Simeons arvelod

19 Det næste stykke land tilfaldt ved lodtrækning klanerne i Simeons stamme. Landet var en del af det område, som Judas stamme tidligere havde fået tildelt. ² Deres arvelod omfattede følgende byer med tilhørende landsbyer: Be’ersheba, Molada, ³ Hatzar-Shual, Bala, Etzem, ⁴ Eltolad, Betul, Horma, ⁵ Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susa, ⁶ Bet-Lebaot og Sharuhen, i alt 13 byer med tilhørende landsbyer. ⁷ Desuden Ajin, Rimmon, Eter og Ashan, i alt fire byer med tilhørende landsbyer. ⁸ Disse byer med tilhørende landsbyer strakte sig sydpå helt til Ba’alat-Be’er, der også kaldes Ramat-Negev. ⁹ Simeons arvelod var altså en udstykning af Judas oprindelige territorium, der alligevel var for stort til judæerne.

Zebulons arvelod

¹⁰ Det tredje lod faldt på Zebulons stamme, som nu fik tildelt sit territorium. Grænsen løb syd for Sarid ¹¹ i en bue mod vest forbi Marala til Dabbeshet, og videre indtil den nåede wadien øst for Jokneam. ¹² I modsat retning løb grænsen østpå fra Sarid til Kislot-Tabors grænse og videre til Daberat og op til Jafia. ¹³ Derfra fortsatte den øst om Gat-Hefer til Et-Katzin videre til Rimmon og drejede så mod Nea. ¹⁴ Den nordlige grænse gik forbi Hannaton og endte i Jifta-El-dalen. ^15-16 Foruden de nævnte byer indbefattede området også byerne Kattat, Nahalal, Shimron, Jidala og Betlehem.^[a] Det var i alt 12 byer med tilhørende landsbyer.

Issakars arvelod

¹⁷ Som nummer fire fik Issakars stamme tildelt sit territorium. ¹⁸ Området omfattede: Jizre’el, Kesulot, Shunem, ¹⁹ Hafarajim, Shion, Anaharat, ²⁰ Rabbit, Kishjon, Ebes, ^21-23 Remet, En-Gannim, En-Hadda, Bet-Passes, Tabor, Shahatzuma og Bet-Shemesh, i alt 16 byer med tilhørende landsbyer. Issakars østgrænse fulgte Jordanfloden.

Ashers arvelod

²⁴ Det femte lod faldt på Ashers stamme. ²⁵ Deres område omfattede følgende byer: Helkat, Hali, Beten, Akshaf, ²⁶ Alammelek, Amad og Mishal.

Den vestlige grænse gik sydpå fra Karmel til wadi Shihor-Libna, ²⁷ drejede østpå mod Bet-Dagon og stødte op til Zebulons grænse i Jifta-El-dalen. Herfra gik grænsen nordpå, så området kom til at indeholde Bet-ha-Emek, Neiel, Kabul, ²⁸ Abdon, Rehob, Hammon og Kana, tæt på Storsidon. ²⁹ Derfra bøjede grænsen af nord for Rama og gik i retning af den befæstede by Tyrus for at ende ved Hosa ved Middelhavet. Området indbefattede også byerne Mehalleb, Akzib, ^30-31 Umma, (Akko), Afek og Rehob, i alt 22 byer med tilhørende landsbyer.

Naftalis arvelod

³² Som nummer seks fik Naftalis stamme tildelt sit territorium. ³³ Sydgrænsen løb fra Helef, fra egen ved Sa’anannim, syd om Adami-Nekeb til Jabne’el og Lakkum for at ende ved Jordanfloden. ³⁴ Den vestlige grænse gik nordpå fra Aznot-Tabor i retning af Hukok. Naftalis område stødte op til Asher mod vest, Zebulons mod syd og Jordanfloden mod øst. ³⁵ De befæstede byer i området omfattede Siddim, Ser, Hammat, Rakkat, Kinneret, ³⁶ Adama, Rama, Hatzor, ³⁷ Kedesh, Edrei, En-Hatzor, ^38-39 Jiron, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Shemesh. I alt var der 19 byer med tilhørende landsbyer.

