Add parallel Print Page Options

1-3 Højtærede Teofilus!

Der er mange, som har berettet om de begivenheder, der har fundet sted iblandt os, og vi har hørt det fortalt af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og senere forkyndte os Guds ord. Når jeg nu har sat mig for at gennemgå det alt sammen og nedskrive det for dig i rækkefølge, er det, for at du kan blive overbevist om pålideligheden af det, du er blevet undervist om.

Johannes Døbers mirakuløse undfangelse

Dengang Herodes[a] regerede over jødernes land, var der en jødisk præst ved navn Zakarias. Han hørte til Abijas skiftehold[b] blandt præsterne. Hans kone, Elisabet, var efterkommer af Aron, ligesom han selv var. De var retskafne mennesker og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. Men de havde ingen børn, for Elisabet kunne ikke få børn, og nu var de begge oppe i årene.

En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet, for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge, tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i det hellige rum i templet for at bringe røgelsesofferet. 10 Imens han var i færd med det, stod en stor forsamling af jøder ude i tempelgården og bad, som de plejede, når der brændtes røgelse. 11 Pludselig fik Zakarias inde i templet øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret, 12 og det gjorde ham skrækslagen.

13 „Vær ikke bange, Zakarias!” sagde englen. „Jeg er kommet for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. 14 Han vil blive til stor glæde for dig selv og mange andre, 15 for han vil blive en af Guds største tjenere. Han må aldrig drikke vin eller øl, og han vil blive fyldt med Helligåndens kraft,[c] allerede før han bliver født. 16 Mange af Israels folk vil vende om fra deres ondskab og søge Herren, deres Gud, når de hører ham tale. 17 Johannes vil træde frem i profeten Elias’ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.[d]

18 „Det har jeg svært ved at tro,” indvendte Zakarias. „Jeg er jo en halvgammel mand, og min kone er også godt oppe i årene. Giver du mig et tegn, så jeg kan tro på det?”

19 Englen svarede: „Jeg er Gabriel, Guds betroede tjener, og han har sendt mig herhen for at fortælle dig den gode nyhed. 20 Men fordi du tvivlede på, hvad jeg sagde, vil du få det tegn at blive stum. Du vil ikke kunne sige et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, vil ske til den fastsatte tid!”

21 Forsamlingen udenfor stod og ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem, og de undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. 22 Da han endelig kom ud, kunne han ikke få et ord frem, og folk forstod, at han havde haft et syn i templet. Han forsøgte med tegn og fagter at forklare, hvad der var sket.

23 Efter at Zakarias havde fuldført sin tjenesteuge i templet, vendte han tilbage til sit hjem. 24 Og det varede ikke længe, før Elisabet blev gravid, hvorefter hun holdt sig inden døre i fem måneder.

25 „Det er Gud, der har gjort det!” udbrød hun. „Han har været nådig imod mig og taget min skam bort.”[e]

Den mirakuløse undfangelse af Jesus, Guds Søn

26 Et halvt år efter at Gud havde sendt Gabriel til Zakarias, sendte han ham til Nazaret i Galilæa, 27 hvor der var en ung pige ved navn Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, og han var af Kong Davids slægt. 28 Da Gabriel kom til hende, sagde han: „Fred være med dig! Du er elsket af Gud, og han har store planer med dig.” 29 Maria blev forbløffet over de ord og spekulerede på, hvad meningen kunne være.

30 „Vær ikke bange, Maria,” sagde englen, „for du er udvalgt af Gud. 31 Du vil blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32 Han vil få stor betydning, for han er den Almægtiges Søn. Gud Herren vil sætte ham på Davids trone, 33 og han skal for altid være konge over Israels folk. Hans herredømme vil aldrig få ende.”

