Lukas 1
Dette er Biblen på dansk
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os, 2 således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os: 3 så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus! 4 for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth. 6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter. 7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder. 8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud, 9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet. 10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time. 11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret. 12 Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham. 13 Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes. 14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel; 15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv, 16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud. 17 Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk." 18 Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder." 19 Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab. 20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid," 21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet. 22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum. 23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus. 24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde: 25 "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
26 Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth, 27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. 28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!" 29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. 30 Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. 31 Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus. 32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. 33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." 34 Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?" 35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn. 36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar. 37 Thi intet vil være umuligt for Gud." 38 Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda. 40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth. 41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd 42 og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt! 43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig? 44 Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd. 45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren," 46 Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren; 47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser; 48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig, 49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt; 50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham. 51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke. 52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe. 53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort. 54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed 55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre." 56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn. 58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende. 59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn. 60 Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes." 61 Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn." 62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes. 63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle. 64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud. 65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn. 66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde: 68 "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk 69 og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus, 70 således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, 71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os, 72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt, 73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os, 74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt, 75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage. 76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje, 77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse, 78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os 79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej," 80 Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
Luc 1
Louis Segond
1 Plusieurs ayant entrepris de composer un récit des événements qui se sont accomplis parmi nous,
2 suivant ce que nous ont transmis ceux qui ont été des témoins oculaires dès le commencement et sont devenus des ministres de la parole,
3 il m'a aussi semblé bon, après avoir fait des recherches exactes sur toutes ces choses depuis leur origine, de te les exposer par écrit d'une manière suivie, excellent Théophile,
4 afin que tu reconnaisses la certitude des enseignements que tu as reçus.
5 Du temps d'Hérode, roi de Judée, il y avait un sacrificateur, nommé Zacharie, de la classe d'Abia; sa femme était d'entre les filles d'Aaron, et s'appelait Élisabeth.
6 Tous deux étaient justes devant Dieu, observant d'une manière irréprochable tous les commandements et toutes les ordonnances du Seigneur.
7 Ils n'avaient point d'enfants, parce qu'Élisabeth était stérile; et ils étaient l'un et l'autre avancés en âge.
8 Or, pendant qu'il s'acquittait de ses fonctions devant Dieu, selon le tour de sa classe, il fut appelé par le sort,
9 d'après la règle du sacerdoce, à entrer dans le temple du Seigneur pour offrir le parfum.
10 Toute la multitude du peuple était dehors en prière, à l'heure du parfum.
11 Alors un ange du Seigneur apparut à Zacharie, et se tint debout à droite de l'autel des parfums.
12 Zacharie fut troublé en le voyant, et la frayeur s'empara de lui.
13 Mais l'ange lui dit: Ne crains point, Zacharie; car ta prière a été exaucée. Ta femme Élisabeth t'enfantera un fils, et tu lui donneras le nom de Jean.
14 Il sera pour toi un sujet de joie et d'allégresse, et plusieurs se réjouiront de sa naissance.
15 Car il sera grand devant le Seigneur. Il ne boira ni vin, ni liqueur enivrante, et il sera rempli de l'Esprit Saint dès le sein de sa mère;
16 il ramènera plusieurs des fils d'Israël au Seigneur, leur Dieu;
17 il marchera devant Dieu avec l'esprit et la puissance d'Élie, pour ramener les coeurs des pères vers les enfants, et les rebelles à la sagesse des justes, afin de préparer au Seigneur un peuple bien disposé.
18 Zacharie dit à l'ange: A quoi reconnaîtrai-je cela? Car je suis vieux, et ma femme est avancée en âge.
19 L'ange lui répondit: Je suis Gabriel, je me tiens devant Dieu; j'ai été envoyé pour te parler, et pour t'annoncer cette bonne nouvelle.
20 Et voici, tu seras muet, et tu ne pourras parler jusqu'au jour où ces choses arriveront, parce que tu n'as pas cru à mes paroles, qui s'accompliront en leur temps.
21 Cependant, le peuple attendait Zacharie, s'étonnant de ce qu'il restait si longtemps dans le temple.
22 Quand il sortit, il ne put leur parler, et ils comprirent qu'il avait eu une vision dans le temple; il leur faisait des signes, et il resta muet.
