Job 7
Bibelen på hverdagsdansk
Jobs spørgsmål til Gud
7 „Det er hårdt at være menneske,
at slide som en slave dagen lang.
2 Men en slave kan se frem til, at dagen får ende,
en arbejder får sin løn, når arbejdet er gjort.
3 Men jeg belønnes med elendighed,
smertefulde nætter i massevis.
4 Når jeg går til ro, tænker jeg:
‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’
Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen,
jeg finder ingen ro før daggry.
5 Min krop er dækket af ækle sår,
min hud er betændt og væsker.
6 Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene,
dagene går uden håb om en ændring.
7 Mit liv er som et vindpust,
aldrig mere får jeg lykken at se.
8 Snart vil mit liv være slut,
jeg forsvinder fra jordens overflade.
9 Når mennesker når til livets afslutning,
er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10 De er borte for evigt, ses ikke mere,
vender aldrig tilbage til deres hjem.
11 Derfor kan jeg ikke bare tie stille,
for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,
bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12 Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,
siden du har lukket mig inde i et bur?
13 Når jeg lægger mig til at sove
for at glemme mine smerter en stund,
14 skræmmer du mig med syner,
med onde drømme og mareridt.
15 Jeg foretrækker at blive kvalt,
jeg vil hellere dø end være i evig pine.
16 Jeg kan ikke holde livet ud længere!
Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage!
17 Hvad betyder et enkelt sølle menneske for dig,
hvorfor gøre så stort et nummer ud af mig?
18 Hvorfor plager du mig hver morgen,
udfordrer min tålmodighed dagen lang?
19 Hvorfor ikke bare ignorere mig,
lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt?
20 Selv om jeg skulle have syndet,
går der vel ikke skår af din almagt for det?
Du holder jo øje med hele verdens befolkning.
Hvorfor er jeg blevet skydeskive?
Hvad har jeg gjort for at fortjene din vrede?
21 Hvorfor tilgiver du ikke bare min skyld
og lukker øjnene for mine fejltrin?
Snart ligger jeg i min grav,
leder du efter mig, er jeg borte.”
Job 7
New American Bible (Revised Edition)
Chapter 7
1 (A)Is not life on earth a drudgery,[a]
its days like those of a hireling?
2 Like a slave who longs for the shade,
a hireling who waits for wages,
3 So I have been assigned months of futility,
and troubled nights have been counted off for me.
4 When I lie down I say, “When shall I arise?”
then the night drags on;
I am filled with restlessness until the dawn.
5 My flesh is clothed with worms and scabs;(B)
my skin cracks and festers;
6 My days are swifter than a weaver’s shuttle;
they come to an end without hope.
7 Remember that my life is like the wind;(C)
my eye will not see happiness again.
8 The eye that now sees me shall no more behold me;
when your eye is on me, I shall be gone.
9 As a cloud dissolves and vanishes,(D)
so whoever goes down to Sheol shall not come up.
10 They shall not return home again;
their place shall know them no more.
11 My own utterance I will not restrain;
I will speak in the anguish of my spirit;
I will complain in the bitterness of my soul.
12 [b]Am I the Sea, or the dragon,
that you place a watch over me?[c]
13 When I say, “My bed shall comfort me,
my couch shall ease my complaint,”
14 Then you frighten me with dreams
and terrify me with visions,
15 So that I should prefer strangulation
and death rather than my existence.[d]
16 I waste away: I will not live forever;(E)
let me alone, for my days are but a breath.
17 [e]What are human beings, that you make much of them,
or pay them any heed?
18 You observe them every morning(F)
and try them at every moment!
19 How long before you look away from me,
and let me alone till I swallow my spit?
20 If I sin, what do I do to you,
O watcher of mortals?
Why have you made me your target?
Why should I be a burden for you?
21 Why do you not pardon my offense,
or take away my guilt?
For soon I shall lie down in the dust;
and should you seek me I shall be gone.
Footnotes
- 7:1 Drudgery: taken by some to refer to military service; cf. also 14:14.
- 7:12–21 Job now speaks not to his friends (who never speak to God), but to God. He does this frequently; cf. 9:28; 10:2–22; 13:20–28; 14:13–22.
- 7:12 An allusion to the personification of primeval chaos as a monstrous ocean vanquished by God; see note on 3:8.
- 7:15 Existence: lit., bones; the Hebrew is unclear.
- 7:17–18 An ironic allusion to Ps 8:5.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Scripture texts, prefaces, introductions, footnotes and cross references used in this work are taken from the New American Bible, revised edition © 2010, 1991, 1986, 1970 Confraternity of Christian Doctrine, Inc., Washington, DC All Rights Reserved. No part of this work may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying, recording, or by any information storage and retrieval system, without permission in writing from the copyright owner.