Add parallel Print Page Options

19 Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes Stamme efter deres Slægter; og deres Arvelod kom til at ligge inde i Judæernes Arvelod. Til deres Arvelod hørte: Be'er-sjeba, Sjema, Molada, Hazar-Sjual, Bala, Ezem, Eltolad, Betul, Horma, Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa, Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer med Landsbyer. En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire Byer med Landsbyer. Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtil Ba'alat-Be'er, Rama i Sydlandet. Det er Simeoniternes Stammes Arvelod efter deres Slægter. Fra Judæernes Del blev Simeoniternes Arvelod taget; thi Judæernes Del var for stor til dem; der for fik Simeoniterne Arvelod inde i deres Arvelod.

10 Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres Slægter. Deres Arvelods Landemærke når til Sarid: 11 og deres Grænse strækker sig vestpå op til Mar'ala, berører Dabbesjet og støder til Bækken, som løber østen om Jokneam; 12 fra Sarid drejer den østpå, mod Solens Opgang, hen imod Kis-Idt-Tabors Område og fortsætter til Daberat og op til Jafia; 13 mod Øst, mod Solens Opgang, løber den derpå over til Gat-Hefer, til Et-Kazin og videre til Rimmona og bøjer om til Nea; 14 derfra drejer Grænsen i nordlig Retning til Hannaton og ender i Dalen ved Jifta-El. 15 Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Betlehem; tilsammen tolv Byer med Lands-byer. 16 Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.

17 For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne efter deres Slægter; 18 og deres Landemærke var: Jizre'el, Kesullot, Sjunem, 19 Hafarajim, Sji'on, Anabarat, 20 Rabbit, Kisjjon, Ebez, 21 Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez. 22 Og Grænsen berører Tabor, Sja-hazim og Bet-Sjemesj og ender ved Jordan; tilsammen seksten Byer med Landsbyer. 23 Det er Issakariternes Stammes Område efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.

24 Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter deres Slægter. 25 Deres Landemærke var: Helkat, Hali, Beten, Aksjaf, 26 Alammelek, Am'ad og Misj'al; derpå berører Grænsen Harmel mod Vest og Sjihor-Libnat, 27 drejer så østpå til Betbagon og berører Zebulon og Dalen ved Jifta-El mod Nord; derpå går den til Bet-Emek og Ne'iel og fortsætter nordpå til Kabul, 28 Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad Zidon; 29 så drejer Grænsen mod Rama og til den befæstede By Tyrus; derpå drejer Grænsen mod Hosa og ender ved Havet; desuden Mahalab, Akzib, 30 Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med Landsbyer. 31 Det er Aseriternes Stammes Område efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.

32 For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne efter deres Slægter. 33 Deres Landemærke går fra Helet, fra Allon-Beza'anannim og Adami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan; 34 så drejer Grænsen vestpå til Aznot-Tabor, fortsætter derfra til Hukkok, berører Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan mod Øst. 35 Befæstede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret, 36 Adama, Rama, Hazor, 37 Hedesj, Edre'i, En-Hazor, 38 Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsammen nitten Byer med Landsbyer. 39 Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.

40 For Daniternes Stamme efter deres Slægter faldt det syvende Lod. 41 Deres Arvelods Landemærke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj, 42 Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla, 43 Elon, Timna, Ekron, 44 Elteke, Gibbeton, Ba'alat, 45 Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon, 46 Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo. 47 Men Daniternes Område blev dem for trangt; derfor drog Daniterne op og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Sværdet; derpå tog de det i Besiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem Navnet Dan efter deres Stamfader Dan. 48 Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.

49 Da Israeliterne var færdige med Udskiftningen af Landet, Stykke for Stykke, gav de Josua, Nuns Søn, en Arvelod imellem sig. 50 Efter Herrens Påbud gav de ham den By, han udbad sig, Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og han befæstede Byen og bosatte sig der.

51 Det er de Arvelodder, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse udskiftede ved Lodkastning i Silo for Herrens Åsyn ved Åbenbaringsteltets Indgang. Således blev de færdige med Udskiftningen af Landet.