Dans arvelod

⁴⁰ Til syvende og sidst fik Dans stamme tildelt sit territorium ved lodtrækning. ⁴¹ Byerne i dette område var Zora, Eshtaol, Ir-Shemesh, ⁴² Sha’alabbin, Ajjalon, Jitla, ⁴³ Elon, Timna, Ekron, ⁴⁴ Elteke, Gibbeton, Ba’alat, ⁴⁵ Jehud, Bene-Berak, Gat-Rimmon, ⁴⁶ Me-ha-Jarkon, Rakkon og området ved Jafo. ^47-48 Danitterne kunne dog ikke fastholde deres område, og derfor tog de op til byen Leshem,^[b] udryddede indbyggerne og slog sig ned der. Fra da af kaldte de byen Dan efter deres forfar.

⁴⁹ Således blev hele landet fordelt mellem Israels stammer efter de grænser, som her er nævnt. Også Josva fik tildelt et stykke jord, ⁵⁰ for Herren havde lovet, at han kunne tage en hvilken som helst by, han ønskede. Josva valgte Timnat-Sera i Efraims højland, genopbyggede byen og slog sig ned der.

⁵¹ Fordelingen af landet fandt sted ved lodtrækning for Herrens ansigt ved indgangen til åbenbaringsteltet i Shilo under Eleazars, Josvas og ledernes opsyn.

Tilflugtsbyerne

20 Herren sagde til Josva: ² „Sig til Israels folk, at de skal udvælge de tilflugtsbyer, jeg talte til Moses om. ³ Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, kan han flygte til en af disse byer, så han er i sikkerhed for den dræbtes slægtninge, som vil hævne drabet. ⁴ Når en sådan drabsmand ankommer til en af disse byer, skal han over for byrådet, som sidder på pladsen indenfor porten, forklare, hvad der er sket, hvorefter de skal lade ham få adgang til byen og give ham husly. ⁵ Hvis den dødes slægtning så kommer for at hævne drabet, må drabsmanden ikke udleveres, for drabet skete ved et uheld. ⁶ Drabsmanden skal blive i byen, indtil han har været stillet for retten, og sagen er afgjort. Selv om han bliver kendt uskyldig, kan han ikke forlade byen, før den mand, der var ypperstepræst, da ulykken skete, er død. Derefter kan han frit vende hjem til sin by.”

⁷ Følgende byer vest for Jordanfloden blev udpeget som tilflugtsbyer: Kedesh i Galilæa i Naftalis højland; Sikem i Efraims højland; og Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, i Judas højland. ⁸ Øst for Jordanfloden blev følgende tre byer udpeget som tilflugtsbyer: Betzer i ørkenområdet på Rubens territorium; Ramot i Gilead på Gads territorium; og Golan i Bashan på Manasses territorium. ⁹ I disse tilflugtsbyer kunne både israelitterne og de fremmede iblandt dem være i sikkerhed for hævnmordere, hvis de ved et uheld var kommet til at slå et andet menneske ihjel. Her havde de frit lejde, indtil der faldt offentlig dom i sagen.

Levitternes byer

21 De levitiske klaners overhoveder kom nu til Shilo med en anmodning til ypperstepræsten Eleazar, Josva og overhovederne for de øvrige stammer.

² „Herren talte til Moses om, at vi skulle have nogle byer at bo i og have græsmarker til vores husdyr,” sagde de.

³ Derfor gav de øvrige stammer afkald på et antal byer med opland, som ved lodtrækning blev fordelt mellem levitterne. ⁴ Det første lod faldt på Kehat-klanen. Arons slægt, som hørte til denne klan,^[c] fik 13 byer, der oprindelig var blevet tildelt Judas, Simeons og Benjamins stammer. ⁵ De øvrige slægter blandt kehattitterne fik 10 byer fra Efraims, Dans og Manasses halve stammes områder, ⁶ mens Issakars, Ashers, Naftalis og Manasses halve stamme i Bashan overgav 13 byer til Gershon-klanen. ⁷ Merari-klanen fik 12 byer af Rubens, Gads og Zebulons stammer. ⁸ Herrens befaling til Moses var dermed fulgt. Alle disse byer med tilhørende græsmarker blev ved lodtrækning fordelt blandt levitterne.

