

And they watched him, whether he would heal him on the sabbath day; that they might accuse him.

And he saith unto the man which had the withered hand, Stand forth.

And he saith unto them, Is it lawful to do good on the sabbath days, or to do evil? to save life, or to kill? But they held their peace.

And when he had looked round about on them with anger, being grieved for the hardness of their hearts, he saith unto the man, Stretch forth thine hand. And he stretched it out: and his hand was restored whole as the other.

And the Pharisees went forth, and straightway took counsel with the Herodians against him, how they might destroy him.

But Jesus withdrew himself with his disciples to the sea: and a great multitude from Galilee followed him, and from Judaea,

And from Jerusalem, and from Idumaea, and from beyond Jordan; and they about Tyre and Sidon, a great multitude, when they had heard what great things he did, came unto him.

And he spake to his disciples, that a small ship should wait on him because of the multitude, lest they should throng him.

10 For he had healed many; insomuch that they pressed upon him for to touch him, as many as had plagues.

11 And unclean spirits, when they saw him, fell down before him, and cried, saying, Thou art the Son of God.

12 And he straitly charged them that they should not make him known.

13 And he goeth up into a mountain, and calleth unto him whom he would: and they came unto him.

14 And he ordained twelve, that they should be with him, and that he might send them forth to preach,

15 And to have power to heal sicknesses, and to cast out devils:

16 And Simon he surnamed Peter;

17 And James the son of Zebedee, and John the brother of James; and he surnamed them Boanerges, which is, The sons of thunder:

18 And Andrew, and Philip, and Bartholomew, and Matthew, and Thomas, and James the son of Alphaeus, and Thaddaeus, and Simon the Canaanite,

19 And Judas Iscariot, which also betrayed him: and they went into an house.

20 And the multitude cometh together again, so that they could not so much as eat bread.

21 And when his friends heard of it, they went out to lay hold on him: for they said, He is beside himself.

22 And the scribes which came down from Jerusalem said, He hath Beelzebub, and by the prince of the devils casteth he out devils.

23 And he called them unto him, and said unto them in parables, How can Satan cast out Satan?

24 And if a kingdom be divided against itself, that kingdom cannot stand.

25 And if a house be divided against itself, that house cannot stand.

26 And if Satan rise up against himself, and be divided, he cannot stand, but hath an end.

27 No man can enter into a strong man's house, and spoil his goods, except he will first bind the strong man; and then he will spoil his house.

28 Verily I say unto you, All sins shall be forgiven unto the sons of men, and blasphemies wherewith soever they shall blaspheme:

29 But he that shall blaspheme against the Holy Ghost hath never forgiveness, but is in danger of eternal damnation.

30 Because they said, He hath an unclean spirit.

31 There came then his brethren and his mother, and, standing without, sent unto him, calling him.

32 And the multitude sat about him, and they said unto him, Behold, thy mother and thy brethren without seek for thee.

33 And he answered them, saying, Who is my mother, or my brethren?

34 And he looked round about on them which sat about him, and said, Behold my mother and my brethren!

35 For whosoever shall do the will of God, the same is my brother, and my sister, and mother.

Jesus helbreder en mann på hviledagen

En annen gang gikk Jesus inn i en synagoge[a]. Der satt det en mann som hadde en handikappet hånd.

Etter som det var hviledag[b], holdt fariseerne[c] skarpt øye med Jesus. Skulle han våge å helbrede hånden til mannen på hviledagen? I så tilfelle ville de få noe å anklage ham for.

Jesus sa til mannen med den handikappede hånden: ”Reis deg og kom fram til meg.” Så spurte han fariseerne: ”Hva er tillatt å gjøre på hviledagen i følge Moseloven[d]? Skal vi gjøre godt eller skal vi gjøre ondt? Skal vi redde liv eller skal vi ta liv?” Men ingen ville svare ham. Da så han på dem med sinne i blikket, dypt bedrøvet over den likegyldigheten de hadde for menneskelig nød. Til mannen sa han: ”Rekk fram hånden din.” Da mannen gjorde det, ble hånden frisk og normal igjen!

Men fariseerne dro fra synagogen og begynte straks å legge planer sammen med tilhengerne til kong Herodes[e], om å få Jesus arrestert og drept.

