Lukas 4
Bibelen på hverdagsdansk
Fristelsen i ørkenen(A)
4 Jesus gik videre fra Jordanfloden, efter at han var blevet fyldt med Helligåndens kraft, og han blev ført rundt i Judæas ødemark under Åndens ledelse, 2 mens han i 40 dage blev fristet af Djævelen. I den tid spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten. 3 Da sagde Djævelen til ham: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til den sten dér, at den skal blive til brød?”
4 Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene!’[a]”
5 Derefter tog Djævelen ham med et andet sted hen, og i et glimt viste han Jesus alle verdens lande. 6 Så sagde han: „Jeg vil give dig magt over al den herlighed, du ser, for den magt er blevet overdraget til mig, og jeg giver den til hvem, jeg vil. 7 Hvis bare du vil falde på knæ og tilbede mig, vil jeg overgive det alt sammen til dig.”
8 Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Det er Herren, din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.’[b]”
9 Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! 10 Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. 11 De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[c]”
12 Jesus svarede: „Der er sagt: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’[d]”
13 Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige rundt om i Galilæa(B)
14 Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser. 15 Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.
Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn
16 Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig, 17 og man rakte ham profeten Esajas’ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:
18 „Herrens Ånd er over mig,
fordi han har udvalgt mig.
Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,[e]
forkynde frihed for de fangne,
give nyt syn til de blinde,
og rejse dem op, som er blevet trampet ned.
19 Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle,
som kommer til ham.”[f]
20 Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst.[g] Alle i synagogen stirrede spændt på ham. 21 „I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.
22 Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias,[h] det kunne de ikke acceptere. „Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.
23 Jesus svarede: „I vil sikkert bruge ordsproget: ‚Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‚Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’ 24 Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby. 25-26 Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem. 27 Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Na’aman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”
28 Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende. 29 De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned, 30 men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder(C)
31 Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen, 32 og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.
33 Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals: 34 „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
35 „Ti stille, og kom ud af ham!” befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd. 36 De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.” 37 Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme(D)
38 Fra synagogen gik Jesus hen til Simons hus, hvor Simons svigermor lå med høj feber. Man bad Jesus om at helbrede hende, 39 og han gik hen til hende og befalede feberen at forlade hende. Feberen forsvandt, og hun stod op med det samme og sørgede for mad til dem.
40 Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, kom folk med alle dem, der led af forskellige slags sygdomme. Jesus lagde hænderne på hver enkelt og helbredte dem. 41 Mange blev befriet fra onde ånder, og når ånderne på hans befaling kom ud, råbte de: „Du er Guds Søn!” Men Jesus ønskede ikke, de skulle røbe, at han var Messias. Derfor befalede han dem at tie stille.
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa(E)
42 Tidligt næste morgen gik Jesus ud til et øde sted. Folk ledte efter ham alle vegne, og da de fandt ham, bad de ham om ikke at forlade dem. Men han sagde: 43 „Jeg må også bringe budskabet om Guds rige til de andre byer. Det er det, jeg er blevet sendt for at gøre.” 44 Og han vandrede omkring og forkyndte i landets synagoger.[i]
Footnotes
- 4,4 5.Mos. 8,3.
- 4,8 5.Mos. 6,13.
- 4,11 Sl. 91,11-12.
- 4,12 5.Mos. 6,16.
- 4,18 Eller: „de ydmyge”. Det græske ord betyder egentlig „fattig” og går tilbage til den ordrette græske oversættelse, Septuaginta, af Es. 61,1. Det hebraiske ord, som Jesus læste op i synagogen i Nazaret, betyder „ydmyg, afmægtig, ressourceløs”. Dette ord blev brugt om Moses i 4.Mos. 12,3 og flere gange i Salmernes Bog, f.eks. 34,3 og 37,11. Det samme citat ligger bag Matt. 5,3 og 11,5 samt Luk. 4,18; 6,20 og 7,22. Jesus har nok i første række tænkt på de åndeligt fattige, fangne, blinde og nedtrampede, altså de, der erkender, at de har brug for Guds hjælp. Men også de, der havde brug for fysisk hjælp, blev hjulpet.
- 4,19 Citatet er fra Es. 61,1-2. En ordret oversættelse af sidste del kunne være: „Forkynde et modtagende år/tidsperiode af Herren.” Den gængse oversættelse „nådeår” er ikke helt nøjagtig, da ordet for „nåde” ikke forekommer her. I stedet har teksten et ord, der betyder „acceptere, tage imod, byde velkommen”. Det samme ord kommer igen i 4,24 om en profet, der ikke bliver accepteret og budt velkommen i sin hjemby. Det er underforstået i denne sammenhæng, at det er dem, som føler sig selv magtesløse og kommer til Gud for at bede om hans hjælp, der vil opleve hans hjælp.
