Add parallel Print Page Options

Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre 10 Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket. 11 Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By. 12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe." 13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: 14 "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag! 15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os." 16 Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. 17 Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. 18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne. 19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte. 20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

21 Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, 24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. 25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham. 26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede. 27 Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik, 28 da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde: 29 "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. 30 Thi mine Øjne have set din Frelse, 31 som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn, 32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel." 33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, 35 ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares." 36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand 37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag. 38 Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning. 39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth. 40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.

41 Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden. 42 Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane 43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke. 44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge. 45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. 46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem. 47 Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar. 48 Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte." 49 Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?" 50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem. 51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. 52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.

About this time Caesar Augustus, the Roman emperor, decreed that a census should be taken throughout the nation. (This census was taken when Quirinius was governor of Syria.)

Everyone was required to return to his ancestral home for this registration. And because Joseph was a member of the royal line, he had to go to Bethlehem in Judea, King David’s ancient home—journeying there from the Galilean village of Nazareth. He took with him Mary, his fiancée, who was obviously pregnant by this time.

And while they were there, the time came for her baby to be born; and she gave birth to her first child, a son. She wrapped him in a blanket[a] and laid him in a manger, because there was no room for them in the village inn.

That night some shepherds were in the fields outside the village, guarding their flocks of sheep. Suddenly an angel appeared among them, and the landscape shone bright with the glory of the Lord. They were badly frightened, 10 but the angel reassured them.

“Don’t be afraid!” he said. “I bring you the most joyful news ever announced, and it is for everyone! 11 The Savior—yes, the Messiah, the Lord—has been born tonight in Bethlehem![b] 12 How will you recognize him? You will find a baby wrapped in a blanket,[c] lying in a manger!”

13 Suddenly, the angel was joined by a vast host of others—the armies of heaven—praising God:

14 “Glory to God in the highest heaven,” they sang,[d] “and peace on earth for all those pleasing him.”

15 When this great army of angels had returned again to heaven, the shepherds said to each other, “Come on! Let’s go to Bethlehem! Let’s see this wonderful thing that has happened, which the Lord has told us about.”

16 They ran to the village and found their way to Mary and Joseph. And there was the baby, lying in the manger. 17 The shepherds told everyone what had happened and what the angel had said to them about this child. 18 All who heard the shepherds’ story expressed astonishment, 19 but Mary quietly treasured these things in her heart and often thought about them.

20 Then the shepherds went back again to their fields and flocks, praising God for the visit of the angels, and because they had seen the child, just as the angel had told them.

21 Eight days later, at the baby’s circumcision ceremony, he was named Jesus, the name given him by the angel before he was even conceived.

22 When the time came for Mary’s purification offering at the Temple, as required by the laws of Moses after the birth of a child, his parents took him to Jerusalem to present him to the Lord; 23 for in these laws God had said, “If a woman’s first child is a boy, he shall be dedicated to the Lord.”

24 At that time Jesus’ parents also offered their sacrifice for purification—“either a pair of turtledoves or two young pigeons” was the legal requirement. 25 That day a man named Simeon, a Jerusalem resident, was in the Temple. He was a good man, very devout, filled with the Holy Spirit and constantly expecting the Messiah[e] to come soon. 26 For the Holy Spirit had revealed to him that he would not die until he had seen him—God’s anointed King. 27 The Holy Spirit had impelled him to go to the Temple that day; and so, when Mary and Joseph arrived to present the baby Jesus to the Lord in obedience to the law, 28 Simeon was there and took the child in his arms, praising God.

29-31 “Lord,” he said, “now I can die content! For I have seen him as you promised me I would. I have seen the Savior you have given to the world. 32 He is the Light that will shine upon the nations, and he will be the glory of your people Israel!”

33 Joseph and Mary just stood there, marveling at what was being said about Jesus.

34-35 Simeon blessed them but then said to Mary, “A sword shall pierce your soul, for this child shall be rejected by many in Israel, and this to their undoing. But he will be the greatest joy of many others. And the deepest thoughts of many hearts shall be revealed.”

36-37 Anna, a prophetess, was also there in the Temple that day. She was the daughter of Phanuel, of the Jewish tribe of Asher, and was very old, for she had been a widow for eighty-four years following seven years of marriage. She never left the Temple but stayed there night and day, worshiping God by praying and often fasting.

38 She came along just as Simeon was talking with Mary and Joseph, and she also began thanking God and telling everyone in Jerusalem who had been awaiting the coming of the Savior[f] that the Messiah had finally arrived.

39 When Jesus’ parents had fulfilled all the requirements of the Law of God, they returned home to Nazareth in Galilee. 40 There the child became a strong, robust lad, and was known for wisdom beyond his years; and God poured out his blessings on him.

41-42 When Jesus was twelve years old, he accompanied his parents to Jerusalem for the annual Passover Festival, which they attended each year. 43 After the celebration was over they started home to Nazareth, but Jesus stayed behind in Jerusalem. His parents didn’t miss him the first day, 44 for they assumed he was with friends among the other travelers. But when he didn’t show up that evening, they started to look for him among their relatives and friends; 45 and when they couldn’t find him, they went back to Jerusalem to search for him there.

46-47 Three days later they finally discovered him. He was in the Temple, sitting among the teachers of Law, discussing deep questions with them and amazing everyone with his understanding and answers.

48 His parents didn’t know what to think. “Son!” his mother said to him. “Why have you done this to us? Your father and I have been frantic, searching for you everywhere.”

49 “But why did you need to search?” he asked. “Didn’t you realize that I would be here at the Temple, in my Father’s House?” 50 But they didn’t understand what he meant.

51 Then he returned to Nazareth with them and was obedient to them; and his mother stored away all these things in her heart. 52 So Jesus grew both tall and wise, and was loved by God and man.

Footnotes

  1. Luke 2:7 a blanket, literally, “swaddling clothes.”
  2. Luke 2:11 in Bethlehem, literally, “in the city of David.”
  3. Luke 2:12 a blanket, literally, “swaddling clothes.”
  4. Luke 2:14 sang, literally, “said.”
  5. Luke 2:25 the Messiah, literally, “the Consolation of Israel.”
  6. Luke 2:38 awaiting the coming of the Savior, literally, “looking for the redemption of Jerusalem.”