Mye folk følger Jesus

7-8 Jesus og disiplene trakk seg nå tilbake til stranden ved Genesaretsjøen. Mye folk fra Galilea, Judea, Jerusalem og Idumea, og fra den andre siden av Jordan og helt borte fra Tyrus og Sidon, fulgte ham. Ryktet om alle miraklene hans hadde spredd seg vidt og bredt omkring, og folket strømmet nå til for å se hva som foregikk.

Jesus ba disiplene om å få tak i en båt og legge den klar i tilfelle folkemassen kom til å presse ham ut i vannet. 10 Mange hadde blitt helbredet denne dagen, og de syke presset på fra alle kanter for å røre ved ham.

11 Da mannen som var besatt av onde ånder, fikk øye på han falt han ned ved føttene hans og ropte: ”Du er Guds sønn!” 12 Men Jesus forbød åndene å avsløre hvem han var.

Jesus velger ut sine tolv nærmeste disipler

13 Senere gikk Jesus opp på et fjell og tok med seg noen av dem han hadde valgt ut. Da de var samlet rundt ham, 14 valgte han tolv av dem for å følge ham, og for å bli sendt ut med budskapet til folket. 15 Han ga dem makt til å drive ut onde ånder.[f] 16 De tolv han hadde valgt, var: Simon, som han ga navnet Peter, 17 Sebedeus sine sønner som het Jakob og Johannes, og som han kalte ”tordensønnene”, 18 Andreas, Filip, Bartolomeus, Matteus, Tomas og Jakob, sønnen til Alfeus, Taddeus og Simon ”seloten”[g] 19 og Judas Iskariot, han som seinere forrådte Jesus.

Jesus blir beskyldt for å være besatt av djevelen

20 Da Jesus kom tilbake til huset der han bodde, begynte folk å samle seg på nytt. Snart var huset så fullt at verken Jesus eller disiplene fikk tid til å spise. 21 Da familien hans fikk høre dette, gikk de dit for å ta hånd om ham. ”Han er gått fra vettet!” sa de.

22 Men de skriftlærde[h] som hadde kommet fra Jerusalem, sa: ”Han er besatt av Satan[i], høvdingen over de onde ånder. Det er derfor de onde åndene er lydige mot ham.”

23 Jesus kalte da til seg disse mennene og forklarte saken ved å illustrere med et bilde. Han sa: ”Hvordan kan Satan drive ut sine egne onde ånder? 24 Et rike som kommer i strid med seg selv, går jo under. 25 Og en familie der medlemmene strider mot hverandre, opphører snart å eksistere som en enhet. 26 Dersom Satan strider mot seg selv, da kan han ikke fortsette å styre riket sitt. Da er det snart ute med han. 27 Nei, nå skal dere høre hvordan det er: Satan er som en sterk mann. Vil noen gå inn i huset til den sterke mannen og rane ham for det han eier, da må de først binde ham. Etterpå kan de gå inn i huset og rane verdiene hans.

28 En ting vil jeg at dere skal ha klart for dere: Menneskene kan få tilgivelse for alle slags synder, til og med hån og spott[j] mot Gud, uansett hvor grovt de enn spotter. 29 Men den som håner og spotter Guds Hellige Ånd, kan aldri få tilgivelse. Det er en utilgivelig synd.”

30 Dette sa han fordi de påsto at han gjorde miraklene sine ved Satans kraft og ikke i kraften fra Guds Ånd.

Jesu ekte familie

31-32 Nå kom moren til Jesus og brødrene hans til det overfylte huset der han underviste. Etter som de selv ikke kunne komme inn, sendte de bud til ham og ba ham å komme ut.

De som satt rundt Jesus, sa til han: ”Moren din og brødrene dine står utenfor og vil treffe deg.” 33 Men han svarte: ”Moren min og brødrene mine! Hvem er det?” 34 Han så på dem som satt rundt seg og sa: ”Dette er moren min og søsknene mine. 35 Hver og en som gjør Guds vilje, er min bror og min søster og moren min.”

