Add parallel Print Page Options

Jobs sjette tale: Et svar til Bildad

19 Job gav følgende svar:

„Hvor længe bliver I ved med at håne mig?
    Hvor længe vil I plage mig med jeres fornærmelser?
I anklager mig nu for tiende gang,
    mishandler mig uden barmhjertighed.
Hvis jeg har gjort noget forkert,
    så er det mit problem og ikke jeres.
I mener, at I er bedre end mig,
    og at mine lidelser er straf for min synd.
Forstår I ikke, at Gud gør mig uret
    ved at sende disse ulykker over mig?

Jeg råber om hjælp, men får intet svar.
    Jeg skriger højt, men ingen griber ind.
Gud har spærret vejen for mig,
    han har indhyllet mit liv i mørke.
Han har berøvet mig min ære,
    ødelagt mit gode omdømme.
10 Han angreb mig fra alle sider, så jeg faldt.
    Han har taget ethvert håb fra mig.
11 Hans vrede blussede op imod mig,
    han behandlede mig som en fjende.
12 Han sender en hær af ulykker imod mig,
    de omringer mit hus og falder over mig.
13 Mine slægtninge har slået hånden af mig,
    mine bekendte vil ikke kendes ved mig.
14 Min familie har vendt mig ryggen,
    mine nærmeste venner ignorerer mig.
15 Mine gæster ser på mig som en fremmed,
    mine tjenestepiger gør intet for mig.
16 Min tjener kommer ikke, når jeg kalder,
    ikke engang når jeg trygler ham om hjælp.
17 Min kone føler afsky ved min ånde,
    mine brødre kan ikke udholde stanken.
18 Selv børnene regner mig ikke for noget.
    Når jeg rejser mig op, håner de mig.
19 Mine bedste venner viser mig afsky,
    de, jeg holder mest af, har vendt mig ryggen.
20 Jeg er ikke andet end skind og ben,
    med nød og næppe undgik jeg døden.
21 Vis dog lidt barmhjertighed, venner!
    Hav medlidenhed, for Guds vrede har ramt mig.
22 Hvorfor vil I straffe mig, som Gud gør?
    Har jeg ikke lidt tilstrækkeligt allerede?

23 Ak, gid mine ord blev skrevet ned,
    gid nogen ville optegne dem i en bog.
24 Gid nogen ville mejsle dem i sten,
    indridse dem i en klippe for evigt.
25 Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig,
    engang skal han stå frem på jorden.
26 Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,
    får jeg mulighed for bagefter at se Gud.
27 Jeg skal se ham med mine egne øjne.
    Jeg kan næsten ikke rumme den tanke.
28 Hvor vover I da at anklage mig
    og påstå, at min lidelse er en velfortjent straf?
29 Pas på, at I ikke selv bliver straffet,
    bliver ramt af Guds vrede og dom.”

19 Så tog Job til Orde og svarede: "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord? I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam. Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig? Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net. Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret. Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke; han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen, 10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet; 11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende; 12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt. 13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig, 14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig; 15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne; 16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund; 17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank; 18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig; 19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig. 20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort. 21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig! 22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog, 24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt! 25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem. 26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud, 27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!" 29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

Job Trusts in His Redeemer

19 Then Job answered and said:

“How long will you torment my soul,
And break me in pieces with words?
These ten times you have [a]reproached me;
You are not ashamed that you [b]have wronged me.
And if indeed I have erred,
My error remains with me.
If indeed you (A)exalt yourselves against me,
And plead my disgrace against me,
Know then that (B)God has wronged me,
And has surrounded me with His net.

“If I cry out concerning [c]wrong, I am not heard.
If I cry aloud, there is no justice.
(C)He has [d]fenced up my way, so that I cannot pass;
And He has set darkness in my paths.
(D)He has stripped me of my glory,
And taken the crown from my head.
10 He breaks me down on every side,
And I am gone;
My (E)hope He has uprooted like a tree.
11 He has also kindled His wrath against me,
And (F)He counts me as one of His enemies.
12 His troops come together
And build up their road against me;
They encamp all around my tent.

13 “He(G) has removed my brothers far from me,
And my acquaintances are completely estranged from me.
14 My relatives have failed,
And my close friends have forgotten me.
15 Those who dwell in my house, and my maidservants,
Count me as a stranger;
I am an alien in their sight.
16 I call my servant, but he gives no answer;
I beg him with my mouth.
17 My breath is offensive to my wife,
And I am [e]repulsive to the children of my own body.
18 Even (H)young children despise me;
I arise, and they speak against me.
19 (I)All my close friends abhor me,
And those whom I love have turned against me.
20 (J)My bone clings to my skin and to my flesh,
And I have escaped by the skin of my teeth.