- 4,20 Synagogerne havde et særligt, højt sæde langs muren foran i salen, hvor den, som udlagde ordet, satte sig. Denne stol blev undertiden kaldt for „Moses’ stol”, da det var herfra, man forklarede betydningen af den jødiske, religiøse lov, som Moses fik fra Gud.
- 4,22 Dette er underforstået i teksten ud fra, at Jesus anvendte en kendt Messias profeti fra Es. 61 om sig selv.
- 4,44 Mere ordret: „det jødiske (lands) synagoger”. Mange håndskrifter siger dog: „i Galilæas synagoger”.
路加福音 4
Chinese Union Version Modern Punctuation (Simplified)
耶稣受试探
4 耶稣被圣灵充满,从约旦河回来,圣灵将他引到旷野,四十天受魔鬼的试探。 2 那些日子没有吃什么,日子满了,他就饿了。 3 魔鬼对他说:“你若是神的儿子,可以吩咐这块石头变成食物!” 4 耶稣回答说:“经上记着说:‘人活着不是单靠食物,乃是靠神口里所出的一切话。’” 5 魔鬼又领他上了高山,霎时间把天下的万国都指给他看, 6 对他说:“这一切权柄、荣华我都要给你,因为这原是交付我的,我愿意给谁就给谁。 7 你若在我面前下拜,这都要归你。” 8 耶稣说:“经上记着说:‘当拜主你的神,单要侍奉他。’” 9 魔鬼又领他到耶路撒冷去,叫他站在殿顶[a]上,对他说:“你若是神的儿子,可以从这里跳下去! 10 因为经上记着说:‘主要为你吩咐他的使者保护你, 11 他们要用手托着你,免得你的脚碰在石头上。’” 12 耶稣对他说:“经上说:‘不可试探主你的神。’”
13 魔鬼用完了各样的试探,就暂时离开耶稣。
14 耶稣满有圣灵的能力,回到加利利,他的名声就传遍了四方。 15 他在各会堂里教训人,众人都称赞他。
耶稣在拿撒勒传道
16 耶稣来到拿撒勒,就是他长大的地方,在安息日,照他平常的规矩进了会堂,站起来要念圣经。 17 有人把先知以赛亚的书交给他,他就打开,找到一处写着说: 18 “主的灵在我身上,因为他用膏膏我,叫我传福音给贫穷的人,差遣我报告被掳的得释放、瞎眼的得看见,叫那受压制的得自由, 19 报告神悦纳人的禧年。” 20 于是把书卷起来,交还执事,就坐下。会堂里的人都定睛看他。 21 耶稣对他们说:“今天这经应验在你们耳中了。” 22 众人都称赞他,并稀奇他口中所出的恩言,又说:“这不是约瑟的儿子吗?” 23 耶稣对他们说:“你们必引这俗语向我说:‘医生,你医治自己吧!我们听见你在迦百农所行的事,也当行在你自己家乡里!’” 24 又说:“我实在告诉你们:没有先知在自己家乡被人悦纳的。
被撵出城
25 “我对你们说实话,当以利亚的时候,天闭塞了三年零六个月,遍地有大饥荒,那时以色列中有许多寡妇, 26 以利亚并没有奉差往她们一个人那里去,只奉差往西顿的撒勒法一个寡妇那里去。 27 先知以利沙的时候,以色列中有许多长大麻风的,但内中除了叙利亚国的乃缦,没有一个得洁净的。” 28 会堂里的人听见这话,都怒气满胸, 29 就起来撵他出城。他们的城造在山上。他们带他到山崖,要把他推下去。 30 他却从他们中间直行,过去了。
在迦百农赶逐污鬼
31 耶稣下到迦百农,就是加利利的一座城,在安息日教训众人。 32 他们很稀奇他的教训,因为他的话里有权柄。 33 在会堂里有一个人被污鬼的精气附着,大声喊叫说: 34 “唉!拿撒勒的耶稣,我们与你有什么相干?你来灭我们吗?我知道你是谁,乃是神的圣者!” 35 耶稣责备他说:“不要作声!从这人身上出来吧!”鬼把那人摔倒在众人中间,就出来了,却也没有害他。 36 众人都惊讶,彼此对问说:“这是什么道理呢?因为他用权柄能力吩咐污鬼,污鬼就出来。” 37 于是耶稣的名声传遍了周围地方。
医西门岳母
38 耶稣出了会堂,进了西门的家。西门的岳母害热病甚重,有人为她求耶稣。 39 耶稣站在她旁边,斥责那热病,热就退了。她立刻起来服侍他们。
40 日落的时候,凡有病人的,不论害什么病,都带到耶稣那里。耶稣按手在他们各人身上,医好他们。 41 又有鬼从好些人身上出来,喊着说:“你是神的儿子!”耶稣斥责他们,不许他们说话,因为他们知道他是基督。
42 天亮的时候,耶稣出来,走到旷野地方。众人去找他,到了他那里,要留住他,不要他离开他们。 43 但耶稣对他们说:“我也必须在别城传神国的福音,因我奉差原是为此。”
44 于是耶稣在加利利的各会堂传道。
Footnotes
- 路加福音 4:9 “顶”原文作“翅”。
Luc 4
La Bible du Semeur
La tentation de Jésus(A)
4 Jésus, rempli de l’Esprit Saint, revint du Jourdain et l’Esprit le conduisit dans le désert 2 où il fut tenté par le diable durant quarante jours. Il ne mangea rien durant ces jours-là, et, quand ils furent passés, il eut faim.