23 Lorsque ses jours de service furent écoulés, il s'en alla chez lui.
24 Quelque temps après, Élisabeth, sa femme, devint enceinte. Elle se cacha pendant cinq mois, disant:
25 C'est la grâce que le Seigneur m'a faite, quand il a jeté les yeux sur moi pour ôter mon opprobre parmi les hommes.
26 Au sixième mois, l'ange Gabriel fut envoyé par Dieu dans une ville de Galilée, appelée Nazareth,
27 auprès d'une vierge fiancée à un homme de la maison de David, nommé Joseph. Le nom de la vierge était Marie.
28 L'ange entra chez elle, et dit: Je te salue, toi à qui une grâce a été faite; le Seigneur est avec toi.
29 Troublée par cette parole, Marie se demandait ce que pouvait signifier une telle salutation.
30 L'ange lui dit: Ne crains point, Marie; car tu as trouvé grâce devant Dieu.
31 Et voici, tu deviendras enceinte, et tu enfanteras un fils, et tu lui donneras le nom de Jésus.
32 Il sera grand et sera appelé Fils du Très Haut, et le Seigneur Dieu lui donnera le trône de David, son père.
33 Il règnera sur la maison de Jacob éternellement, et son règne n'aura point de fin.
34 Marie dit à l'ange: Comment cela se fera-t-il, puisque je ne connais point d'homme?
35 L'ange lui répondit: Le Saint Esprit viendra sur toi, et la puissance du Très Haut te couvrira de son ombre. C'est pourquoi le saint enfant qui naîtra de toi sera appelé Fils de Dieu.
36 Voici, Élisabeth, ta parente, a conçu, elle aussi, un fils en sa vieillesse, et celle qui était appelée stérile est dans son sixième mois.
37 Car rien n'est impossible à Dieu.
38 Marie dit: Je suis la servante du Seigneur; qu'il me soit fait selon ta parole! Et l'ange la quitta.
39 Dans ce même temps, Marie se leva, et s'en alla en hâte vers les montagnes, dans une ville de Juda.
40 Elle entra dans la maison de Zacharie, et salua Élisabeth.
41 Dès qu'Élisabeth entendit la salutation de Marie, son enfant tressaillit dans son sein, et elle fut remplie du Saint Esprit.
42 Elle s'écria d'une voix forte: Tu es bénie entre les femmes, et le fruit de ton sein est béni.
43 Comment m'est-il accordé que la mère de mon Seigneur vienne auprès de moi?
44 Car voici, aussitôt que la voix de ta salutation a frappé mon oreille, l'enfant a tressailli d'allégresse dans mon sein.
45 Heureuse celle qui a cru, parce que les choses qui lui ont été dites de la part du Seigneur auront leur accomplissement.
46 Et Marie dit: Mon âme exalte le Seigneur,
47 Et mon esprit se réjouit en Dieu, mon Sauveur,
48 Parce qu'il a jeté les yeux sur la bassesse de sa servante. Car voici, désormais toutes les générations me diront bienheureuse,
49 Parce que le Tout Puissant a fait pour moi de grandes choses. Son nom est saint,
50 Et sa miséricorde s'étend d'âge en âge Sur ceux qui le craignent.
51 Il a déployé la force de son bras; Il a dispersé ceux qui avaient dans le coeur des pensées orgueilleuses.
52 Il a renversé les puissants de leurs trônes, Et il a élevé les humbles.
53 Il a rassasié de biens les affamés, Et il a renvoyé les riches à vide.
54 Il a secouru Israël, son serviteur, Et il s'est souvenu de sa miséricorde, -
55 Comme il l'avait dit à nos pères, -Envers Abraham et sa postérité pour toujours.
56 Marie demeura avec Élisabeth environ trois mois. Puis elle retourna chez elle.
57 Le temps où Élisabeth devait accoucher arriva, et elle enfanta un fils.
58 Ses voisins et ses parents apprirent que le Seigneur avait fait éclater envers elle sa miséricorde, et ils se réjouirent avec elle.
59 Le huitième jour, ils vinrent pour circoncire l'enfant, et ils l'appelaient Zacharie, du nom de son père.
60 Mais sa mère prit la parole, et dit: Non, il sera appelé Jean.
61 Ils lui dirent: Il n'y a dans ta parenté personne qui soit appelé de ce nom.
62 Et ils firent des signes à son père pour savoir comment il voulait qu'on l'appelle.
63 Zacharie demanda des tablettes, et il écrivit: Jean est son nom. Et tous furent dans l'étonnement.
64 Au même instant, sa bouche s'ouvrit, sa langue se délia, et il parlait, bénissant Dieu.
65 La crainte s'empara de tous les habitants d'alentour, et, dans toutes les montagnes de la Judée, on s'entretenait de toutes ces choses.
