Lukas 13:31-35
Bibelen på hverdagsdansk
Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro(A)
31 I det samme kom nogle farisæere hen til Jesus og sagde: „Skynd dig væk herfra! Ellers slår Herodes dig ihjel!”
32 Jesus svarede: „Gå I hen og sig til den opkomling,[a] at det ikke skal afholde mig fra at helbrede de syge og uddrive dæmoner både i dag og i morgen. På den tredje dag er jeg ved målet. 33 Jeg skal bruge i dag, i morgen og i overmorgen til turen til Jerusalem. Det er nemlig utænkeligt, at en profet bliver dræbt andre steder end i Jerusalem.
34 Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger. Men I ville ikke. 35 Derfor bliver jeres hus lagt øde, og det siger jeg jer: I får mig ikke at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”[b]
Read full chapterFootnotes
- 13,32 Teksten siger her: „ræv”. På græsk og dansk hentyder ordet „ræv” til en snu person, men på hebraisk hentyder det til en person, der tror meget om sig selv, men i virkeligheden er uden betydning. Det kan også henvise til en umoralsk og dårlig karakter.
- 13,35 Se noten til Matt. 23,39.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.