3 Alors le diable lui dit : Si tu es le Fils de Dieu, ordonne donc à cette pierre de se changer en pain.
4 Jésus lui répondit : Il est écrit :
L’homme ne vivra pas seulement de pain[a] .
5 Le diable l’entraîna sur une hauteur, 6 lui montra en un instant tous les royaumes de la terre et lui dit : Je te donnerai la domination universelle ainsi que les richesses et la gloire de ces royaumes. Car tout cela a été remis entre mes mains et je le donne à qui je veux. 7 Si donc tu te prosternes devant moi, tout cela sera à toi.
8 Jésus lui répondit : Il est écrit :
Tu adoreras le Seigneur, ton Dieu,
et c’est à lui seul que tu rendras un culte[b] .
9 Le diable le conduisit ensuite à Jérusalem, le plaça tout en haut du Temple et lui dit : Si tu es le Fils de Dieu, jette-toi d’ici en bas, car il est écrit :
10 Il donnera des ordres ╵à ses anges à ton sujet,
pour qu’ils veillent sur toi,
11 et encore :
Ils te porteront sur leurs mains
pour que ton pied ne heurte pas de pierre[c] .
12 Jésus répondit : Il est aussi écrit :
Tu ne forceras pas la main au Seigneur, ton Dieu[d] .
13 Lorsque le diable eut achevé de le soumettre à toutes sortes de tentations, il s’éloigna de lui jusqu’au temps fixé[e].
Ministère de Jésus en Galilée
Jésus, le Serviteur choisi par Dieu(B)
14 Jésus, rempli de la puissance de l’Esprit, retourna en Galilée. Sa réputation se répandit dans toute la région. 15 Il enseignait dans les synagogues et tous faisaient son éloge.
16 Il se rendit aussi à Nazareth, où il avait été élevé, et il entra dans la synagogue le jour du sabbat, comme il en avait l’habitude. Il se leva pour faire la lecture biblique[f], 17 et on lui présenta le rouleau du prophète Esaïe. En déroulant le parchemin, il trouva le passage où il est écrit :
18 L’Esprit du Seigneur est sur moi
car il m’a oint
pour annoncer une bonne nouvelle aux pauvres.
Il m’a envoyé ╵pour annoncer aux captifs la délivrance,
aux aveugles le recouvrement de la vue,
pour apporter la liberté aux opprimés
19 et proclamer une année de faveur accordée par le Seigneur[g] .
20 Il roula le livre, le rendit au servant et s’assit. Dans la synagogue, tous les yeux étaient braqués sur lui.
21 – Aujourd’hui même, commença-t-il, pour vous qui l’entendez, cette prophétie de l’Ecriture est devenue réalité.
22 Aucun de ses auditeurs ne restait indifférent : les paroles de grâce qu’il prononçait les étonnaient beaucoup. Aussi disaient-ils : N’est-il pas le fils de Joseph ?
