Judas
Dette er Biblen på dansk
1 Judas, Jesu Kriti Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus: 2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
3 I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige. 4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede, 6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; 7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på samme Måde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. 8 Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder. 9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: "Herren straffe dig!" 10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv. 11 Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde i Horas Genstridighed. 12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode; 13 vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.
14 Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder 15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!" 16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle; 18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer. 19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Ånd. 20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro; beder i den Helligånd; 21 bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. 22 Og revser nogle, når de tvivle, 23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd, 25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen.
Jude
King James Version
1 Jude, the servant of Jesus Christ, and brother of James, to them that are sanctified by God the Father, and preserved in Jesus Christ, and called:
2 Mercy unto you, and peace, and love, be multiplied.
3 Beloved, when I gave all diligence to write unto you of the common salvation, it was needful for me to write unto you, and exhort you that ye should earnestly contend for the faith which was once delivered unto the saints.
4 For there are certain men crept in unawares, who were before of old ordained to this condemnation, ungodly men, turning the grace of our God into lasciviousness, and denying the only Lord God, and our Lord Jesus Christ.
5 I will therefore put you in remembrance, though ye once knew this, how that the Lord, having saved the people out of the land of Egypt, afterward destroyed them that believed not.
6 And the angels which kept not their first estate, but left their own habitation, he hath reserved in everlasting chains under darkness unto the judgment of the great day.
7 Even as Sodom and Gomorrha, and the cities about them in like manner, giving themselves over to fornication, and going after strange flesh, are set forth for an example, suffering the vengeance of eternal fire.
8 Likewise also these filthy dreamers defile the flesh, despise dominion, and speak evil of dignities.
9 Yet Michael the archangel, when contending with the devil he disputed about the body of Moses, durst not bring against him a railing accusation, but said, The Lord rebuke thee.
10 But these speak evil of those things which they know not: but what they know naturally, as brute beasts, in those things they corrupt themselves.
11 Woe unto them! for they have gone in the way of Cain, and ran greedily after the error of Balaam for reward, and perished in the gainsaying of Core.
12 These are spots in your feasts of charity, when they feast with you, feeding themselves without fear: clouds they are without water, carried about of winds; trees whose fruit withereth, without fruit, twice dead, plucked up by the roots;
13 Raging waves of the sea, foaming out their own shame; wandering stars, to whom is reserved the blackness of darkness for ever.
14 And Enoch also, the seventh from Adam, prophesied of these, saying, Behold, the Lord cometh with ten thousands of his saints,
15 To execute judgment upon all, and to convince all that are ungodly among them of all their ungodly deeds which they have ungodly committed, and of all their hard speeches which ungodly sinners have spoken against him.
16 These are murmurers, complainers, walking after their own lusts; and their mouth speaketh great swelling words, having men's persons in admiration because of advantage.
17 But, beloved, remember ye the words which were spoken before of the apostles of our Lord Jesus Christ;
18 How that they told you there should be mockers in the last time, who should walk after their own ungodly lusts.
19 These be they who separate themselves, sensual, having not the Spirit.
20 But ye, beloved, building up yourselves on your most holy faith, praying in the Holy Ghost,
21 Keep yourselves in the love of God, looking for the mercy of our Lord Jesus Christ unto eternal life.
22 And of some have compassion, making a difference:
23 And others save with fear, pulling them out of the fire; hating even the garment spotted by the flesh.
24 Now unto him that is able to keep you from falling, and to present you faultless before the presence of his glory with exceeding joy,