34 „Men hvordan skulle jeg kunne få et barn?” spurgte Maria. „Jeg har jo ikke nogen mand.”[f]

35 Englen svarede: „Helligånden vil komme over dig, og den almægtige Guds kraft vil gøre et under i dig. Derfor vil det barn, du skal føde, blive et helligt barn, Guds Søn. 36 Og jeg kan fortælle dig, at din gamle slægtning Elisabet, som aldrig har kunnet få børn, nu venter et barn. Hun er allerede i sjette måned. 37 Intet er umuligt for Gud.”

38 „Så er jeg parat til at acceptere Guds vilje,” udbrød Maria. „Lad det blot ske, som du har sagt.” Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet

39-40 Maria tog nu af sted til Judæas højland, til den by, hvor Zakarias boede, for hun ville besøge Elisabet. 41 I samme øjeblik Elisabet hørte Marias fredshilsen, sparkede barnet inde i hendes mave, og hun blev fyldt med Helligåndens kraft.

42 „Maria!” råbte hun glædestrålende, „hvor er du en velsignet kvinde, og velsignet er det barn, du venter. 43 Hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44 Netop da jeg hørte din fredshilsen, hoppede barnet inden i mig af fryd. 45 Du er velsignet, fordi du troede på, at Gud ville opfylde det løfte, han gav dig.”

Marias lovprisning

46 Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:

„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47     Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48     for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49     for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
50     og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
    og spreder dem for alle vinde.
52 Verdens fyrster styrter han fra tronen,
    men de ydmyge ophøjer han.
53 De sultne mætter han med alt godt,
    men de rige sender han tomhændet bort.
54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
    ved at opfylde sit løfte om nåde,
55 det løfte, han gav vores forfædre,
    om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56 Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Johannes Døbers fødsel

57 Dagen kom, hvor Elisabet skulle føde, og hun fik en dreng. 58 Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod hende.

59 Ugedagen[g] efter kom slægt og venner for at deltage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias som sin far, 60 men Elisabet sagde: „Nej, han skal hedde Johannes!”[h]

61 „Hvorfor?” udbrød de. „Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.” 62 Så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han ønskede, drengen skulle hedde. 63 Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: „Drengens navn er Johannes.”

64 I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. 65 Naboerne blev slået af forundring, og beretningen herom gik fra mund til mund over hele Judæas højland. 66 Alle, der hørte om det, undrede sig og sagde: „Hvad mon Gud har for med den dreng?” De mirakler, der var sket, gjorde det klart, at Gud havde særlige planer med ham.

67 Johannes’ far, Zakarias, blev fyldt med Helligåndens kraft og profeterede:

68 „Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besluttet at befri sit folk.
69 Han har ladet fremstå en forunderlig Frelser
    af sin tjener Davids slægt.
70 Det forudsagde han gennem sine hellige profeter
    i fordums tid:
71 En Frelser, der skal befri os fra vore fjender,
    fra alle, der hader os.
72-75 Han husker sin pagt med Abraham,
    det løfte, han selv har givet,
om at vi altid kunne tjene ham i hellighed og retfærdighed
    uden frygt for vore fjender.
76 Og du, mit barn,
    du skal kaldes den Højestes profet,
    for du skal bane vej for Herren.
77 Du skal fortælle hans folk om frelsen,
    ved at de får deres synd tilgivet
78     som følge af Guds inderlige barmhjertighed.
Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os.
79     Hans lys vil skinne for dem,
    som lever i mørke og i dødens skygge,
    og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.”

80 Johannes voksede op og var meget modtagelig for åndelig åbenbarelse. Han opholdt sig i ødemarken, mens han forberedte sig til den dag, da han skulle træde offentligt frem for Israels folk.

