Lukas 7
Dette er Biblen på dansk
7 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum. 2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø. 3 men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener. 4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham; 5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os." 6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag. 7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt. 8 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det." 9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro." 10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham. 12 Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende. 13 Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!" 14 Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!" 15 Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder. 16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk." 17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig 19 og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" 20 Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" 21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet. 22 Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige; 23 og salig er den, som ikke forarges på mig." 24 Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden? 25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene. 26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet! 27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han. 29 Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb. 30 Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de? 32 De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke. 33 Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat. 34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! 35 Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords. 37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve; 38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven. 39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde." 40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!" 41 "En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?" 43 Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret." 44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår. 45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet." 48 Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!" 49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?" 50 Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
Luke 7
English Standard Version
Jesus Heals a Centurion's Servant
7 After he had finished all his sayings in the hearing of the people, (A)he entered Capernaum. 2 Now a centurion had a servant[a] who was sick and at the point of death, who was highly valued by him. 3 When the centurion[b] heard about Jesus, (B)he sent to him elders of the Jews, asking him to come and heal his servant. 4 And when they came to Jesus, they pleaded with him earnestly, saying, (C)“He is worthy to have you do this for him, 5 for he loves our nation, and he is the one who built us (D)our synagogue.” 6 And Jesus went with them. When he was not far from the house, the centurion sent friends, saying to him, “Lord, (E)do not trouble yourself, for I am not worthy to have you come under my roof. 7 Therefore I did not presume to come to you. But (F)say the word, and let my servant be healed. 8 For I too am a man set under authority, with soldiers under me: and I say to one, ‘Go,’ and he goes; and to another, ‘Come,’ and he comes; and to my servant, ‘Do this,’ and he does it.” 9 When Jesus heard these things, (G)he marveled at him, and turning to the crowd that followed him, said, “I tell you, not even in Israel have I found such (H)faith.” 10 And when those who had been sent returned to the house, they found the servant well.
Jesus Raises a Widow's Son
11 Soon afterward[c] he went to a town called Nain, and his disciples and a great crowd went with him. 12 As he drew near to the gate of the town, behold, a man who had died was being carried out, (I)the only son of his mother, and she was a widow, and a considerable crowd from the town was with her. 13 And when the Lord saw her, (J)he had compassion on her and (K)said to her, “Do not weep.” 14 Then he came up and touched (L)the bier, and the bearers stood still. And he said, “Young man, I say to you, (M)arise.” 15 And the dead man sat up and began to speak, and Jesus[d] (N)gave him to his mother. 16 Fear seized them all, and (O)they glorified God, saying, (P)“A great prophet has arisen among us!” and (Q)“God has visited his people!” 17 And this report about him spread through the whole of Judea and all the surrounding country.
Messengers from John the Baptist
18 (R)(S)The disciples of John reported all these things to him. And John, 19 calling two of his disciples to him, sent them to the Lord, saying, “Are you the one (T)who is to come, or (U)shall we look for another?” 20 And when the men had come to him, they said, “John the Baptist has sent us to you, saying, ‘Are you the one (V)who is to come, or (W)shall we look for another?’” 21 In that hour (X)he healed many people of diseases and plagues and evil spirits, and (Y)on many who were blind he bestowed sight. 22 And he answered them, “Go and tell John what you have seen and heard: (Z)the blind receive their sight, the lame walk, (AA)lepers[e] are cleansed, and (AB)the deaf hear, (AC)the dead are raised up, (AD)the poor have good news preached to them. 23 And blessed is the one who is (AE)not offended by me.”
24 When John's messengers had gone, Jesus[f] began to speak to the crowds concerning John: “What did you go out (AF)into the wilderness to see? (AG)A reed shaken by the wind? 25 What then did you go out to see? A man dressed in soft clothing? Behold, those who are dressed in splendid clothing and live in luxury are in kings' courts. 26 What then did you go out to see? (AH)A prophet? Yes, I tell you, and more than a prophet. 27 This is he of whom it is written,
(AI)“‘Behold, I send my messenger before your face,
who will prepare your way before you.’
28 I tell you, among those born of women none is greater than John. Yet the one who is least in the kingdom of God is greater than he.” 29 ((AJ)When all the people heard this, and (AK)the tax collectors too, they declared God just,[g] (AL)having been baptized with (AM)the baptism of John, 30 (AN)but the Pharisees and (AO)the lawyers (AP)rejected (AQ)the purpose of God for themselves, not having been baptized by him.)
31 “To what then shall I compare the people of this generation, and what are they like? 32 They are like children sitting in the marketplace and calling to one another,
“‘We played the flute for you, and you did not dance;
we sang a dirge, and you did not weep.’
33 For John the Baptist has come (AR)eating no bread and (AS)drinking no wine, and you say, ‘He has a demon.’ 34 The Son of Man has come (AT)eating and drinking, and you say, ‘Look at him! A glutton and a drunkard, (AU)a friend of tax collectors and sinners!’ 35 Yet (AV)wisdom is justified by all her children.”
A Sinful Woman Forgiven
36 (AW)One of the Pharisees asked him to eat with him, and he went into the Pharisee's house and reclined at table. 37 (AX)And behold, a woman of the city, who was a sinner, when she learned that he was reclining at table in the Pharisee's house, brought an alabaster flask of ointment, 38 and standing behind him at his feet, weeping, she began to wet his feet with her tears and (AY)wiped them with the hair of her head and kissed his feet and anointed them with the ointment. 39 Now when the Pharisee who had invited him saw this, he said to himself, “If (AZ)this man were (BA)a prophet, he (BB)would have known who and what sort of woman this is who is touching him, for she is a sinner.” 40 And Jesus answering said to him, “Simon, I have something to say to you.” And he answered, “Say it, Teacher.”
41 “A certain moneylender had two debtors. One owed five hundred (BC)denarii, and the other fifty. 42 (BD)When they could not pay, he (BE)cancelled the debt of both. Now which of them will love him more?” 43 Simon answered, “The one, I suppose, for whom he cancelled the larger debt.” And he said to him, “You have judged rightly.” 44 Then turning toward the woman he said to Simon, “Do you see this woman? I entered your house; (BF)you gave me no water for my feet, but (BG)she has wet my feet with her tears and wiped them with her hair. 45 (BH)You gave me no kiss, but from the time I came in she has not ceased to (BI)kiss my feet. 46 (BJ)You did not anoint my head with oil, but she has anointed my feet with ointment. 47 Therefore I tell you, her sins, (BK)which are many, are forgiven—for she loved much. But he who is forgiven little, loves little.” 48 And he said to her, (BL)“Your sins are forgiven.” 49 Then those who were at table with him began to say among[h] themselves, (BM)“Who is this, who even forgives sins?” 50 And he said to the woman, (BN)“Your faith has saved you; (BO)go in peace.”
The ESV® Bible (The Holy Bible, English Standard Version®), © 2001 by Crossway, a publishing ministry of Good News Publishers. ESV Text Edition: 2025.