20 Og Herren talede til Josua og sagde "Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer, jeg talede til eder om ved Moses, for at en Manddraber, der uforsætligt og af Vanvare slår en ihjel, kan ty til dem, så at de kan være eder Tilflugtssteder mod Blodhævneren. Når han tyr hen til en af disse Byer og stiller sig i Byportens Indgang og forebringer sin Sag for Byens Ældste, skal de optage ham i Byen hos sig og anvise ham et Sted, hvor han kan bo bos dem; og når Blodhævneren forfølger ham, må de ikke udlevere Manddraberen til ham, thi han har slået sin Næste ihjel af Vanvare uden i Forvejen at have båret Nag til ham; han skal blive boende i denne By, indtil han har været stillet for Menighedens Domstol, eller den Mand, som på den Tid er Ypperstepræst, dør; derefter kan Manddraberen vende tilbage til sin By og sit Hjem, den By, han er flygtet fra."

Da helligede de Kedesj i Galilæa i Naftalis Bjerge, Sikem i Efrims Bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas Bjerge. Og østen for Jordan afgav de Bezer i Ørkenen, på Højsletten, af Rubens Stamme, Ramot i Gilead at Gads Stamme og Golan i Basan af Manasses Stamme. Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne og de fremmede, som bor iblandt dem, i det Øjemed at enhver, der uforsætligt slår en ihjel, kan ty derhen og undgå Døden for Blodhævnerens Hånd, før han har været stillet for Menighedens Domstol.

21 Derpå trådte Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse frem for Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse og talte således til dem i Silo i Kana'ans Land: "Herren bød ved Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilhørende Græsmarker til vort Kvæg." Da afgav Israeliterne i Følge Herrens Bud af deres Arvelod følgende Byer med Græsmarker til Leviterne.

Loddet faldt først for Kehatiternes Slægter, således at Præsten Arons Sønner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer af Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer, mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Slægter fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme. Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Slægter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan. Merariterne fik efter deres Slægter tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.

Og Israeliterne afgav ved Lodkastning følgende Byer med Græsmarker til Leviterne, således som Herren havde påbudt ved Moses. Af Judæernes og Simeoniternes Stammer afgav de følgende ved Navn, nævnte Byer. 10 Arons Sønner, der hørte til Kehatiternes Slægter blandt Levis Sønner - thi for dem faldt Loddet først - fik følgende: 11 Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i Judas Bjerge, med omliggende Græsmarker; 12 men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes Søn, i Eje. 13 Præsten Arons Sønner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Libna med omliggende Græsmarker, 14 Jattir med omliggende Græsmarker, Esjtemoa med omliggende Græsmarker, 15 Holon med omliggende Græsmarker, Debir med omliggende Græsmarker, 16 Asjan med omliggende Græsmarker, Jutta med omliggende Græsmarker og Bet-Sjemesj med omliggende Græsmarker; tilsammen ni Byer af de to Stammer; 17 og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Græsmarker, Geba med omliggende Græsmarker, 18 Anatot med omliggende Græsmarker og Alemet med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer. 19 Præsternes, Arons Sønners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med omliggende Græsmarker.

20 Kehatiternes Slægter af Leviterne, de øvrige Kehatiter, fik de Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning. 21 Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende Græsmarker, 22 Kibzajim med omliggende Græsmarker og Bet-Horon med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 23 og af Dans Stamme Elteke med omliggende Græsmarker, Gibbeton med omliggende Græsmarker, 24 Ajjalon med omliggende Græsmarker og Gat-Rimmon med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 25 og af Manasses halve Stamme Tånak med omliggende Græsmarker og Jibleam med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer; 26 i alt ti Byer med omliggende Græsmarker tilfaldt de øvrige Kehatiters Slægter.

27 Blandt Leviternes Slægter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker og Asjtarot med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer; 28 og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Græsmarker, Daberat med omliggende Græsmarker, 29 Jarmut med omliggende Græsmarker og En-Gannim med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 30 og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Græsmarker, Abdon med omliggende Græsmarker, 31 Helkat med omliggende Græsmarker og Rehob med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 32 og af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Hammot-Dor med omliggende Græsmarker og Hartan med omliggende Græsmarker; tilsammen tre Byer; 33 Gersoniternes Byer efter deres Slægter udgjorde i alt tretten med omliggende Græsmarker.

34 De øvrige Leviter, Merariternes Slægter, fik af Zebulons Stamme Jokneam med omliggende Græsmarker, Karta med omliggende Græsmarker, 35 Rimmona med omliggende Græsmarker og Nahalal med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 36 og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i Ørkenen på Højsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Jaza med omliggende Græsmarker. 37 Kedemot med omliggende Græsmarker og Mefa'at med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 38 og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Mahanajim med omliggende Græsmarker, 39 Hesjbon med omliggende Græsmarker og Ja'zer med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer; 40 Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de øvrige Levitslægter, Merariterne efter deres Slægter, udgjorde i alt tolv. 41 Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte og fyrretyve med omliggende Græsmarker. 42 Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Græsmarker med; det gjaldt for alle disse Byer.