Footnotes

  1. 1,5 Kong Herodes den Store, som man hidtil har ment døde i år 4 f.Kr., men som nogle nu mener døde i 1 f. Kr.
  2. 1,5 Alle de jødiske præster nedstammede fra den første præst Aron fra Levis stamme. De var inddelt i 24 skiftehold, og hvert hold gjorde tjeneste i helligdommen i én uge ca. to gange om året. Jf. 1.Krøn. 24.
  3. 1,15 Se noten til Matt. 1,18.
  4. 1,17 Jf. Mal. 3,23-24.
  5. 1,25 At være barnløs blev betragtet som en straf fra Gud, og folk så ned på sådanne kvinder.
  6. 1,34 En kvinde, der fik et barn, før hun var gift, risikerede dødsstraf.
  7. 1,59 Teksten siger: „på den ottende dag”, hvilket er det samme som „syv dage efter”.
  8. 1,60 Navne havde en betydning, som var væsentlig for jøderne. Johannes er det samme som Johanan, og det betyder: „Gud bringer nåde”.

¶ Forasmuch as many have attempted to set forth in order the history of those things which among us have been most certain,

even as those who were eyewitnesses from the beginning taught us and thus were ministers of the word,

it seemed good also to me, after having understood all the things from the beginning with great diligence, to write them unto thee in order, most excellent Theophilus,

that thou mightest know the security of those things in which thou hast been instructed.

¶ There was in the days of Herod, the king of Judaea, a certain priest named Zacharias, of the course of Abia, and his wife was of the daughters of Aaron, and her name was Elisabeth.

And they were both righteous before God, walking in all the commandments and ordinances of the Lord, blameless.

And they had no child because Elisabeth was barren, and they both were now well advanced in years.

And it came to pass that while he executed the priest’s office before God in the order of his course,

according to the custom of the priest’s office, his lot was to burn incense entering into the temple of the Lord.

10 And the whole multitude of the people were praying outside at the time of incense.

11 And there appeared unto him an angel of the Lord standing on the right side of the altar of incense.

12 And when Zacharias saw him, he was troubled, and fear fell upon him.

13 But the angel said unto him, Fear not, Zacharias, for thy prayer is heard; and thy wife Elisabeth shall bear thee a son, and thou shalt call his name John.

14 And thou shalt have joy and gladness; and many shall rejoice at his birth.

15 For he shall be great in the sight of the Lord and shall drink neither wine nor strong drink; and he shall be filled with the Holy Spirit, even from his mother’s womb.

16 And he shall turn many of the sons of Israel to the Lord their God.

17 And he shall go before him in the spirit and power of Elijah to turn the hearts of the fathers to the children and the rebellious to the prudence of the just, to make ready a prepared people for the Lord.

18 And Zacharias said unto the angel, Whereby shall I know this? for I am an old man, and my wife is well advanced in years.

19 And the angel answering said unto him, I am Gabriel, who stands in the presence of God, and am sent to speak unto thee and to show thee this gospel.

20 And, behold, thou shalt be dumb and not able to speak until the day that these things shall be performed, because thou didst not believe my words, which shall be fulfilled in their season.

21 And the people waited for Zacharias and marvelled that he tarried so long in the temple.

22 And when he came out, he could not speak unto them; and they perceived that he had seen a vision in the temple, for he communicated with signs and remained speechless.

23 And it came to pass that as soon as the days of his ministration were accomplished, he departed to his own house.

24 And after those days his wife Elisabeth conceived and hid herself five months, saying,

25 Thus hath the Lord dealt with me in the days wherein he looked on me, to take away my reproach among men.

26 ¶ And in the sixth month the angel Gabriel was sent from God unto a city of Galilee named Nazareth

27 to a virgin espoused to a man whose name was Joseph, of the house of David and the virgin’s name was Mary.

28 And the angel came in unto her and said, Hail, thou that art much graced, the Lord is with thee; blessed art thou among women.

29 And when she saw him, she was troubled at his words and wondered in her mind what manner of salutation this should be.

30 Then the angel said unto her, Fear not, Mary, for thou hast found grace with God.

31 And, behold, thou shalt conceive in thy womb and bring forth a son and shalt call his name Jesus.

32 He shall be great and shall be called the Son of the Highest, and the Lord God shall give unto him the throne of his father David;

33 and he shall reign in the house of Jacob for ever, and of his kingdom there shall be no end.

