Add parallel Print Page Options

Job rejects Bildad’s argument

27 Then Job took up his topic again:

As God lives, who rejected my legal claim,
        the Almighty, who made me bitter,
    as long as breath is in me
        and God’s breath is in my nostrils—
    my lips will utter no wickedness;
        my tongue will mumble no deceit.
I will not agree that you are right.
    Until my dying day, I won’t give up my integrity.
I will insist on my innocence, never surrendering it;
    my conscience will never blame me for what I have done.[a]

Job curses his enemies

Let my enemy be like the wicked,
    my opposition like the vicious.
For what hope has the godless when God cuts them off,
    when he takes them away.
Will God hear their cries
        when distress comes to them;
10     will they delight in the Almighty,
        call God at any time?

Job’s view of his enemies’ fate

11 I will teach you God’s power,
    not hide what pertains to the Almighty.
12 Look, those of you who recognize this—
    why then this empty talk?
13 This is the wicked’s portion with God,
    the inheritance that the ruthless receive from the Almighty.
14 If their children increase, they belong to the sword;
    their offspring won’t have enough bread.
15 Their survivors will be buried with the dead;
    their widows won’t weep.
16 If they store up silver like dust,
    amass clothing like clay,
17     they may amass, but the righteous will wear it;
            the innocent will divide the silver.
18 They built their houses like nests,
    like a hut made by a watchman.
19 They lie down rich, but no longer;
    open their eyes, but it’s missing.
20 Terrors overtake them like waters;
        a tempest snatches them by night;
21     an east wind lifts them, and they are gone,
        removes them from their places,
22     throws itself on them without mercy;
        they flee desperately from its force.
23 It claps its hands over them,
    hisses at them from their place.

Footnotes

  1. Job 27:6 Or for my days

27 Job continued his discourse, saying:

As God lives, who has deprived me of justice,(A)
and the Almighty who has made me bitter,(B)
as long as my breath is still in me
and the breath from God remains in my nostrils,(C)
my lips will not speak unjustly,
and my tongue will not utter deceit.
I will never affirm that you are right.
I will maintain my integrity[a](D) until I die.
I will cling to my righteousness and never let it go.
My conscience(E) will not accuse me as long as I live!

May my enemy be like the wicked
and my opponent like the unjust.
For what hope does the godless person(F) have when he is cut off,
when God takes away his life?(G)
Will God hear his cry
when distress comes on him?
10 Will he delight(H) in the Almighty?
Will he call on God at all times?
11 I will teach you about God’s power.
I will not conceal what the Almighty has planned.[b]
12 All of you have seen this for yourselves,
why do you keep up this empty talk?(I)

13 This is a wicked man’s lot(J) from God,
the inheritance the ruthless receive from the Almighty.
14 Even if his children increase, they are destined for the sword;
his descendants will never have enough food.
15 Those who survive him will be buried by the plague,
yet their widows will not weep for them.(K)
16 Though he piles up silver like dust
and heaps up fine clothing like clay –
17 he may heap it up, but the righteous will wear it,
and the innocent will divide up his silver.(L)
18 The house he built is like a moth’s cocoon
or a shelter set up by a watchman.(M)
19 He lies down wealthy, but will do so no more;
when he opens his eyes, it is gone.
20 Terrors overtake him like a flood;(N)
a storm(O) wind sweeps him away at night.
21 An east wind picks him up, and he is gone;
it carries him away from his place.
22 It blasts at him without mercy,
while he flees desperately from its force.
23 It claps(P) its hands at him
and scoffs at him from its place.

Footnotes

  1. 27:5 Lit will not remove my integrity from me
  2. 27:11 Lit what is with the Almighty

Job hævder fortsat sin uskyld

27 Job fortsatte:

„Jeg sværger ved den levende, almægtige Gud,
    som har gjort mig uret og forbitret mit liv,
at så længe jeg lever her på jorden,
    så længe jeg endnu trækker vejret,
skal intet ondt ord komme over mine læber,
    ingen løgn skal udgå fra min mund!
Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger,
    til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld.
Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved.
    Min samvittighed er ren, og det har den altid været.

De gudløse straffes

Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er,
    mine modstandere dele skæbne med de onde.
Hvad håb er der for de onde,
    når Gud gør ende på deres liv?
Mon Gud hører deres skrig,
    når de råber om hjælp?
10 De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige,
    de kommer ikke dagligt til ham i bøn.
11 Lad mig fortælle jer om Guds kraft
    og indvi jer i den Almægtiges tanker.
12 Ja, egentlig burde I vide det i forvejen,
    men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord?
13 Hør her hvilken skæbne, der venter de onde,
    hvilken straf de får fra den Almægtige:
14 Uanset hvor mange børn, de har,
    vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel.
15 De overlevende bliver bragt i graven af sygdom,
    end ikke deres enker vil begræde dem.
16 Selv om de gudløse kan have penge som skidt
    og kostbare klæder i kassevis,
17 bliver det de retskafne, som overtager rigdommen,
    de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder.
18 De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv,
    som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken.
19 De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen,
    og vågne ludfattige om morgenen.
20 Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler,
    ulykken kommer over dem som en hvirvelvind.
21 De mister alt, hvad de ejer,
    som havde en storm blæst dem ud i ørkenen.
22 Ulykken jager dem som en orkan,
    mens de kæmper for ikke at blive knust.
23 Den slår kløerne i dem
    og blæser dem langt bort fra deres hjem.