43 Således gav Herren Israel hele det Land, han havde tilsvoret deres Fædre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og bosatte sig der. 44 Og Herren gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret deres Fædre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand over for dem; alle deres Fjender gav Herren i deres Hånd. 45 Ikke eet af alle de gode Ord, Herren havde talet til Israels Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.

Simeons arvelod

19 Det næste stykke land tilfaldt ved lodtrækning klanerne i Simeons stamme. Landet var en del af det område, som Judas stamme tidligere havde fået tildelt. Deres arvelod omfattede følgende byer med tilhørende landsbyer: Be’ersheba, Molada, Hatzar-Shual, Bala, Etzem, Eltolad, Betul, Horma, Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susa, Bet-Lebaot og Sharuhen, i alt 13 byer med tilhørende landsbyer. Desuden Ajin, Rimmon, Eter og Ashan, i alt fire byer med tilhørende landsbyer. Disse byer med tilhørende landsbyer strakte sig sydpå helt til Ba’alat-Be’er, der også kaldes Ramat-Negev. Simeons arvelod var altså en udstykning af Judas oprindelige territorium, der alligevel var for stort til judæerne.

Zebulons arvelod

10 Det tredje lod faldt på Zebulons stamme, som nu fik tildelt sit territorium. Grænsen løb syd for Sarid 11 i en bue mod vest forbi Marala til Dabbeshet, og videre indtil den nåede wadien øst for Jokneam. 12 I modsat retning løb grænsen østpå fra Sarid til Kislot-Tabors grænse og videre til Daberat og op til Jafia. 13 Derfra fortsatte den øst om Gat-Hefer til Et-Katzin videre til Rimmon og drejede så mod Nea. 14 Den nordlige grænse gik forbi Hannaton og endte i Jifta-El-dalen. 15-16 Foruden de nævnte byer indbefattede området også byerne Kattat, Nahalal, Shimron, Jidala og Betlehem.[a] Det var i alt 12 byer med tilhørende landsbyer.

Issakars arvelod

17 Som nummer fire fik Issakars stamme tildelt sit territorium. 18 Området omfattede: Jizre’el, Kesulot, Shunem, 19 Hafarajim, Shion, Anaharat, 20 Rabbit, Kishjon, Ebes, 21-23 Remet, En-Gannim, En-Hadda, Bet-Passes, Tabor, Shahatzuma og Bet-Shemesh, i alt 16 byer med tilhørende landsbyer. Issakars østgrænse fulgte Jordanfloden.

Ashers arvelod

24 Det femte lod faldt på Ashers stamme. 25 Deres område omfattede følgende byer: Helkat, Hali, Beten, Akshaf, 26 Alammelek, Amad og Mishal.

Den vestlige grænse gik sydpå fra Karmel til wadi Shihor-Libna, 27 drejede østpå mod Bet-Dagon og stødte op til Zebulons grænse i Jifta-El-dalen. Herfra gik grænsen nordpå, så området kom til at indeholde Bet-ha-Emek, Neiel, Kabul, 28 Abdon, Rehob, Hammon og Kana, tæt på Storsidon. 29 Derfra bøjede grænsen af nord for Rama og gik i retning af den befæstede by Tyrus for at ende ved Hosa ved Middelhavet. Området indbefattede også byerne Mehalleb, Akzib, 30-31 Umma, (Akko), Afek og Rehob, i alt 22 byer med tilhørende landsbyer.

Naftalis arvelod

32 Som nummer seks fik Naftalis stamme tildelt sit territorium. 33 Sydgrænsen løb fra Helef, fra egen ved Sa’anannim, syd om Adami-Nekeb til Jabne’el og Lakkum for at ende ved Jordanfloden. 34 Den vestlige grænse gik nordpå fra Aznot-Tabor i retning af Hukok. Naftalis område stødte op til Asher mod vest, Zebulons mod syd og Jordanfloden mod øst. 35 De befæstede byer i området omfattede Siddim, Ser, Hammat, Rakkat, Kinneret, 36 Adama, Rama, Hatzor, 37 Kedesh, Edrei, En-Hatzor, 38-39 Jiron, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Shemesh. I alt var der 19 byer med tilhørende landsbyer.