66 Tous ceux qui les apprirent les gardèrent dans leur coeur, en disant: Que sera donc cet enfant? Et la main du Seigneur était avec lui.
67 Zacharie, son père, fut rempli du Saint Esprit, et il prophétisa, en ces mots:
68 Béni soit le Seigneur, le Dieu d'Israël, De ce qu'il a visité et racheté son peuple,
69 Et nous a suscité un puissant Sauveur Dans la maison de David, son serviteur,
70 Comme il l'avait annoncé par la bouche de ses saints prophètes des temps anciens, -
71 Un Sauveur qui nous délivre de nos ennemis et de la main de tous ceux qui nous haïssent!
72 C'est ainsi qu'il manifeste sa miséricorde envers nos pères, Et se souvient de sa sainte alliance,
73 Selon le serment par lequel il avait juré à Abraham, notre père,
74 De nous permettre, après que nous serions délivrés de la main de nos ennemis, De le servir sans crainte,
75 En marchant devant lui dans la sainteté et dans la justice tous les jours de notre vie.
76 Et toi, petit enfant, tu seras appelé prophète du Très Haut; Car tu marcheras devant la face du Seigneur, pour préparer ses voies,
77 Afin de donner à son peuple la connaissance du salut Par le pardon de ses péchés,
78 Grâce aux entrailles de la miséricorde de notre Dieu, En vertu de laquelle le soleil levant nous a visités d'en haut,
79 Pour éclairer ceux qui sont assis dans les ténèbres et dans l'ombre de la mort, Pour diriger nos pas dans le chemin de la paix.
80 Or, l'enfant croissait, et se fortifiait en esprit. Et il demeura dans les déserts, jusqu'au jour où il se présenta devant Israël.
Luke 1
Names of God Bible
Luke Writes to Theophilus
1 Many have attempted to write about what had taken place among us. 2 They received their information from those who had been eyewitnesses and servants of God’s word from the beginning, and they passed it on to us. 3 I, too, have followed everything closely from the beginning. So I thought it would be a good idea to write an orderly account for Your Excellency, Theophilus. 4 In this way you will know that what you’ve been told is true.
The Angel Gabriel Appears to Zechariah
5 When Herod was king of Judea, there was a priest named Zechariah, who belonged to the division of priests named after Abijah. Zechariah’s wife Elizabeth was a descendant of Aaron. 6 Zechariah and Elizabeth had God’s approval. They followed all the Lord’s commands and regulations perfectly. 7 Yet, they never had any children because Elizabeth couldn’t become pregnant. Both of them were too old to have children.
8 Zechariah was on duty with his division of priests. As he served in God’s presence, 9 he was chosen by priestly custom to go into the Lord’s temple to burn incense. 10 All the people were praying outside while he was burning incense.
11 Then, to the right of the incense altar, an angel of the Lord appeared to him. 12 Zechariah was troubled and overcome with fear.
13 The angel said to him, “Don’t be afraid, Zechariah! God has heard your prayer. Your wife Elizabeth will have a son, and you will name him John. 14 He will be your pride and joy, and many people will be glad that he was born. 15 As far as the Lord is concerned, he will be a great man. He will never drink wine or any other liquor. He will be filled with the Holy Spirit even before he is born. 16 He will bring many people in Israel back to the Lord their God. 17 He will go ahead of the Lord with the spirit and power that Elijah had. He will change parents’ attitudes toward their children. He will change disobedient people so that they will accept the wisdom of those who have God’s approval. In this way he will prepare the people for their Lord.”
18 Zechariah said to the angel, “What proof is there for this? I’m an old man, and my wife is beyond her childbearing years.”
19 The angel answered him, “I’m Gabriel! I stand in God’s presence. God sent me to tell you this good news. 20 But because you didn’t believe what I said, you will be unable to talk until the day this happens. Everything will come true at the right time.”
21 Meanwhile, the people were waiting for Zechariah. They were amazed that he was staying in the temple so long. 22 When he did come out, he was unable to speak to them. So they realized that he had seen a vision in the temple. He motioned to them but remained unable to talk.
23 When the days of his service were over, he went home. 24 Later, his wife Elizabeth became pregnant and didn’t go out in public for five months. She said, 25 “The Lord has done this for me now. He has removed my public disgrace.”
