Job 30
Contemporary English Version
Job Continues
Young People Now Insult Me
30 Young people now insult me,
although their fathers
would have been a disgrace
to my sheep dogs.
2 And those who insult me
are helpless themselves.
3 They must claw the desert sand
in the dark for something
to satisfy their hunger.[a]
4 They gather tasteless shrubs
for food and firewood,
5 and they are run out of towns,
as though they were thieves.
6 Their only homes are ditches
or holes between rocks,
7 where they bray like donkeys
gathering around shrubs.
8 And like senseless donkeys
they are chased away.
Those Worthless Nobodies
9 Those worthless nobodies
make up jokes and songs
to disgrace me.
10 They are hateful
and keep their distance,
even while spitting
in my direction.
11 God has destroyed me,
and so they don't care
what they do.[b]
12 Their attacks never stop,
though I am defenseless,
and my feet are trapped.[c]
13 Without any help,
they prevent my escape,
destroying me completely[d]
14 and leaving me crushed.
15 Terror has me surrounded;
my reputation and my riches
have vanished like a cloud.
I Am Sick at Heart
16 I am sick at heart!
Pain has taken its toll.
17 Night chews on my bones,
causing endless torment,
18 and God has shrunk my skin,
choking me to death.[e]
19 I have been thrown in the dirt
and now am dirt myself.
20 I beg God for help,
but there is no answer;
and when I stand up,
he simply stares.
21 God has turned brutal,
22 stirring up a windstorm
to toss me about.
23 Soon he will send me home
to the world of the dead,
where we all must go.
24 No one refuses help to others,
when disaster strikes.[f]
25 I mourned for the poor
and those who suffered.
26 But when I beg for relief
and light,
all I receive are disaster
and darkness.
27 My stomach is tied in knots;
pain is my daily companion.
28 My days are dark and gloomy
and in the city council
I stand and cry out,
29 making mournful sounds
like jackals[g] and owls.
30 My skin is so parched,
that it peels right off,
and my bones are burning.
31 My only songs are sorrow
and sadness.
Footnotes
- 30.3 hunger: One possible meaning for the difficult Hebrew text of verse 3.
- 30.11 God … do: Or “They have destroyed me, and so they don't care what else they do.”
- 30.12 trapped: One possible meaning for the difficult Hebrew text of verse 12.
- 30.13 destroying … completely: One possible meaning for the difficult Hebrew text.
- 30.18 death: One possible meaning for the difficult Hebrew text of verse 18.
- 30.24 strikes: One possible meaning for the difficult Hebrew text of verse 24.
- 30.29 jackals: Desert animals related to wolves, but smaller.
Job 30
Bibelen på hverdagsdansk
Jobs nuværende elendighed
30 Men ak, nu er jeg til grin for de unge,
hvis fædre var samfundets udskud.
Jeg havde mere respekt for mine hyrdehunde,
end jeg plejede at have for dem.
2 De kunne ikke gøre et ordentlig stykke arbejde,
havde hverken energi eller kræfter til noget som helst.
3 De var udtærede af sult
og søgte efter føde i ødemarken.
4 De levede af planter fra vildmarken,
og hvad de kunne finde under en gyvelbusk.[a]
5 De var udstødt af samfundet,
hængt ud som tyveknægte.
6 De holdt til i de stejle kløfter
og i vildmarkens klippehuler.
7 De brølede som dyr i buskene
og søgte ly i tornekrattet.
8 De var samfundets udskud,
blev ikke regnet for noget som helst.
9 Og nu håner deres børn mig!
De synger spotteviser om mig.
10 De afskyr mig og holder sig på afstand,
alt imens de spytter efter mig.
11 Siden Gud har ydmyget mig og berøvet mig alt,
mener folk, at de kan tillade sig hvad som helst.
12 De angriber mig fra alle sider
og generer mig på alle måder.
13 De spærrer vejen for mig
og ødelægger mit liv totalt,
uden at nogen hindrer dem.
14 De myldrer imod mig som fjender,
der er trængt igennem fæstningsmuren.
15 Jeg lever i konstant rædsel og frygt.
Min anseelse er borte med blæsten,
min værdighed forsvundet som en sky.
16 Mit hjerte er knust af sorg,
min sjæl tynges ned af depression.
17 Natten gnaver i mine knogler,
jeg kan ikke sove for smerter.
18 Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,
du greb mig i kraven.
19 Du kastede mig ud som affald,
og her sidder jeg i støv og aske.
20 Jeg råbte til dig om hjælp,
men du svarede mig ikke.
Jeg bad til dig,
men du hørte mig ikke.
21 Du behandlede mig grusomt,
slog mig med din vældige magt.
22 Du slyngede mig ud i en voldsom vind,
jeg blev kastebold for stormen.
23 Du førte mig til gravens rand,
hvor jeg ved, at alt levende skal ende.
24 Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?
Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25 Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?
Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?
26 Jeg forventede et lykkeligt liv,
men blev overvældet af ulykke.
Jeg glædede mig til en lys fremtid,
men endte i et kulsort mørke.
27 Smerterne piner min sjæl og min krop,
lidelserne fylder min dag og mine tanker.
28 Jeg går rundt i et evigt mørke uden solskin,
jeg klager min nød for mine venner.
29 Jeg hyler som en sjakal over min smerte,
jamrer som en struds i min nød.
30 Min hud er blevet mørk og skaller af,
min krop fortæres af feber.
31 Lyren bliver kun brugt til klagesange,
fløjten spiller kun sørgelige strofer.
Footnotes
- 30,4 Teksten er uklar, men rødderne af denne busk er giftige. Dog kunne der gro spiselige planter ved buskens rødder.
Copyright © 1995 by American Bible Society For more information about CEV, visit www.bibles.com and www.cev.bible.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
