约翰福音 5
Revised Chinese Union Version (Simplified Script) Shen Edition
在毕士大池边治病
5 这些事以后，到了犹太人的一个节期，耶稣上耶路撒冷去。
2 在耶路撒冷，靠近羊门有一个池子，希伯来话叫毕士大[a]，旁边有五个柱廊； 3 里面躺着许多病人，有失明的、瘸腿的、瘫痪的[b]。 5 在那里有一个人，病了三十八年。 6 耶稣看见他躺着，知道他病了很久，就问他：“你要痊愈吗？” 7 病人回答他：“先生，水动的时候，没有人把我放在池子里；我正要去的时候，别人比我先下去了。” 8 耶稣对他说：“起来，拿起你的褥子走吧！” 9 那人立刻痊愈，就拿起自己的褥子走了。
那天是安息日， 10 所以犹太人对那被治好了的人说：“今天是安息日，你拿褥子是不合法的。” 11 他却回答他们：“那使我痊愈的人对我说：‘拿起你的褥子走吧！’” 12 他们问他：“对你说‘拿起褥子走’的是什么人？” 13 那治好了的人不知道那人是谁，因为那里人很多，耶稣已经躲开了。 14 后来耶稣在圣殿里找到他，对他说：“你已经痊愈了，不要再犯罪，免得你的遭遇更坏。” 15 那人就去告诉犹太人，使他痊愈的是耶稣。 16 所以犹太人迫害耶稣，因为他在安息日做了这些事。 17 耶稣就回答他们：“我父做事直到如今，我也做事。” 18 为了这缘故，犹太人越发想要杀他，因为他不但犯了安息日，而且称 神为他的父，把自己和 神看为同等。
圣子的权柄
19 于是耶稣回答，对他们说：“我实实在在地告诉你们，子凭着自己不能做什么，惟有看见父所做的，他才做；父所做的事，子也照样做。 20 父爱子，将自己所做的一切事指示给他看，还要将比这更大的事给他看，使你们惊讶。 21 父怎样叫死人复活，赐他们生命，子也照样随自己的意愿赐人生命。 22 父不审判任何人，而是把审判的事全交给子， 23 为要使人都尊敬子，如同尊敬父一样。不尊敬子的，就是不尊敬差子来的父。
24 “我实实在在地告诉你们，那听我话又信差我来那位的，就有永生，不至于被定罪，而是已经出死入生了。 25 我实实在在地告诉你们，时候将到，现在就是了，死人要听见 神儿子的声音，听见的人就要活了。 26 因为父怎样自己里面有生命，也照样赐给他儿子自己里面有生命， 27 并且赐给他施行审判的权柄，因为他是人子。 28 你们不要对这事感到惊讶，因为时候将到，凡在坟墓里的，都要听见他的声音， 29 并且要出来：行善的，复活得生命；作恶的，复活被定罪。
30 “我凭着自己不能做什么。我怎么听见就怎么审判，而我的审判是公平的，因为我不寻求自己的意愿，只寻求差我来那位的旨意。”
为耶稣作见证
31 “我若为自己作见证，我的见证就不真。 32 另有一位为我作见证，我也知道他为我作的见证是真的。 33 你们曾差人到约翰那里，他为真理作过见证。 34 其实，我所受的见证不是从人来的；然而，我说这些话是为了使你们得救。 35 约翰是点亮的明灯，你们情愿因他的光欢欣一时。 36 但我有比约翰更大的见证：父交给我去完成的工作，就是我正在做的，为我作证是父差遣了我。 37 那差我来的父也为我作了见证。你们从来没有听见他的声音，也没有看见他的形像。 38 你们并没有他的道存在心里，因为你们不信他所差来的那一位。 39 你们查考圣经，因你们以为其中有永生；而这经正是为我作见证的。 40 然而，你们不肯到我这里来得生命。
41 “我不接受从人来的荣耀， 42 但我知道，你们没有爱 神的心。 43 我奉我父的名来了，你们并不接纳我；若有别人奉自己的名来，你们倒会接纳他。 44 你们互相受荣耀，却不寻求从独一 神来的荣耀，怎能信我呢？ 45 不要以为我会在父面前告你们；有一位告你们的，就是你们所仰望的摩西。 46 如果你们信摩西，也会信我，因为他写过关于我的事。 47 你们若不信他的书，怎能信我的话呢？”
Johannes 5
Det Norsk Bibelselskap 1930
5 Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem.
2 Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;
3 i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne.
4 For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av.
5 Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år;
6 da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?
7 Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig.
8 Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå!
9 Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.
10 Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen.
11 Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå!
12 De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå?
13 Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet.
14 Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!
15 Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.
16 Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat.
17 Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider.
18 Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.
19 Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså;
20 for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.
21 For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil.
22 For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen,
23 forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.
24 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet.
25 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve.
26 For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv,
27 og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn.
28 Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst,
29 og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.
30 Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.
31 Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;
32 det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.
33 I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;
34 jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.
35 Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.
36 Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.
37 Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse,
38 og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.
39 I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig;
40 og I vil ikke komme til mig for å få liv.
41 Jeg tar ikke ære av mennesker;
42 men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder.
43 Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.
44 Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke?
45 I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til.
46 For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;
47 men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?
和合本修訂版經文 © 2006, 2010, 2017 香港聖經公會。蒙允許使用。 Scripture Text of Revised Chinese Union Version © 2006, 2010, 2017 Hong Kong Bible Society. www.hkbs.org.hk/en/ Used by permission.