Dans arvelod

40 Til syvende og sidst fik Dans stamme tildelt sit territorium ved lodtrækning. 41 Byerne i dette område var Zora, Eshtaol, Ir-Shemesh, 42 Sha’alabbin, Ajjalon, Jitla, 43 Elon, Timna, Ekron, 44 Elteke, Gibbeton, Ba’alat, 45 Jehud, Bene-Berak, Gat-Rimmon, 46 Me-ha-Jarkon, Rakkon og området ved Jafo. 47-48 Danitterne kunne dog ikke fastholde deres område, og derfor tog de op til byen Leshem,[b] udryddede indbyggerne og slog sig ned der. Fra da af kaldte de byen Dan efter deres forfar.

49 Således blev hele landet fordelt mellem Israels stammer efter de grænser, som her er nævnt. Også Josva fik tildelt et stykke jord, 50 for Herren havde lovet, at han kunne tage en hvilken som helst by, han ønskede. Josva valgte Timnat-Sera i Efraims højland, genopbyggede byen og slog sig ned der.

51 Fordelingen af landet fandt sted ved lodtrækning for Herrens ansigt ved indgangen til åbenbaringsteltet i Shilo under Eleazars, Josvas og ledernes opsyn.

Tilflugtsbyerne

20 Herren sagde til Josva: „Sig til Israels folk, at de skal udvælge de tilflugtsbyer, jeg talte til Moses om. Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, kan han flygte til en af disse byer, så han er i sikkerhed for den dræbtes slægtninge, som vil hævne drabet. Når en sådan drabsmand ankommer til en af disse byer, skal han over for byrådet, som sidder på pladsen indenfor porten, forklare, hvad der er sket, hvorefter de skal lade ham få adgang til byen og give ham husly. Hvis den dødes slægtning så kommer for at hævne drabet, må drabsmanden ikke udleveres, for drabet skete ved et uheld. Drabsmanden skal blive i byen, indtil han har været stillet for retten, og sagen er afgjort. Selv om han bliver kendt uskyldig, kan han ikke forlade byen, før den mand, der var ypperstepræst, da ulykken skete, er død. Derefter kan han frit vende hjem til sin by.”

Følgende byer vest for Jordanfloden blev udpeget som tilflugtsbyer: Kedesh i Galilæa i Naftalis højland; Sikem i Efraims højland; og Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, i Judas højland. Øst for Jordanfloden blev følgende tre byer udpeget som tilflugtsbyer: Betzer i ørkenområdet på Rubens territorium; Ramot i Gilead på Gads territorium; og Golan i Bashan på Manasses territorium. I disse tilflugtsbyer kunne både israelitterne og de fremmede iblandt dem være i sikkerhed for hævnmordere, hvis de ved et uheld var kommet til at slå et andet menneske ihjel. Her havde de frit lejde, indtil der faldt offentlig dom i sagen.

Levitternes byer

21 De levitiske klaners overhoveder kom nu til Shilo med en anmodning til ypperstepræsten Eleazar, Josva og overhovederne for de øvrige stammer.

„Herren talte til Moses om, at vi skulle have nogle byer at bo i og have græsmarker til vores husdyr,” sagde de.

Derfor gav de øvrige stammer afkald på et antal byer med opland, som ved lodtrækning blev fordelt mellem levitterne. Det første lod faldt på Kehat-klanen. Arons slægt, som hørte til denne klan,[c] fik 13 byer, der oprindelig var blevet tildelt Judas, Simeons og Benjamins stammer. De øvrige slægter blandt kehattitterne fik 10 byer fra Efraims, Dans og Manasses halve stammes områder, mens Issakars, Ashers, Naftalis og Manasses halve stamme i Bashan overgav 13 byer til Gershon-klanen. Merari-klanen fik 12 byer af Rubens, Gads og Zebulons stammer. Herrens befaling til Moses var dermed fulgt. Alle disse byer med tilhørende græsmarker blev ved lodtrækning fordelt blandt levitterne.

9-16 Af de 13 byer, som Arons slægt fik, var de ni fra Judas og Simeons områder. Først fik de Hebron med tilhørende græsmarker i Judas højland—tilflugtsbyen, som også kaldes Kirjat-Arba efter anakitten Anaks far. Men Kaleb af Judas stamme fik lov at beholde de øvrige marker,[d] som hørte til byen, samt de omliggende landsbyer. Arons slægt fik også Libna, Jattir, Eshtemoa, Holon, Debir, Ajin, Jutta og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker.