34 Then Mary said unto the angel, How shall this be, seeing I know not a man?

35 And the angel answered and said unto her, The Holy Spirit shall come upon thee, and the power of the Highest shall overshadow thee; therefore also that holy thing which shall be born of thee shall be called the Son of God.

36 And, behold, thy relative Elisabeth, she has also conceived a son in her old age; and this is the sixth month with her, who was called barren.

37 For with God nothing is impossible.

38 Then Mary said, Behold the handmaid of the Lord; be it unto me according to thy word. And the angel departed from her.

39 ¶ And Mary arose in those days and went into the hill country with haste into a city of Juda

40 and entered into the house of Zacharias and saluted Elisabeth.

41 And it came to pass that when Elisabeth heard the salutation of Mary, the babe leaped in her womb and Elisabeth was filled with the Holy Spirit;

42 and she spoke out with a loud voice and said, Blessed art thou among women, and blessed is the fruit of thy womb.

43 And whence is this to me, that the mother of my Lord should come to me?

44 For, behold, as soon as the voice of thy salutation sounded in my ears, the babe leaped in my womb for joy.

45 And blessed is she that believed, for there shall be a performance of those things which were told her from the Lord.

46 Then Mary said, My soul magnifies the Lord,

47 and my spirit has rejoiced in God my Saving Health,

48 for he has regarded the low estate of his handmaiden; for, behold, from now on all generations shall call me blessed.

49 For he that is mighty has done great things unto me, and holy is his name.

50 And his mercy is on those that fear him from generation to generation.

51 He has shown strength with his arm; he has scattered the proud in the imagination of their hearts.

52 He has put down the mighty from their thrones and exalted the humble.

53 He has filled the hungry with good things, and the rich he has sent empty away.

54 He has received his servant Israel in remembrance of his mercy

55 as he spoke to our fathers, to Abraham, and to his seed forever.

56 And Mary abode with her about three months and then returned to her own house.

57 ¶ Now Elisabeth’s full time came that she should be delivered and she brought forth a son.

58 And her neighbours and her relatives heard how the Lord had showed great mercy upon her, and they rejoiced with her.

59 And it came to pass that on the eighth day they came to circumcise the child, and they called him Zacharias after the name of his father.

60 And his mother answered and said, Not so, but he shall be called John.

61 And they said unto her, There is none of thy kindred that is called by this name.

62 And they communicated with signs to his father, asking how he would have him called.

63 And he asked for a writing table and wrote, saying, His name is John. And they all marvelled.

64 And his mouth was opened immediately, and his tongue loosed, and he spoke blessing God.

65 And fear came on all that dwelt round about them, and all these things were spoken of throughout all the hill country of Judaea.

66 And all those that heard them laid them up in their hearts, saying, Who shall this child be! And the hand of the Lord was with him.

67 ¶ And his father Zacharias was filled with the Holy Spirit and prophesied, saying,

68 Blessed be the Lord God of Israel, for he has visited and made redemption for his people

69 And has raised up a horn of saving health for us in the house of his servant David,

70 as he spoke by the mouth of the saints who from the beginning were his prophets;

71 salvation from our enemies and from the hand of all that hate us;

72 to fulfill mercy unto our fathers and remembering his holy covenant

73 of the oath which he made to our father Abraham,

74 that he would grant unto us, that without fear delivered out of the hand of our enemies, we might serve him

75 in holiness and righteousness before him all the days of our life.

76 And thou, child, shalt be called prophet of the Most High, for thou shalt go before the face of the Lord to prepare his ways,

77 giving knowledge of saving health unto his people for the remission of their sins

78 through the bowels of mercy of our God, whereby the dayspring from on high has visited us

79 to give light to those that dwell in darkness and in the shadow of death, to direct our feet into the way of peace.

80 And the child grew and was comforted of the Spirit and was in the deserts until the day of his showing unto Israel.