² „Hvor længe bliver du ved med at rase?
    Din tale buldrer som et tordenvejr.
³ Tror du, Gud afsiger en uretfærdig dom?
    Kan den almægtige Gud tage fejl?
⁴ Dine børn må have syndet imod ham,
    siden han straffede dem med døden.

⁵ Hvorfor ikke søge Gud
    og bede den Almægtige om nåde?
⁶ Hvis du virkelig er uskyldig og oprigtig,
    skal han nok træde til og give dig oprejsning.
⁷ Han giver dig så meget fremgang og rigdom,
    at det, du før havde, er for intet at regne.

⁸ Ved du ikke, hvad der skete med vores forfædre?
    Tag ved lære af de tidligere generationer.
⁹ Vi ved så lidt, vi blev født i går,
    vores liv er som en skygge, der glider forbi.
¹⁰ Mon ikke de gamles erfaring kan hjælpe
    og give dig det svar, du af hjertet søger?
¹¹ Kan sivene vokse, hvis sumpen tørrer ud?
    Kan rørgræs klare sig, hvis vandet forsvinder?
¹² Selv om de stod i blomst, ville de hurtigt visne,
    de ville gå til, før de var klar til høst.
¹³ Sådan går det med dem, der glemmer Gud,
    de gudløse mister alt håb.
¹⁴ Det, de satte deres lid til, falder sammen,
    det er skrøbeligt som et spindelvæv.
¹⁵ De støtter sig til det, men det holder ikke,
    de klamrer sig til det, men det falder til jorden.
¹⁶ De gudløse kan se ud som en frodig plante,
    der breder sig ud til alle sider,
¹⁷ hvis rødder borer sig ned mellem stenene
    og fæstner sig dybt nede i jorden.
¹⁸ Men når de rykkes op og kastes bort,
    er der intet tilbage, ingen husker dem mere.
¹⁹ Det var alt, hvad de fik ud af livet.
    Snart skyder andre op, hvor de stod.

²⁰ Vi ved, at Gud ikke hjælper de gudløse,
    og at han ikke støder de retskafne fra sig.
²¹ Derfor kan han give dig glæden tilbage,
    han kan fylde din mund med latter igen.
²² Dine fjender vil stå skamfulde tilbage,
    og de gudløse forsvinde for bestandigt.”