Footnotes

  1. 3:1 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester.
  2. 3:2 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke de praktiserende jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3.
  3. 3:2 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter.
  4. 3:4 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok.
  5. 3:6 Herodes sine tilhengere støttet romerne. De ville få bort Jesus av politiske grunner, etter som de trodde at han skulle gjøre opprør mot romerne.
  6. 3:15 En del håndskrifter legger til: Han kalte dem disipler eller apostler.
  7. 3:18 På gresk: ”seloten” eller ”kananaios”, det er senere dannet av et arameisk ord. Simon tilhørte sannsynligvis ”selotene”, et politisk parti som ville gjøre opprør mot romerne.
  8. 3:22 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.
  9. 3:22 Grunnteksten har: ”Beelsebul”, et hebraisk navn på en avgud som har blitt et synonym til Satan.
  10. 3:28 Å spotte er å håne og snakke stygt om noe hellig.

И влезе пак в синагогата; и там имаше човек с изсъхнала ръка.

И наблюдаваха Го, дали ще го изцели в съботен ден, за да Го обвинят.

Той каза на човека с изсъхналата ръка: Изправи се насред.

Тогава на тях казва: Позволено ли е да се прави добро в съботен ден, или да се прави зло? Да се спаси ли живот, или да се погуби? А те мълчаха.

А като ги изгледа с гняв, наскърбен поради закоравяването на сърцата им, каза на човека: Простри си ръката. Той я простря; и ръката му оздравя.

И фарисеите, като излязоха, веднага се наговориха с Иродианите против Него, как да Го погубят.

Тогава Исус се оттегли с учениците Си към езерото, и голямо множество от Галилея отиде изподир.

И от Юдея, от Ерусалим, от Идумея, отвъд Йордан, и от местата около Тир и Сидон, едно голямо множество дойде при Него, като чуха колко много чудеса правел.

И поръча на учениците Си да Му услужат с една ладия, поради народа, за да Го не притискат.

10 Защото беше изцелил мнозина, така че онези, които страдаха от язви, натискаха Го, за да се допрат до Него.

11 И нечистите духове, когато Го виждаха, падаха пред Него и викаха, казвайки: Ти си Божий Син.

12 Но Той строго им заръчваше да Го не изявяват.

13 След това се възкачи на хълма и повика при Себе Си ония, които си искаше; и те отидоха при Него.

14 И определи дванадесет души, за да бъдат с Него, и за да ги изпраща да проповядват,

15 и да имат власт да изгонват бесове.

16 Определи: Симона, на когото даде и името Петър;

17 и Якова Заведеев и Якововия брат Йоан, на които даде и името Воанергес, сиреч, синове на гръма,

18 и Андрея и Филипа, Вартоломея и Матея, Тома и Якова Алфеев, Тадея и Симона Зилот,

19 и Юда Искариотски, който Го и предаде.

20 И дохожда в една къща; и пак се събира народ, така щото те не можаха нито хляб да ядат.

21 А своите Му, като чуха това, излязоха за да Го хванат; защото казваха, че не бил на Себе Си.

22 И книжниците, които бяха слезли от Ерусалим, казваха, че Той има Веелзевул, и че изгонва бесовете чрез началника на бесовете.

23 Но Той, като ги повика, казваше им с притчи: Как може Сатана да изгонва Сатаната?

24 Ако едно царство се раздели против себе си, това царство не може да устои.

25 И ако един дом се раздели против себе си, тоя дом не ще може да устои.

26 И ако Сатана е възстанал против себе си, и се е разделил, той не може да устои, но дошъл му е краят.

27 Обаче, никой не може да влезе в къщата на силния човек, да ограби покъщнината му, ако първо не върже силния, и тогава ще ограби къщата му.

28 Истина ви казвам, че всичките грехове на човешкия род ще бъдат простени, и всичките хули с които биха богохулствували;

29 но ако някой похули Святия Дух, за него няма прошка до века, но е виновен за вечен грях.

30 Това рече Той, защото казваха: Има нечист дух.

31 Дохождат, прочее, майка Му и братята Му, и като стояха вън, пратиха до Него да Го повикат.

32 А около Него седеше едно множество; и казват Му: Ето, майка Ти и братята Ти вън, търсят Те.

33 И в отговор им каза: Коя е майка Ми? Кои са братята Ми?

34 И като изгледа седящите около Него каза: Ето майка Ми и братята Ми!

35 Защото, който върши Божията воля, той Ми е брат, и сестра, и майка.