The Angel Gabriel Comes to Mary
26 Six months after Elizabeth had become pregnant, God sent the angel Gabriel to Nazareth, a city in Galilee. 27 The angel went to a virgin promised in marriage to a descendant of David named Joseph. The virgin’s name was Mary.
28 When the angel entered her home, he greeted her and said, “You are favored by the Lord! The Lord is with you.”
29 She was startled by what the angel said and tried to figure out what this greeting meant.
30 The angel told her,
“Don’t be afraid, Mary. You have found favor[a] with God.
31 You will become pregnant, give birth to a son,
and name him Yeshua.
32 He will be a great man
and will be called the Son of the Most High.
The Lord God will give him
the throne of his ancestor David.
33 Your son will be king of Jacob’s people forever,
and his kingdom will never end.”
34 Mary asked the angel, “How can this be? I’ve never had sexual intercourse.”
35 The angel answered her, “The Holy Spirit will come to you, and the power of the Most High will overshadow you. Therefore, the holy child developing inside you will be called the Son of God.
36 “Elizabeth, your relative, is six months pregnant with a son in her old age. People said she couldn’t have a child. 37 But nothing is impossible for God.”
38 Mary answered, “I am the Lord’s servant. Let everything you’ve said happen to me.”
Then the angel left her.
Mary Visits Elizabeth
39 Soon afterward, Mary hurried to a city in the mountain region of Judah. 40 She entered Zechariah’s home and greeted Elizabeth.
41 When Elizabeth heard the greeting, she felt the baby kick. Elizabeth was filled with the Holy Spirit. 42 She said in a loud voice, “You are the most blessed of all women, and blessed is the child that you will have. 43 I feel blessed that the mother of my Lord is visiting me. 44 As soon as I heard your greeting, I felt the baby jump for joy. 45 You are blessed for believing that the Lord would keep his promise to you.”
Mary Praises God
46 Mary said,
“My soul praises the Lord’s greatness!
47 My spirit finds its joy in God, my Savior,
48 because he has looked favorably on me, his humble servant.
“From now on, all people will call me blessed
49 because the Almighty has done great things to me.
His name is holy.
50 For those who fear him,
his mercy lasts throughout every generation.
51 “He displayed his mighty power.
He scattered those who think too highly of themselves.
52 He pulled strong rulers from their thrones.
He honored humble people.
53 He fed hungry people with good food.
He sent rich people away with nothing.
54 “He remembered to help his servant Israel forever.
55 This is the promise he made to our ancestors,
to Abraham and his descendants.”
56 Mary stayed with Elizabeth about three months and then went back home.
John Is Born
57 When the time came for Elizabeth to have her child, she gave birth to a son. 58 Her neighbors and relatives heard that the Lord had been very kind to her, and they shared her joy.
59 When the child was eight days old, they went to the temple to circumcise him. They were going to name him Zechariah after his father. 60 But his mother spoke up, “Absolutely not! His name will be John.”
61 Their friends said to her, “But you don’t have any relatives with that name.”
62 So they motioned to the baby’s father to see what he wanted to name the child. 63 Zechariah asked for a writing tablet and wrote, “His name is John.” Everyone was amazed.
64 Suddenly, Zechariah was able to speak, and he began to praise God.
65 All their neighbors were filled with awe. Throughout the mountain region of Judea, people talked about everything that had happened. 66 Everyone who heard about it seriously thought it over and asked, “What does the future hold for this child?” It was clear that the Lord was with him.
67 His father Zechariah was filled with the Holy Spirit and prophesied,
68 “Praise the Lord God of Israel!
He has come to take care of his people
and to set them free.
69 He has raised up a mighty Savior for us
in the family of his servant David.
70 He made this promise through his holy prophets long ago.
71 He promised to save us from our enemies
and from the power of all who hate us.
72 He has shown his mercy to our ancestors
and remembered his holy promise,[b]
73 the oath that he swore to our ancestor Abraham.
74 He promised to rescue us from our enemies’ power
so that we could serve him without fear
75 by being holy and honorable as long as we live.
76 “You, child, will be called a prophet of the Most High.
You will go ahead of the Lord to prepare his way.
77 You will make his people know that they can be saved
through the forgiveness of their sins.
78 A new day will dawn on us from above
because our God is loving and merciful.
79 He will give light to those who live in the dark
and in death’s shadow.
He will guide us into the way of peace.”
80 The child John grew and became spiritually strong. He lived in the desert until the day he appeared to the people of Israel.
The Names of God Bible (without notes) © 2011 by Baker Publishing Group.