A A A A A
Bible Book List

Lukas 23Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus

23 Så var mødet forbi, og hele forsamlingen brød op og førte Jesus til den romerske guvernør, Pilatus. Her kom de frem med følgende anklage: »Manden her vildleder vores folk. Han siger, at man ikke skal betale skat til kejseren, og han påstår, at han er Messias, det vil sige en konge.«

Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?«

»Det kan man godt sige,« svarede Jesus.

Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: »Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.«

Men de forstærkede blot deres anklager: »Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!«

Jesus for Herodes

Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa, sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa. Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel. Han stillede ham derfor en række spørgsmål, men Jesus svarede ikke.

10 Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod ved siden af og fortsatte med deres voldsomme anklager. 11 Så gav Herodes og hans soldater sig til at håne Jesus og gøre nar af ham. De kastede en farvestrålende kappe over ham og sendte ham tilbage til Pilatus.

12 Den dag lagde Herodes og Pilatus deres gamle fjendskab bag sig.

Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste

13 Pilatus sammenkaldte nu ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 14 »I har ført den mand herhen til mig og anklaget ham for at vildlede det jødiske folk,« sagde han. »Jeg har forhørt ham, mens I hørte på det, men jeg har ikke fundet ham skyldig i noget at det, I anklager ham for. 15 Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham her tilbage. Manden har ikke foretaget sig noget, som han kan dømmes til døden for. 16 Derfor vil jeg give ham en advarsel ved at lade ham piske og derefter løslade ham.«[a]

18 Men da lød der en råben fra folkehoben: »Henret ham, og lad os få Barabbas fri!« 19 (Barabbas sad fængslet for drab, og fordi han havde startet et oprør i Jerusalem).

20 Pilatus ville helst sætte Jesus fri, så han prøvede endnu en gang at tale dem til fornuft, 21 men hoben råbte i kor: »Korsfæst ham, korsfæst ham!«

22 For tredje gang råbte Pilatus til dem: »Hvorfor? Hvad ondt har han gjort? Jeg finder ingen grund til, at han skal dø. Jeg vil lade ham piske, og så vil jeg løslade ham!«

23 Men folk råbte højere og højere, at Jesus skulle korsfæstes, og til sidst gav Pilatus efter for deres krav. 24 Han dømte Jesus til døden, som de forlangte. 25 Derefter befalede han, at Barabbas skulle løslades, som de havde bedt om. Jesus blev derpå udleveret til at lide den straf, som folket havde ønsket.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere

26 Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham.

27 En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder. 28 Jesus vendte sig til dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn. 29 For snart vil man sige: ›Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.‹ 30 Og man vil sige til bjergene: ›Styrt ned over os!‹ og til højene: ›Skjul os!‹[b] 31 For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?«

32 To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus. 33 Da de kom til det sted, som kaldes »Hovedskalsstedet«, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.

34 Men Jesus bad: »Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«

Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig. 35 Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: »Andre har han ›frelst‹! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og frelse sig selv!«

36 Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte: 37 »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv!« 38 Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. »Det er jødernes konge« stod der på græsk, latin og hebraisk.

39 Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: »Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!« 40 Men den anden forbryder irettesatte den første: »Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? 41 Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.« 42 Så sagde han: »Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.«

43 Jesus svarede: »Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.«[c]

Jesus dør

44 Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre.

45 Pludselig blev det kraftige forhæng udenfor indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. 46 Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: »Far, jeg betror dig min ånd!«[d] Med de ord udåndede han.

47 Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: »Den mand var i virkeligheden uskyldig!«

48 De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad. 49 De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.

Jesus lægges i graven

50-52 Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messias' snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa. Han henvendte sig nu til Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. 53 Det fik han lov til og tog så liget ned fra korset og svøbte det i et liglagen. Derpå anbragte han det i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget. 54 Det var sent fredag eftermiddag, lige før sabbatten begyndte.[e]

55 Da Jesu lig blev båret bort, fulgte kvinderne fra Galilæa efter, og de så den klippegrav, han blev lagt ind i. 56 Så skyndte de sig tilbage og tilberedte en begravelsessalve med aromatiske olier. Men da solen nu var gået ned, måtte de holde sig i ro sabbatten over, som den jødiske lov foreskriver.

Footnotes:

  1. 23,16 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 17: »Han var nødt til at løslade en fange på højtiden.«
  2. 23,30 Jf. Hos.10,8.
  3. 23,43 Kan måske også oversættes: »Det siger jeg dig i dag: Du skal komme med mig i Paradiset.« De oprindelige græske håndskrifter havde ikke tegnsætning.
  4. 23,45 Sl.31,6.
  5. 23,54 Et døgn hos jøderne går fra solnedgang til solnedgang.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes