Job 29
Bibelen på hverdagsdansk
Jobs tidligere lykkelige liv
29 Job fortsatte:
2 „Ak, gid jeg havde det som i gamle dage,
dengang Gud sørgede så godt for mig,
3 da han udøste sin velsignelse over mig
og fjernede alle forhindringer fra min vej.
4 Jeg husker endnu mine velmagtsdage,
dengang Gud var gæst i mit hjem.
5 Den Almægtige var altid hos mig,
og jeg havde mine børn omkring mig.
6 Mine køer gav spandevis af mælk
og min olivenpresse mængder af olie.
7 Jeg havde min plads blandt lederne i byen
og sad som dommer på byens torv.
8 De unge trådte ærbødigt til side, når jeg kom,
og de ældre rejste sig op i respekt.
9 Snakken forstummede blandt lederne,
alle tav stille for at høre mig tale.
10 Selv de mest ansete satte fingeren for munden,
for at alle kunne høre, hvad jeg havde at sige.
11 Alle, som hørte mig, lovpriste min visdom,
alle, der så mine handlinger, roste mig for dem.
12 Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer,
hjalp de forældreløse til at få deres ret.
13 De døende velsignede mig,
deres enker jublede af glæde.
14 Jeg blev anset for at være ærligheden selv,
retfærdigheden i egen høje person.
15 Jeg blev de blindes øjne
og de lammes fødder.
16 Jeg blev de fattiges forsørger
og de fremmedes forsvarer.
17 Jeg vristede uskyldige ofre
ud af gabet på de gudløse.
18 Jeg forventede en fredfyldt død
efter et langt og lykkeligt liv.
19 Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,
og hvis grene forfriskes af nattens væde.
20 Jeg blev æret hver eneste dag,
og min styrke blev dagligt fornyet.
21 Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,
de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.
22 Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,
men de tog imod mine råd med glæde.
23 De så frem til mine gode råd,
som landmanden ser frem til regnen,
og sugede min vejledning til sig,
som var de den tørre jord.
24 Når jeg smilte til folk, fik de håbet tilbage,
når jeg så venligt på dem, lyste de af glæde.
25 Jeg viste dem vejen, de skulle gå,
og fungerede som deres leder.
Jeg gik i spidsen for dem som en konge,
jeg var den, som trøstede de sørgende.
Job 29
La Palabra (Hispanoamérica)
Final del diálogo (29—31)
Quejas y autodefensa de Job: el pasado
29 Job continuó así su discurso:
2 ¡Si pudiera revivir el pasado,
cuando Dios se ocupaba de mí,
3 cuando su lámpara
brillaba sobre mi cabeza
y su luz iluminaba mis tinieblas!
4 ¡Aquellos días de mi otoño,
cuando Dios era un íntimo en mi tienda,
5 cuando sentía al Todopoderoso conmigo
y todos mis hijos me rodeaban!
6 Cuando lavaba mis pies en leche
y la roca me daba arroyos de aceite.
7 Cuando iba a la puerta de la ciudad
y, al tomar asiento en la plaza,
8 los jóvenes se escondían al verme,
los ancianos se ponían de pie;
9 la gente principal callaba,
tapándose la boca con la mano;
10 enmudecía la voz de los notables,
se les pegaba la lengua al paladar.
11 La gente que me oía me felicitaba,
quien lo veía se ponía de mi parte;
12 yo libraba al pobre suplicante,
al huérfano carente de ayuda;
13 recibía la gratitud del moribundo,
devolvía la alegría a las viudas.
14 La justicia me cubría como un vestido,
me arropaba lo mismo que un manto,
y el derecho me servía de turbante.
15 Yo era ojos para el ciego,
era pies para los cojos;
16 era padre de los pobres,
abogado de extranjeros.
17 Rompía los colmillos del malvado
y arrancaba la pieza de sus dientes.
18 Pensaba: “Moriré en mi nido,
prolongaré mi vida como el Fénix,
19 con mis raíces a la orilla del agua
y el rocío de la noche en mi ramaje;
20 mi prestigio irá en aumento
y mi arco se reafirmará en mi mano”.
21 La gente me escuchaba expectante,
en silencio, esperando mi consejo;
22 nada añadían cuando yo terminaba,
recibían mis palabras como rocío;
23 me esperaban como a lluvia temprana,
boquiabiertos al agua de primavera.
24 Les sonreía y no daban crédito,
los animaba la luz de mi rostro.
25 Les mostraba el camino y los guiaba,
lo mismo que un rey ante sus tropas;
los guiaba y se dejaban conducir.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
La Palabra, (versión hispanoamericana) © 2010 Texto y Edición, Sociedad Bíblica de España