23 Alors il leur dit : Vous ne manquerez pas de m’appliquer ce dicton : « Médecin, guéris-toi toi-même » et vous me direz : « On nous a parlé de ce que tu as accompli à Capernaüm. Fais-en donc autant ici, dans ta propre ville ! » 24 Et il ajouta : Vraiment, je vous l’assure : aucun prophète n’est bien accueilli dans sa patrie. 25 Voici la vérité, je vous le déclare : il y avait beaucoup de veuves en Israël à l’époque d’Elie, quand, pendant trois ans et demi, il n’y a pas eu de pluie et qu’une grande famine a sévi dans tout le pays. 26 Or, Elie n’a été envoyé vers aucune d’entre elles, mais vers une veuve qui vivait à Sarepta, dans le pays de Sidon[h]. 27 Il y avait aussi beaucoup de lépreux en Israël au temps du prophète Elisée. Et pourtant, aucun d’eux n’a été guéri. C’est le Syrien Naaman qui l’a été[i].
28 En entendant ces paroles, tous ceux qui étaient dans la synagogue se mirent en colère. 29 Ils se levèrent, firent sortir Jésus de la ville, et le menèrent jusqu’au sommet de la montagne sur laquelle elle était bâtie, afin de le précipiter dans le vide. 30 Mais il passa au milieu d’eux et s’en alla.
Exorcisme et guérisons à Capernaüm(C)
31 Il se rendit à Capernaüm, une autre ville de la Galilée. Il y enseignait les jours de sabbat. 32 Ses auditeurs étaient profondément impressionnés par son enseignement, car il parlait avec autorité.
33 Dans la synagogue se trouvait un homme sous l’emprise d’un esprit démoniaque et impur. Il se mit à crier d’une voix puissante : 34 Ah ! Que nous veux-tu, Jésus de Nazareth ? Es-tu venu pour nous détruire[j] ? Je sais qui tu es ! Tu es le Saint envoyé par Dieu !
35 Mais, d’un ton sévère, Jésus lui ordonna : Tais-toi, et sors de cet homme !
Le démon jeta l’homme par terre, au milieu des assistants, et sortit de lui, sans lui faire aucun mal. 36 Tous furent saisis de stupeur ; ils se disaient tous, les uns aux autres : Quelle est cette parole ? Il donne des ordres aux esprits mauvais, avec autorité et puissance, et ils sortent !
37 Et la renommée de Jésus se répandait dans toutes les localités environnantes.
38 En sortant de la synagogue, il se rendit à la maison de Simon. Or, la belle-mère de Simon souffrait d’une forte fièvre, et l’on demanda à Jésus de faire quelque chose pour elle. 39 Il se pencha sur elle, donna un ordre à la fièvre, et la fièvre la quitta. Alors elle se leva immédiatement et se mit à les servir.
40 Au coucher du soleil, tous ceux qui avaient chez eux des malades atteints des maux les plus divers les amenèrent à Jésus[k]. Il posa ses mains sur chacun d’eux et les guérit. 41 Des démons sortaient aussi de beaucoup d’entre eux en criant : Tu es le Fils de Dieu !
Mais Jésus les reprenait sévèrement pour les faire taire, car ils savaient qu’il était le Messie[l].
(Mc 1.35-39)
42 Dès qu’il fit jour, Jésus sortit de la maison et se rendit dans un lieu désert. Les foules se mirent à sa recherche et, après l’avoir rejoint, voulurent le retenir pour qu’il ne les quitte pas.
43 Mais il leur dit : Je dois aussi annoncer la Bonne Nouvelle du royaume de Dieu aux autres villes, car c’est pour cela que Dieu m’a envoyé.
44 Et il prêchait dans les synagogues de la Judée[m].
Footnotes
- 4.4 Dt 8.3.
- 4.8 Dt 6.13.
- 4.11 Ps 91.11-12.
- 4.12 Dt 6.16.
- 4.13 Autre traduction : jusqu’au moment propice.
- 4.16 N’importe quel membre juif de l’assistance pouvait être appelé à faire la lecture des livres de l’Ancien Testament durant le culte de la synagogue.
- 4.19 Es 61.1-2 cité selon l’ancienne version grecque.
- 4.26 1 R 17.9.
- 4.27 2 R 5.1-14.
- 4.34 Autre traduction : tu es venu pour nous détruire.
- 4.40 On attendait le coucher du soleil qui marquait la fin du sabbat pour transporter les malades, car il était interdit de le faire durant le jour du repos.
- 4.41 Jésus ne voulait pas être « accrédité » par les démons.
- 4.44 Certains manuscrits ont : Galilée.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Copyright © 2011 by Global Bible Initiative
La Bible Du Semeur (The Bible of the Sower) Copyright © 1992, 1999 by Biblica, Inc.®
Used by permission. All rights reserved worldwide.