⁵ Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?
    Har jeg bedraget et andet menneske?
⁶ Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,
    for han ved, at jeg er uskyldig.

⁷ Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,
    hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,
        eller hvis mine hænder har begået en udåd,
⁸ så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,
    så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.

⁹ Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,
    hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,
¹⁰ så er det i orden, at min kone forlader mig,
    og at en anden mand tager hende i favn.
¹¹ For begær er en skændig og skamløs synd,
    en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.
¹² Begær er som en fortærende ild,
    der opbrænder hele ens livsværk.

¹³ Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,
    når de klagede til mig over noget,
¹⁴ så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.
    Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.
¹⁵ For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,
    han skabte os alle på samme måde.

¹⁶ Har jeg nægtet de fattige hjælp
    eller taget håbet fra de sørgende enker?
¹⁷ Har jeg siddet og nydt min gode mad
    og nægtet at dele med de forældreløse?
¹⁸ Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem,
    som var jeg deres egen far eller mor.
¹⁹ Har jeg set en stakkel mangle tøj,
    en fattig, som savnede et tæppe?
²⁰ Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem,
    for de fåreskind, de fik at varme sig med.
²¹ Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage,
    fordi der var flertal for det i retten,
²² så gid min arm blev brækket af
    og min skulder vredet af led.
²³ Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom
    og straffen fra hans umådelige magt.

²⁴ Har jeg måske sat min lid til mit guld
    og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?
²⁵ Har jeg bygget min glæde på min velstand
    i stedet for at bygge på Guds omsorg?
²⁶ Har jeg kigget på det strålende sollys
    og den fortryllende månes glans,
²⁷ så jeg begyndte at tilbede naturen
    i stedet for at tilbede Gud?
²⁸ Så ville jeg dermed have fornægtet Gud,
    og den slags synder skal straffes hårdt.

²⁹ Er jeg nogensinde brudt ud i jubel,
    når mine fjender blev ramt af ulykker?
³⁰ Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender,
    for det ville være syndigt og ondt.
³¹ Har mine tjenestefolk nogensinde sagt,
    at jeg nægtede den sultne mad?
³² Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort,
    men været gæstfri mod alle og enhver.
³³ Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd
    eller gået rundt med en dårlig samvittighed,
³⁴ fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige,
    og ikke kunne udholde tanken om deres dom?
³⁵ Jeg ville ønske min sag kom for retten,
    så den Almægtige kunne afsige sin dom.^[a]
38 Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden,
    så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?
³⁹ Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale,
    så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?
⁴⁰ Lad min mark give tidsler i stedet for hvede
    og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan.

Nu har jeg afsluttet mit forsvar,
    men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.
³⁶ Så ville jeg frimodigt møde op i retten
    og høre på anklagen med fuld opmærksomhed.
³⁷ Jeg ville aflægge regnskab for alle mine handlinger
    og forsvare mig selv med værdighed.”