Add parallel Print Page Options

41 Det er håbløst at forsøge at fange den.
    Synet af den er nok til, at modet forsvinder.

Når ingen tør kæmpe mod dette mægtige dyr,
    hvem tør da kæmpe imod mig?
Hvem tør sige, at jeg skylder dem noget?
    Alt i hele verden tilhører mig.

Lad mig beskrive Livjatans krop.
    Den er velformet med enorme lemmer og vældig styrke.
Hvem kan flå huden af den
    eller trænge ind under dens panser?
Hvem kan åbne munden på den,
    så man ser de frygtindgydende tænder?
Ryggen er dækket af rækker af plader,
    der beskytter den fuldstændigt som skjolde.
Pladerne sidder så tæt,
    at intet kan trænge ind imellem dem.
De overlapper hinanden,
    og det er umuligt at skille dem ad.
10 Når den fnyser, er det som lysglimt,
    øjnene gløder som en solopgang.
11 Flammer står ud af munden på den,
    et fyrværkeri af gnister.
12 Damp kommer ud ad dens næsebor
    som fra en kedel med kogende vand.
13 Dens ånde får kul til at gløde,
    fra gabet spruder den ild.
14 Halsmusklerne er utroligt stærke,
    den skaber rædsel overalt, hvor den kommer.
15 Dens bug er hård og fast,
    den kan modstå ethvert angreb.
16 Dens hjerte er hårdt som sten,
    urokkeligt som en møllesten.
17 Går den til angreb, gyser de stærkeste helte,
    de løber rædselsslagne deres vej.
18 Det er nytteløst at kæmpe imod den med sværd,
    hverken spyd, pil eller lanse kan bruges.
19 Den bøjer jernstænger, som var det strå,
    bronze splintrer den som råddent træ.
20 Pile kan ikke jage den på flugt,
    og sten preller af som ingenting.
21 Stridskøller har ingen virkning,
    og kastespyd ler den blot ad.
22 Dens bug er dækket af skarpe skæl,
    som sætter dybe spor i jorden.
23 Flodvandet pisker den i kog,
    det bobler som i en gryde.
24 Kølvandet er som en glinsende sti,
    en stribe af sølvhvidt skum.
25 Der findes ingen skabning på jorden,
    der er så frygtløs som den.
26 Den har intet at være bange for,
    den er det stolteste dyr på jorden.”

41 Canst thou draw out leviathan with an hook? or his tongue with a cord which thou lettest down?

Canst thou put an hook into his nose? or bore his jaw through with a thorn?

Will he make many supplications unto thee? will he speak soft words unto thee?

Will he make a covenant with thee? wilt thou take him for a servant for ever?

Wilt thou play with him as with a bird? or wilt thou bind him for thy maidens?

Shall the companions make a banquet of him? shall they part him among the merchants?

Canst thou fill his skin with barbed irons? or his head with fish spears?

Lay thine hand upon him, remember the battle, do no more.

Behold, the hope of him is in vain: shall not one be cast down even at the sight of him?

10 None is so fierce that dare stir him up: who then is able to stand before me?

11 Who hath prevented me, that I should repay him? whatsoever is under the whole heaven is mine.

12 I will not conceal his parts, nor his power, nor his comely proportion.

13 Who can discover the face of his garment? or who can come to him with his double bridle?

14 Who can open the doors of his face? his teeth are terrible round about.

15 His scales are his pride, shut up together as with a close seal.

16 One is so near to another, that no air can come between them.

17 They are joined one to another, they stick together, that they cannot be sundered.

18 By his neesings a light doth shine, and his eyes are like the eyelids of the morning.

19 Out of his mouth go burning lamps, and sparks of fire leap out.

20 Out of his nostrils goeth smoke, as out of a seething pot or caldron.

21 His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth.

22 In his neck remaineth strength, and sorrow is turned into joy before him.

23 The flakes of his flesh are joined together: they are firm in themselves; they cannot be moved.

24 His heart is as firm as a stone; yea, as hard as a piece of the nether millstone.

25 When he raiseth up himself, the mighty are afraid: by reason of breakings they purify themselves.

26 The sword of him that layeth at him cannot hold: the spear, the dart, nor the habergeon.

27 He esteemeth iron as straw, and brass as rotten wood.

28 The arrow cannot make him flee: slingstones are turned with him into stubble.

29 Darts are counted as stubble: he laugheth at the shaking of a spear.

30 Sharp stones are under him: he spreadeth sharp pointed things upon the mire.

31 He maketh the deep to boil like a pot: he maketh the sea like a pot of ointment.

32 He maketh a path to shine after him; one would think the deep to be hoary.

33 Upon earth there is not his like, who is made without fear.

34 He beholdeth all high things: he is a king over all the children of pride.