Add parallel Print Page Options

Elihu Addresses Job

33 “Therefore, Job, I pray, hear my speeches,
    and listen to all my words.
Behold, now I have opened my mouth;
    my tongue has spoken in my mouth.
My words will be from the uprightness of my heart,
    and my lips will utter knowledge clearly.
The Spirit of God has made me,
    and the breath of the Almighty has given me life.
If you can answer me,
    set your words in order before me; stand up.
Surely I am before God like you;
    I also am formed out of the clay.
Indeed, no dread of me will make you afraid,
    nor will my hand be heavy upon you.

“Surely you have spoken in my hearing,
    and I have heard the sound of your words, saying,
‘I am clean, without transgression;
    I am innocent, nor is there iniquity in me.
10 Behold, He finds occasions against me,
    He counts me for His enemy;
11 He puts my feet in the stocks,
    He watches all my paths.’

12 “Look, in this you are not just.
    I will answer you, that God is greater than man.
13 Why do you strive against Him?
    For He does not give an accounting for any of His words.
14 For God speaks once, yes twice,
    yet man does not perceive it.
15 In a dream, in a vision of the night,
    when deep sleep falls upon men,
    in slumber on their beds,
16 then He opens the ears of men,
    and seals their instruction,
17 that He might turn aside man from his purpose,
    and conceal pride from man.
18 He keeps back his soul from the pit,
    and his life from perishing by the sword.

19 “He is also chastened with pain on his bed,
    and with strong pain in many of his bones,
20 so that his life abhors bread,
    and his soul dainty food.
21 His flesh is consumed away that it cannot be seen,
    and his bones that were not seen stick out.
22 Yes, his soul draws near to the grave,
    and his life to the executioners.
23 If there is a messenger for him,
    an interpreter, one among a thousand,
    to show to man what is right for him,
24 then He is gracious to him, and says,
    ‘Deliver him from going down to the pit;
    I have found a ransom.’
25 His flesh will be fresher than a child’s;
    he will return to the days of his youth;
26 he will pray to God, and He will be favorable unto him,
    and he will see His face with joy,
    for He will render unto man His righteousness.
27 Then he looks at men and says,
    ‘I have sinned and perverted what was right,
    and it did not profit me.’
28 He will deliver his soul from going down to the pit,
    and his life will see the light.

29 “Behold, God works all these things,
    twice, three times with man,
30 to bring back his soul from the pit,
    to be enlightened with the light of the living.

31 “Pay attention, Job, listen to me;
    hold your peace, and I will speak.
32 If you have anything to say, answer me;
    speak, for I desire to justify you.
33 If not, listen to me; hold your peace,
    and I will teach you wisdom.”

Elihu irettesætter Job

33 Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
    Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
    og ordene ligger mig på tungen,
så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
    Jeg taler ærligt og oprigtigt.
Det var Guds Ånd, der skabte mig.
    Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
    kom bare med dine argumenter.
Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
    Vi er begge skrøbelige mennesker.
Du behøver ikke at være bange,
    for jeg ønsker ikke at genere dig.

Mens jeg sad og lyttede,
    hørte jeg, at du sagde:
‚Jeg er uskyldig og uden synd.
    Jeg har en ren samvittighed.
10 Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
    han behandler mig som en fjende.
11 Han har lagt mine fødder i lænker,
    han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’

12 Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
    for Gud er større end noget menneske.
13 Hvilken ret har du til at påstå,
    at han ikke svarer på dine spørgsmål?

14 Gud taler på mange måder,
    men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15 Han taler gennem drømme og syner,
    mens vi ligger i vores senge om natten.
16 Han hvisker os formaninger i øret,
    viser os skræmmende billeder,
17 så vi ikke skal komme på gale veje
    eller blive stolte og hovmodige.
18 Han ønsker nemlig at advare os,
    så vi ikke går i dødens fælde.

19 Andre gange straffes et menneske med smerter,
    så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20 Så mister han fuldstændig appetitten
    og har ikke engang lyst til lækker mad.
21 Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
    ender som det rene skind og ben.
22 Han hører dødens kalden
    og nærmer sig gravens rand.
23 Men hvis en engel går i forbøn for ham,
    hvis et af Guds tusinde sendebud
        fortæller ham, hvad han bør gøre,
24 og hvis Gud derefter er nådig imod ham
    og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
        for jeg har modtaget en løsesum,’
25 da får han sit helbred igen,
    han får sin ungdoms styrke tilbage.
26 For når han beder Gud om nåde,
    bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
    og kan igen tænke på ham med glæde.
27 Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
    men han var nådig imod mig.
28 Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
    så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29 Ja, sådan gør Gud ofte:
    Han giver os en chance til.
30 Han redder os på tærsklen til døden,
    så vi atter kan glædes ved livet.

31 Hører du, hvad jeg siger, Job?
    Du behøver ikke at svare endnu.
32 Men har du noget at sige, så kom bare med det,
    for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33 Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
    Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”