21 “Have pity on me, have pity on me, O you my friends,
For the hand of God has struck me!
22 Why do you (K)persecute me as God does,
And are not satisfied with my flesh?

23 “Oh, that my words were written!
Oh, that they were inscribed in a book!
24 That they were engraved on a rock
With an iron pen and lead, forever!
25 For I know that my Redeemer lives,
And He shall stand at last on the earth;
26 And after my skin is [f]destroyed, this I know,
That (L)in my flesh I shall see God,
27 Whom I shall see for myself,
And my eyes shall behold, and not another.
How my [g]heart yearns within me!
28 If you should say, ‘How shall we persecute him?’—
Since the root of the matter is found in me,
29 Be afraid of the sword for yourselves;
For wrath brings the punishment of the sword,
That you may know there is a judgment.”

Footnotes

  1. Job 19:3 shamed or disgraced
  2. Job 19:3 A Jewish tradition make yourselves strange to me
  3. Job 19:7 violence
  4. Job 19:8 walled off my way
  5. Job 19:17 Lit. strange
  6. Job 19:26 Lit. struck off
  7. Job 19:27 Lit. kidneys

Job’s Reply to Bildad

19 Then Job answered:

How long will you torment me
and crush me with words?
You have humiliated me ten times now,
and you mistreat[a] me without shame.(A)
Even if it is true that I have sinned,
my mistake concerns only[b] me.
If you really want to appear superior(B) to me
and would use my disgrace as evidence against me,
then understand that it is God who has wronged me
and caught me in his net.(C)
I cry out, “Violence!” but get no response;(D)
I call for help, but there is no justice.
He has blocked(E) my way so that I cannot pass through;
he has veiled my paths with darkness.(F)
He has stripped me of my honor
and removed the crown from my head.
10 He tears me down on every side so that I am ruined.[c]
He uproots my hope like a tree.(G)
11 His anger(H) burns against me,
and he regards me as one of his enemies.(I)
12 His troops advance together;
they construct a ramp[d] against me
and camp(J) around my tent.
13 He has removed my brothers from me;
my acquaintances have abandoned me.(K)
14 My relatives stop coming by,
and my close friends have forgotten me.
15 My house guests[e] and female servants regard me as a stranger;
I am a foreigner in their sight.(L)
16 I call for my servant, but he does not answer,
even if I beg him with my own mouth.
17 My breath is offensive to my wife,
and my own family[f] finds me repulsive.
18 Even young boys scorn me.
When I stand up, they mock me.(M)
19 All of my best friends[g] despise me,(N)
and those I love have turned against me.(O)
20 My skin and my flesh cling to my bones;
I have escaped with only the skin of my teeth.
21 Have mercy on me, my friends,(P) have mercy,
for God’s hand(Q) has struck me.(R)
22 Why do you persecute me as God does?
Will you never get enough of my flesh?

23 I wish that my words were written down,
that they were recorded on a scroll
24 or were inscribed in stone forever
by an iron stylus and lead!
25 But I know that my Redeemer lives,[h](S)
and at the end he will stand on the dust.(T)
26 Even after my skin has been destroyed,[i]
yet I will see God in[j] my flesh.(U)
27 I will see him myself;
my eyes will look at him, and not as a stranger.[k]
My heart longs[l] within me.(V)

28 If you say, “How will we pursue him,
since the root of the problem lies with him?” [m]
29 then be afraid of the sword,
because wrath brings punishment by the sword,(W)
so that you may know there is a judgment.

Footnotes

  1. 19:3 Hb obscure
  2. 19:4 Lit mistake lives with
  3. 19:10 Lit gone
  4. 19:12 Lit they raise up their way
  5. 19:15 Or The resident aliens in my household
  6. 19:17 Lit and the sons of my belly
  7. 19:19 Lit of the men of my council
  8. 19:25 Or know my living Redeemer
  9. 19:26 Lit skin which they destroyed, or skin they destroyed in this way
  10. 19:26 Or apart from
  11. 19:27 Or not a stranger
  12. 19:27 Lit My kidneys grow faint
  13. 19:28 Some Hb mss, LXX, Vg; other Hb mss read me