25 To the only wise God our Saviour, be glory and majesty, dominion and power, both now and ever. Amen.
Iuda
Cornilescu 1924 - Revised 2010, 2014
1 Iuda, rob al lui Isus Hristos şi fratele(A) lui Iacov, către cei(B) chemaţi, care sunt iubiţi în Dumnezeu Tatăl şi păstraţi(C) pentru Isus Hristos: 2 îndurarea, pacea(D) şi dragostea să vă fie înmulţite. 3 Preaiubiţilor, pe când căutam cu tot dinadinsul să vă scriu despre mântuirea(E) noastră de obşte, m-am văzut silit să vă scriu ca(F) să vă îndemn să luptaţi pentru credinţa care a fost dată sfinţilor o dată pentru totdeauna. 4 Căci(G) s-au strecurat printre voi unii oameni scrişi(H) de mult pentru osânda aceasta, oameni neevlavioşi, care schimbă(I) în desfrânare harul(J) Dumnezeului nostru şi tăgăduiesc(K) pe singurul nostru Stăpân şi Domn, Isus Hristos. 5 Vreau să vă aduc aminte, măcar că ştiţi, o dată pentru totdeauna toate aceste lucruri că Domnul(L), după ce a izbăvit pe poporul Său din ţara Egiptului, în urmă a(M) nimicit pe cei ce(N) n-au crezut. 6 El a păstrat pentru judecata zilei celei mari, puşi în lanţuri veşnice, în întuneric, pe(O) îngerii care nu şi-au(P) păstrat vrednicia, ci şi-au părăsit locuinţa. 7 Tot aşa, Sodoma(Q) şi Gomora şi cetăţile dimprejurul lor, care se dăduseră ca şi ele la curvie şi au poftit după trupul altuia, ne stau înainte ca o pildă, suferind pedeapsa unui foc veşnic. 8 Totuşi(R) oamenii aceştia, târâţi de visările lor, îşi pângăresc la fel trupul, nesocotesc stăpânirea şi batjocoresc(S) dregătoriile. 9 Arhanghelul Mihail(T), când se împotrivea diavolului şi se certa cu el pentru trupul lui Moise, n-a îndrăznit(U) să rostească împotriva lui o judecată de ocară, ci doar a zis: „Domnul să te mustre(V)!” 10 Aceştia(W), dimpotrivă, batjocoresc ce nu cunosc şi se pierd singuri în ceea ce ştiu din fire, ca dobitoacele fără minte. 11 Vai de ei! Căci au urmat pe calea lui(X) Cain! S-au aruncat(Y) în rătăcirea lui Balaam din dorinţa de câştig! Au pierit într-o răscoală ca(Z) a lui Core! 12 Sunt(AA) nişte stânci ascunse la mesele(AB) voastre de dragoste, unde se ospătează fără ruşine împreună cu voi şi se îndoapă de-a binelea; nişte nori(AC) fără apă, mânaţi(AD) încoace şi încolo de vânturi, nişte pomi tomnatici fără rod, de două ori morţi, dezrădăcinaţi(AE); 13 nişte valuri(AF) înfuriate ale mării, care îşi spumegă(AG) ruşinile lor, nişte stele rătăcitoare, cărora(AH) le este păstrată negura întunericului pentru vecie. 14 Şi pentru ei a prorocit Enoh, al(AI) şaptelea patriarh de la Adam, când a zis: „Iată că a venit(AJ) Domnul cu zecile de mii de sfinţi ai Săi, 15 ca să facă o judecată împotriva tuturor şi să încredinţeze pe toţi cei nelegiuiţi de toate faptele(AK) nelegiuite, pe care le-au făcut în chip nelegiuit, şi de toate cuvintele de ocară pe care le-au rostit împotriva Lui aceşti păcătoşi nelegiuiţi.” 16 Ei sunt nişte cârtitori, nemulţumiţi cu soarta lor, trăiesc după poftele lor, gura(AL) le este plină de vorbe trufaşe şi slăvesc(AM) pe oameni pentru câştig. 17 Dar(AN) voi, preaiubiţilor, aduceţi-vă aminte de vorbele vestite mai dinainte de apostolii Domnului nostru Isus Hristos. 18 Cum vă spuneau că în vremurile din urmă vor(AO) fi batjocoritori, care vor trăi după poftele lor nelegiuite. 19 Ei sunt aceia care(AP) dau naştere la dezbinări, oameni supuşi poftelor firii(AQ), care n-au Duhul. 20 Dar voi, preaiubiţilor, zidiţi-vă(AR) sufleteşte pe credinţa voastră preasfântă, rugaţi-vă(AS) prin Duhul Sfânt, 21 ţineţi-vă în dragostea lui Dumnezeu şi aşteptaţi(AT) îndurarea Domnului nostru Isus Hristos pentru viaţa veşnică. 22 Mustraţi pe cei ce se despart de voi; 23 căutaţi să mântuiţi(AU) pe unii, smulgându-i(AV) din foc; de alţii iarăşi fie-vă milă cu frică, urând până şi cămaşa(AW) mânjită de carne. 24 Iar(AX) Aceluia care poate să vă păzească de orice cădere şi să vă facă să(AY) vă înfăţişaţi fără prihană şi plini de bucurie înaintea slavei Sale, 25 singurului(AZ) Dumnezeu, Mântuitorul nostru, prin Isus Hristos, Domnul nostru, să fie slavă, măreţie, putere şi stăpânire, mai înainte de toţi vecii, şi acum, şi în veci. Amin.
Copyright of the Cornilescu Bible © 1924 belongs to British and Foreign Bible Society. Copyright © 2010, 2014 of the revised edition in Romanian language belongs to the Interconfessional Bible Society of Romania, with the approval of the British and Foreign Bible Society.
