Job 19
Dette er Biblen på dansk
19 Så tog Job til Orde og svarede: 2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord? 3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam. 4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig? 5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net. 7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret. 8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke; 9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen, 10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet; 11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende; 12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt. 13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig, 14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig; 15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne; 16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund; 17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank; 18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig; 19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig. 20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort. 21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig! 22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog, 24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt! 25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem. 26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud, 27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!" 29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Job 19
Nueva Versión Internacional (Castilian)
Sexto discurso de Job
19 A esto, Job respondió:
2 «¿Hasta cuándo vais a estar atormentándome
y aplastándome con vuestras palabras?
3 Una y otra vez[a] me hacéis reproches;
descaradamente me atacáis.
4 Aun si fuera verdad que me he desviado,
mis errores son asunto mío.
5 Si queréis daros importancia a costa mía,
y valeros de mi humillación para atacarme,
6 sabed que es Dios quien me ha hecho daño,
quien me ha atrapado en su red.
7 »Aunque grito: “¡Violencia!”, no hallo respuesta;
aunque pido ayuda, no se me hace justicia.
8 Dios me ha cerrado el camino, y no puedo pasar;
ha cubierto de oscuridad mis senderos.
9 Me ha despojado de toda honra;
de la cabeza me ha quitado la corona.
10 Por todos lados me destroza, como a un árbol;
me aniquila, y arranca de raíz mi esperanza.
11 Su enojo se ha encendido contra mí;
me cuenta entre sus enemigos.
12 Sus tropas avanzan en tropel;
levantan una rampa para asediarme;
¡acampan alrededor de mi tienda!
13 »Hizo que mis hermanos me abandonaran;
hasta mis amigos se han alejado de mí.
14 Mis parientes y conocidos se distanciaron,
me echaron al olvido.
15 Mis huéspedes y mis criadas me ven como a un extraño,
me miran como a un desconocido.
16 Llamo a mi criado, y no me responde,
aunque yo mismo se lo ruego.
17 A mi esposa le da asco mi aliento;
a mis hermanos[b] les resulto repugnante.
18 Hasta los niños me desprecian;
en cuanto me ven, se burlan de mí.
19 A todos mis amigos les resulto abominable;
mis seres queridos se han vuelto contra mí.
20 La piel y la carne se me pegan a los huesos;
¡a duras penas he salvado el pellejo![c]
21 »¡Compadeceos de mí, amigos míos;
compadeceos, que la mano de Dios me ha golpeado!
22 ¿Por qué me acosáis como Dios?
¿No os basta con desollarme vivo?[d]
23 »¡Ah, si fueran grabadas mis palabras,
si quedaran escritas en un libro!
24 ¡Si para siempre quedaran sobre la roca,
grabadas con cincel de hierro sobre plomo!
25 Yo sé que mi redentor[e] vive,
y que al final triunfará sobre la muerte.[f]
26 Y, cuando mi piel haya sido destruida,
todavía veré a Dios con mis propios ojos.[g]
27 Yo mismo espero verlo;
espero ser yo quien lo vea, y no otro.
¡Este anhelo me consume las entrañas!
28 »Vosotros decís: “Vamos a acosarlo,
porque en él está la raíz del mal”.
29 Pero cuidaos de la espada,
pues con ella viene la ira justiciera,
para que sepáis que hay un juez».
Footnotes
- 19:3 Una y otra vez. Lit. Diez veces.
- 19:17 mis hermanos. Lit. los hijos de mi vientre.
- 19:20 ¡a duras … el pellejo! Lit. he escapado con la piel de mis dientes.
- 19:22 con desollarme vivo. Lit. con mi carne.
- 19:25 redentor. Alt. defensor.
- 19:25 triunfará sobre la muerte. Lit. se levantará sobre el polvo.
- 19:26 con mis propios ojos. Lit. desde mi carne.
Job 19
King James Version
19 Then Job answered and said,
2 How long will ye vex my soul, and break me in pieces with words?
3 These ten times have ye reproached me: ye are not ashamed that ye make yourselves strange to me.
4 And be it indeed that I have erred, mine error remaineth with myself.
5 If indeed ye will magnify yourselves against me, and plead against me my reproach:
6 Know now that God hath overthrown me, and hath compassed me with his net.
7 Behold, I cry out of wrong, but I am not heard: I cry aloud, but there is no judgment.
8 He hath fenced up my way that I cannot pass, and he hath set darkness in my paths.
9 He hath stripped me of my glory, and taken the crown from my head.
10 He hath destroyed me on every side, and I am gone: and mine hope hath he removed like a tree.
11 He hath also kindled his wrath against me, and he counteth me unto him as one of his enemies.
12 His troops come together, and raise up their way against me, and encamp round about my tabernacle.
13 He hath put my brethren far from me, and mine acquaintance are verily estranged from me.
14 My kinsfolk have failed, and my familiar friends have forgotten me.
15 They that dwell in mine house, and my maids, count me for a stranger: I am an alien in their sight.
16 I called my servant, and he gave me no answer; I intreated him with my mouth.
17 My breath is strange to my wife, though I intreated for the children's sake of mine own body.
18 Yea, young children despised me; I arose, and they spake against me.
19 All my inward friends abhorred me: and they whom I loved are turned against me.
20 My bone cleaveth to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth.
21 Have pity upon me, have pity upon me, O ye my friends; for the hand of God hath touched me.
22 Why do ye persecute me as God, and are not satisfied with my flesh?
23 Oh that my words were now written! oh that they were printed in a book!
24 That they were graven with an iron pen and lead in the rock for ever!
25 For I know that my redeemer liveth, and that he shall stand at the latter day upon the earth:
26 And though after my skin worms destroy this body, yet in my flesh shall I see God:
27 Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another; though my reins be consumed within me.
28 But ye should say, Why persecute we him, seeing the root of the matter is found in me?
29 Be ye afraid of the sword: for wrath bringeth the punishments of the sword, that ye may know there is a judgment.
Santa Biblia, NUEVA VERSIÓN INTERNACIONAL® NVI® (Castellano) © 1999, 2005, 2017 por Biblica, Inc.® Usado con permiso de Biblica, Inc.® Reservados todos los derechos en todo el mundo.