Add parallel Print Page Options

Jesus genopstår(A)

24 Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side. De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke. De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder. Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene. „Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa, nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”

Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt, og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre. 10 Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene, 11 som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.

12 Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.

Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus(B)

13 Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer[a] fra Jerusalem. 14 Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket, 15 kom Jesus selv og fulgtes med dem. 16 Men de genkendte ham ikke. 17 „Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han.

De standsede og så bedrøvet på ham. 18 Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”

19 „Hvad er der sket?”

„Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham. 20 Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet. 21 Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.”

„Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet, 22 og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede. 23 De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever. 24 Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”

25 „Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt? 26 At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.” 27 Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.

28 De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre, 29 men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem. 30 Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det. 31 Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.

32 „Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden. 33 Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede, 34 og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”

35 De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.

Jesus viser sig for inderkredsen af disciple(C)

36 Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” 37 De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.

38 „Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I? 39 Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”

40 Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne. 41 Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?” 42 De rakte ham et stykke stegt fisk, 43 og han spiste det, mens de stirrede på ham.

44 „Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?” 45 Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, 46 og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, 47 og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem 48 skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet. 49 Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”

Jesus tages op til Himlen(D)

50 Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem. 51 Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen. 52 Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem, 53 og de kom til stadighed i templet og priste Gud.

Footnotes

  1. 24,13 Teksten siger: „60 stadier”.

He Is Risen(A)

24 Now (B)on the first day of the week, very early in the morning, they, [a]and certain other women with them, came to the tomb (C)bringing the spices which they had prepared. (D)But they found the stone rolled away from the tomb. (E)Then they went in and did not find the body of the Lord Jesus. And it happened, as they were [b]greatly perplexed about this, that (F)behold, two men stood by them in shining garments. Then, as they were afraid and bowed their faces to the earth, they said to them, “Why do you seek the living among the dead? He is not here, but is risen! (G)Remember how He spoke to you when He was still in Galilee, saying, ‘The Son of Man must be (H)delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day rise again.’

And (I)they remembered His words. (J)Then they returned from the tomb and told all these things to the eleven and to all the rest. 10 It was Mary Magdalene, (K)Joanna, Mary the mother of James, and the other women with them, who told these things to the apostles. 11 (L)And their words seemed to them like [c]idle tales, and they did not believe them. 12 (M)But Peter arose and ran to the tomb; and stooping down, he saw the linen cloths [d]lying by themselves; and he departed, marveling to himself at what had happened.

The Road to Emmaus(N)

13 (O)Now behold, two of them were traveling that same day to a village called Emmaus, which was [e]seven miles from Jerusalem. 14 And they talked together of all these things which had happened. 15 So it was, while they conversed and reasoned, that (P)Jesus Himself drew near and went with them. 16 But (Q)their eyes were restrained, so that they did not know Him.

17 And He said to them, “What kind of conversation is this that you have with one another as you [f]walk and are sad?”

18 Then the one (R)whose name was Cleopas answered and said to Him, “Are You the only stranger in Jerusalem, and have You not known the things which happened there in these days?”

19 And He said to them, “What things?”

So they said to Him, “The things concerning Jesus of Nazareth, (S)who was a Prophet (T)mighty in deed and word before God and all the people, 20 (U)and how the chief priests and our rulers delivered Him to be condemned to death, and crucified Him. 21 But we were hoping (V)that it was He who was going to redeem Israel. Indeed, besides all this, today is the third day since these things happened. 22 Yes, and (W)certain women of our company, who arrived at the tomb early, astonished us. 23 When they did not find His body, they came saying that they had also seen a vision of angels who said He was alive. 24 And (X)certain of those who were with us went to the tomb and found it just as the women had said; but Him they did not see.”

25 Then He said to them, “O foolish ones, and slow of heart to believe in all that the prophets have spoken! 26 (Y)Ought not the Christ to have suffered these things and to enter into His (Z)glory?” 27 And beginning at (AA)Moses and (AB)all the Prophets, He [g]expounded to them in all the Scriptures the things concerning Himself.

The Disciples’ Eyes Opened

28 Then they drew near to the village where they were going, and (AC)He [h]indicated that He would have gone farther. 29 But (AD)they constrained Him, saying, (AE)“Abide with us, for it is toward evening, and the day is far spent.” And He went in to stay with them.

30 Now it came to pass, as (AF)He sat at the table with them, that He took bread, blessed and broke it, and gave it to them. 31 Then their eyes were opened and they knew Him; and He vanished from their sight.

32 And they said to one another, “Did not our heart burn within us while He talked with us on the road, and while He opened the Scriptures to us?” 33 So they rose up that very hour and returned to Jerusalem, and found the eleven and those who were with them gathered together, 34 saying, “The Lord is risen indeed, and (AG)has appeared to Simon!” 35 And they told about the things that had happened on the road, and how He was [i]known to them in the breaking of bread.

Jesus Appears to His Disciples(AH)

36 (AI)Now as they said these things, Jesus Himself stood in the midst of them, and said to them, “Peace to you.” 37 But they were terrified and frightened, and supposed they had seen (AJ)a spirit. 38 And He said to them, “Why are you troubled? And why do doubts arise in your hearts? 39 Behold My hands and My feet, that it is I Myself. (AK)Handle Me and see, for a (AL)spirit does not have flesh and bones as you see I have.”

40 [j]When He had said this, He showed them His hands and His feet. 41 But while they still did not believe (AM)for joy, and marveled, He said to them, (AN)“Have you any food here?” 42 So they gave Him a piece of a broiled fish [k]and some honeycomb. 43 (AO)And He took it and ate in their presence.

The Scriptures Opened

44 Then He said to them, (AP)“These are the words which I spoke to you while I was still with you, that all things must be fulfilled which were written in the Law of Moses and the Prophets and the Psalms concerning Me.” 45 And (AQ)He opened their understanding, that they might comprehend the Scriptures.

46 Then He said to them, (AR)“Thus it is written, [l]and thus it was necessary for the Christ to suffer and to rise from the dead the third day, 47 and that repentance and (AS)remission of sins should be preached in His name (AT)to all nations, beginning at Jerusalem. 48 And (AU)you are witnesses of these things. 49 (AV)Behold, I send the Promise of My Father upon you; but tarry in the city [m]of Jerusalem until you are endued with power from on high.”

The Ascension(AW)

50 And He led them out (AX)as far as Bethany, and He lifted up His hands and blessed them. 51 (AY)Now it came to pass, while He blessed them, that He was parted from them and carried up into heaven. 52 (AZ)And they worshiped Him, and returned to Jerusalem with great joy, 53 and were continually (BA)in the temple [n]praising and blessing God. [o]Amen.

Footnotes

  1. Luke 24:1 NU omits and certain other women with them
  2. Luke 24:4 NU omits greatly
  3. Luke 24:11 nonsense
  4. Luke 24:12 NU omits lying
  5. Luke 24:13 Lit. 60 stadia
  6. Luke 24:17 NU walk? And they stood still, looking sad.
  7. Luke 24:27 explained
  8. Luke 24:28 acted as if
  9. Luke 24:35 recognized
  10. Luke 24:40 Some printed New Testaments omit v. 40. It is found in nearly all Gr. mss.
  11. Luke 24:42 NU omits and some honeycomb
  12. Luke 24:46 NU that the Christ should suffer and rise
  13. Luke 24:49 NU omits of Jerusalem
  14. Luke 24:53 NU omits praising and
  15. Luke 24:53 NU omits Amen.