Add parallel Print Page Options

Gud lover at udgyde sin Ånd

Engang herefter vil jeg udgyde af min Ånd over hele menneskeheden. Alle vil komme til at profetere, både mænd og kvinder. De gamle vil få åbenbaret min vilje gennem drømme, de unge vil få det gennem syner. Selv mine ringeste tjenere vil blive fyldt med min Ånd, og de skal profetere. Jeg vil gøre utrolige ting i himmelrummet og på jorden: Blodsudgydelser, ildebrande og røgskyer. Solen skal formørkes, og månen skal blive mørkerød som blod, før Herrens store og frygtindgydende dag kommer. Men enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.

På Zions bjerg og i Jerusalem skal der være frelse at få, sådan som Herren har lovet. Ja, alle som hører Herren til, vil blive reddet.

Dom over folkeslagene, men genoprettelse for Guds folk

Engang når jeg genopretter Juda og Jerusalem, vil jeg samle folkeslagene i Joshafats dal[a] og straffe dem for det, de gjorde imod mit ejendomsfolk, Israel, da de spredte mit folk til alle sider og delte mit land imellem sig. Mit folk blev ført bort og solgt som slaver. En dreng blev solgt som betaling til en luder og en pige som betaling for en flaske vin. Tyrus og Sidon og alle filistrenes byer, hvad skylder jeg jer, siden I forgriber jer på min ejendom? Jeg vil hurtigt gøre gengæld, så I rammes på samme måde, som I har handlet mod andre. I tog mit sølv og guld og anbragte mine skatte i jeres afgudstempler. I solgte Judas og Jerusalems indbyggere til grækerne, som førte dem langt bort fra deres fædreland. Men jeg fører dem tilbage fra de lande, I bortførte dem til, og jeg gengælder jer for alt det, I gjorde. Jeg skal sørge for, at jeres sønner og døtre bliver solgt til Judas folk, og at de sælger dem videre til arabiske handelsfolk. Herren har talt!

Send bud til alle folkeslag, både nær og fjern: Gør jeres hære klar til hellig krig! Kald alle mand til våben og vær parat til angreb. 10 Smed jeres plovskær om til sværd og jeres vingårdsknive til spyd. Lad den svage sige: ‚Jeg vil også kæmpe!’ 11 Skynd jer at komme, alle I fremmede folkeslag, og gør klar til kamp i Joshafats dal.”

Åh, Herre, send din himmelske hær herned!

12 „Lad folkeslagene mobiliseres og samles i Joshafats dal,” siger Herren. „For dér vil jeg dømme nabofolkene. 13 Kom med seglen, for de er modne til høst. Træd op i vinpersen, for den er fyldt til randen. Nu har menneskenes ondskab nået grænsen!”

14 Store menneskemængder samles til det afgørende slag. Herrens dom bliver snart ført ud i livet i afgørelsens dal. 15 Solen og månen formørkes, og stjernernes lys forsvinder. 16 Herren brøler fra Zions bjerg og tordner fra Jerusalem, så himmel og jord skælver. Men Herren beskytter sit udvalgte folk, Israel.

Herren vil velsigne sit folk

17 Herren siger: „Da skal I få at se, at jeg er Herren, jeres Gud, og at jeg bor på Zions hellige bjerg. Jerusalem skal være et helligt sted, hvor kun mit folk skal færdes. Ingen fremmed skal mere drage derigennem. 18 Bjergskråningerne skal dækkes af vinmarker, kvæg skal græsse overalt, og alle Judas vandløb skal fyldes med vand. En kilde skal springe frem fra Herrens hus og vande Akaciedalen. 19 Egypten bliver øde, og Edom bliver til ørken, til straf for deres vold imod Judas folk, for de myrdede mange uskyldige mennesker. 20-21 Jeg vil skaffe de myrdede oprejsning ved at straffe de skyldige. Men mit folk skal altid bo i Juda og Jerusalem, og jeg, Herren, vil bo midt iblandt dem på Zions bjerg.”

Footnotes

  1. 4,2 Ordet Joshafat betyder: „Gud afsiger sin dom.” Derfor står Joshafats dal for et sted, hvor Gud dømmer sine fjender. Måske er det Kedrondalen, måske er det den dal, hvor Gud besejrede Joshafats fjender, jf. 2.Krøn. 20.

Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage. Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter. Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før Herrens store og frygtelige Dag kommer. Men enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som Herren har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som Herren kalder.

Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land, kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak. Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved, 10 I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge 11 og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem. 12 Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved. 13 Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt Herren har talet.

14 Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op! 15 Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: "Jeg er en Helt!" 16 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, Herre! 17 Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om. 18 Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab. 19 Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er Herrens Dag i Opgørets Dal. 20 Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans. 21 Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men Herren er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn. 22 Og I skal kende, at jeg er Herren eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

23 På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra Herrens Hus og vande Akaciedalen. 24 Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod. 25 Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt. 26 Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og Herren bor på Zion.