^9-16 Af de 13 byer, som Arons slægt fik, var de ni fra Judas og Simeons områder. Først fik de Hebron med tilhørende græsmarker i Judas højland—tilflugtsbyen, som også kaldes Kirjat-Arba efter anakitten Anaks far. Men Kaleb af Judas stamme fik lov at beholde de øvrige marker,^[d] som hørte til byen, samt de omliggende landsbyer. Arons slægt fik også Libna, Jattir, Eshtemoa, Holon, Debir, Ajin, Jutta og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker.

^17-18 De øvrige fire byer var i Benjamins stammeområde: Gibeon, Geba, Anatot og Alemet. ¹⁹ Præsterne, Arons efterkommere, fik altså i alt 13 byer med tilhørende græsmarker til deres husdyr.

^20-22 De øvrige familier fra Kehat-klanen fik af Efraims stamme følgende fire byer med tilhørende græsmarker: tilflugtsbyen Sikem i Efraims højland, Gezer, Kibsajim og Bet-Horon.

^23-24 Dans stamme afstod følgende fire byer med tilhørende græsmarker: Elteke, Gibbeton, Ajjalon og Gat-Rimmon.

²⁵ Manasses halve stamme afstod byerne Ta’anak og Jibleam.^{[e] 26} Det var i alt 10 byer med tilhørende græsmarker, som blev afstået til resten af Kehat-klanen.

²⁷ De 13 byer med tilhørende græsmarker, som Gershon-klanen fik, lå i følgende stammeområder: Manasses halve stamme i Bashan afstod to byer: tilflugtsbyen Golan og Ashtarot.

^28-29 Issakars stamme afstod fire byer: Kishjon, Daberat, Jarmut og En-Gannim.

^30-31 Ashers stamme afstod også fire byer: Mishal, Abdon, Helkat og Rehob.

^32-33 Naftalis stamme afstod tre byer: tilflugtsbyen Kedesh i Galilæa, Hammot-Dor og Kartan.

^34-35 De 12 byer, som ved lodtrækning tilfaldt den sidste af levitternes klaner, Merari-klanen, lå i følgende stammeområder: Zebulons stamme afstod fire byer: Jokneam, Karta, Rimmona og Nahalal.

^36-37 Rubens stamme afstod også fire byer: Betzer, Jahatz, Kedemot og Mefa’at. ^38-40 Gads stamme afstod også fire byer: tilflugtsbyen Ramot i Gilead, Mahanajim, Heshbon og Jazer.

^41-42 På denne måde fik Levitterne i alt 48 byer med tilhørende græsmarker.

⁴³ Således fordelte Herren hele landet mellem Israels stammer, sådan som han havde lovet deres forfædre; og de slog sig ned i landet, efter at de havde taget det i besiddelse. ⁴⁴ Derefter gav Herren dem fred og ro i landet, sådan som han havde lovet; ingen kunne klare sig imod dem, for Herren overgav deres fjender til dem. ⁴⁵ Herren opfyldte alle de gode løfter, han havde givet sit folk. Det var ikke tomme ord, han havde talt!

²⁵ I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft, ²⁶ og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende. ²⁷ Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet, ²⁸ og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:

²⁹ „Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. ^30-31 For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, ³² ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”

³³ Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus. ^34-35 Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”

³⁶ Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab ³⁷ havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat. ³⁸ Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.

³⁹ Da Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, vendte de tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa. ⁴⁰ Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.

Jesus som tolvårig i templet

⁴¹ Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. ⁴² Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. ⁴³ Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. ⁴⁴ Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. ⁴⁵ Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.

⁴⁶ På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. ⁴⁷ De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. ⁴⁸ Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: „Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!”

⁴⁹ „Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?” spurgte Jesus. „Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?” ⁵⁰ Men de forstod ikke, hvad han mente med det.

⁵¹ Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. ⁵² Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.