17-18 De øvrige fire byer var i Benjamins stammeområde: Gibeon, Geba, Anatot og Alemet. 19 Præsterne, Arons efterkommere, fik altså i alt 13 byer med tilhørende græsmarker til deres husdyr.

20-22 De øvrige familier fra Kehat-klanen fik af Efraims stamme følgende fire byer med tilhørende græsmarker: tilflugtsbyen Sikem i Efraims højland, Gezer, Kibsajim og Bet-Horon.

23-24 Dans stamme afstod følgende fire byer med tilhørende græsmarker: Elteke, Gibbeton, Ajjalon og Gat-Rimmon.

25 Manasses halve stamme afstod byerne Ta’anak og Jibleam.[e] 26 Det var i alt 10 byer med tilhørende græsmarker, som blev afstået til resten af Kehat-klanen.

27 De 13 byer med tilhørende græsmarker, som Gershon-klanen fik, lå i følgende stammeområder: Manasses halve stamme i Bashan afstod to byer: tilflugtsbyen Golan og Ashtarot.

28-29 Issakars stamme afstod fire byer: Kishjon, Daberat, Jarmut og En-Gannim.

30-31 Ashers stamme afstod også fire byer: Mishal, Abdon, Helkat og Rehob.

32-33 Naftalis stamme afstod tre byer: tilflugtsbyen Kedesh i Galilæa, Hammot-Dor og Kartan.

34-35 De 12 byer, som ved lodtrækning tilfaldt den sidste af levitternes klaner, Merari-klanen, lå i følgende stammeområder: Zebulons stamme afstod fire byer: Jokneam, Karta, Rimmona og Nahalal.

36-37 Rubens stamme afstod også fire byer: Betzer, Jahatz, Kedemot og Mefa’at. 38-40 Gads stamme afstod også fire byer: tilflugtsbyen Ramot i Gilead, Mahanajim, Heshbon og Jazer.

41-42 På denne måde fik Levitterne i alt 48 byer med tilhørende græsmarker.

43 Således fordelte Herren hele landet mellem Israels stammer, sådan som han havde lovet deres forfædre; og de slog sig ned i landet, efter at de havde taget det i besiddelse. 44 Derefter gav Herren dem fred og ro i landet, sådan som han havde lovet; ingen kunne klare sig imod dem, for Herren overgav deres fjender til dem. 45 Herren opfyldte alle de gode løfter, han havde givet sit folk. Det var ikke tomme ord, han havde talt!

Footnotes

  1. 19,15-16 Ikke det velkendte Betlehem syd for Jerusalem.
  2. 19,47-48 Det samme som Laish.
  3. 21,4 Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari (se 1.Mos. 46,11), og Aron var sønnesøn af Kehat (se 2.Mos. 6,18-20). Eleazar var søn af Aron.
  4. 21,9-16 Præsterne måtte ikke dyrke jorden, men måtte gerne holde køer, får og geder. Derfor havde de brug for græsmarker, men ikke de øvrige marker, som kunne dyrkes med korn, vindruer eller frugttræer.
  5. 21,25 Den hebraiske kopi af teksten har fejlagtigt gentaget navnet Gat-Rimmon.

25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham. 26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede. 27 Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik, 28 da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde: 29 "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. 30 Thi mine Øjne have set din Frelse, 31 som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn, 32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel." 33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, 35 ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares." 36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand 37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag. 38 Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning. 39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth. 40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.

41 Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden. 42 Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane 43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke. 44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge. 45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. 46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem. 47 Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar. 48 Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte." 49 Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?" 50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem. 51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. 52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.

Read full chapter

25 I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft, 26 og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende. 27 Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet, 28 og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:

29 „Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. 30-31 For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, 32 ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”

33 Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus. 34-35 Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”

36 Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab 37 havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat. 38 Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.

39 Da Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, vendte de tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa. 40 Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.

Jesus som tolvårig i templet

41 Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. 42 Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. 43 Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. 44 Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. 45 Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.

46 På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. 47 De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. 48 Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: „Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!”

49 „Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?” spurgte Jesus. „Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?” 50 Men de forstod ikke, hvad han mente med det.

51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. 52 Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.

Read full chapter