Job 16
Bibelen på hverdagsdansk
Jobs femte tale: Et svar til Elifaz
16 Job svarede på følgende måde:
2 „Den slags har jeg hørt så tit.
I er nogle kønne trøstere!
3 Er der ingen ende på din elendige tale?
Kunne du ikke finde på noget bedre at sige?
4 Hvis I var i mit sted, og jeg var i jeres,
ville jeg være fristet til at tale på samme måde.
Jeg kunne have holdt en prædiken for jer
og rystet på hovedet af jer.
5 Men jeg vil hellere være andre til opmuntring,
prøve at trøste folk i deres sorg.
6 Jeg kan ikke trøste mig selv ved at tale,
men at tie giver mig heller ingen lindring.
7 Gud har mast mig ned i jorden,
han har udryddet hele min familie.
8 Min elendige tilstand ses som hans straf,
det, han har gjort, som bevis på min skyld.
9 Hans vrede river og rusker i mig.
Han skærer tænder imod mig af raseri.
Hans anklagende øjne gennemborer mig.
10 Folk ser på mig med foragtende blikke,
spottende slår de mig i ansigtet,
alle rotter sig sammen imod mig.
11 Gud har givet mig i gudløses vold,
kastet mig i kløerne på onde mennesker.
12 Jeg levede i fred, indtil han knuste mig.
Han greb mig i nakken og slog mig fordærvet.
Han stillede mig op som en skydeskive,
13 og hans pile kom imod mig fra alle sider.
De gennemborede mine nyrer,[a]
min galde flød ud på jorden.
14 Han huggede mig sønder og sammen,
han slog mig som en kriger, der er gået amok.
15 Jeg sidder klædt i sæk og aske.
Min stolthed ligger knust i støvet.
16 Mit ansigt er rødt af gråd,
jeg har sørgerande under øjnene.
17 Men jeg ved, at jeg er uskyldig,
og at min bøn er oprigtig.
18 Mit blod skal råbe fra jorden,
min bøn om retfærdighed blive ved at runge.
19 Allerede nu har jeg et vidne i Himlen,
en forsvarer, der taler min sag i det høje.
20 Han er min ven og går i forbøn for mig,
for jeg kommer til Gud med tårer i øjnene.
21 Han bønfalder Gud på mine vegne,
som et menneske forsvarer sin ven.
22 Jeg har ikke mange år igen,
og når jeg først er gået bort,
er der ingen vej tilbage.
Footnotes
- 16,13 I hebraisk sprogbrug var nyrerne sæde for de inderste og stærkeste følelser.
Job 16
Dette er Biblen på dansk
16 Så tog Job til Orde og svarede: 2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe! 3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare? 4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer, 5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord! 6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg? 7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds; 8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig. 9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig, 10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig; 11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig. 12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive, 13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden; 14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig. 15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel; 16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke, 17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! 19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje; 20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud, 21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Job 16
New International Version
Job
16 Then Job replied:
2 “I have heard many things like these;
you are miserable comforters,(A) all of you!(B)
3 Will your long-winded speeches never end?(C)
What ails you that you keep on arguing?(D)
4 I also could speak like you,
if you were in my place;
I could make fine speeches against you
and shake my head(E) at you.
5 But my mouth would encourage you;
comfort(F) from my lips would bring you relief.(G)
6 “Yet if I speak, my pain is not relieved;
and if I refrain, it does not go away.(H)
7 Surely, God, you have worn me out;(I)
you have devastated my entire household.(J)
8 You have shriveled me up—and it has become a witness;
my gauntness(K) rises up and testifies against me.(L)
9 God assails me and tears(M) me in his anger(N)
and gnashes his teeth at me;(O)
my opponent fastens on me his piercing eyes.(P)
10 People open their mouths(Q) to jeer at me;(R)
they strike my cheek(S) in scorn
and unite together against me.(T)
11 God has turned me over to the ungodly
and thrown me into the clutches of the wicked.(U)
12 All was well with me, but he shattered me;
he seized me by the neck and crushed me.(V)
He has made me his target;(W)
13 his archers surround me.(X)
Without pity, he pierces(Y) my kidneys
and spills my gall on the ground.
14 Again and again(Z) he bursts upon me;
he rushes at me like a warrior.(AA)
15 “I have sewed sackcloth(AB) over my skin
and buried my brow in the dust.(AC)
16 My face is red with weeping,(AD)
dark shadows ring my eyes;(AE)
17 yet my hands have been free of violence(AF)
and my prayer is pure.(AG)
18 “Earth, do not cover my blood;(AH)
may my cry(AI) never be laid to rest!(AJ)
19 Even now my witness(AK) is in heaven;(AL)
my advocate is on high.(AM)
20 My intercessor(AN) is my friend[a](AO)
as my eyes pour out(AP) tears(AQ) to God;
21 on behalf of a man he pleads(AR) with God
as one pleads for a friend.
22 “Only a few years will pass
before I take the path of no return.(AS)
Footnotes
- Job 16:20 Or My friends treat me with scorn
Job 16
King James Version
16 Then Job answered and said,
2 I have heard many such things: miserable comforters are ye all.
3 Shall vain words have an end? or what emboldeneth thee that thou answerest?
4 I also could speak as ye do: if your soul were in my soul's stead, I could heap up words against you, and shake mine head at you.
5 But I would strengthen you with my mouth, and the moving of my lips should asswage your grief.
6 Though I speak, my grief is not asswaged: and though I forbear, what am I eased?
7 But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company.
8 And thou hast filled me with wrinkles, which is a witness against me: and my leanness rising up in me beareth witness to my face.
9 He teareth me in his wrath, who hateth me: he gnasheth upon me with his teeth; mine enemy sharpeneth his eyes upon me.
10 They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully; they have gathered themselves together against me.
11 God hath delivered me to the ungodly, and turned me over into the hands of the wicked.
12 I was at ease, but he hath broken me asunder: he hath also taken me by my neck, and shaken me to pieces, and set me up for his mark.
13 His archers compass me round about, he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground.
14 He breaketh me with breach upon breach, he runneth upon me like a giant.
15 I have sewed sackcloth upon my skin, and defiled my horn in the dust.
16 My face is foul with weeping, and on my eyelids is the shadow of death;
17 Not for any injustice in mine hands: also my prayer is pure.
18 O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no place.
19 Also now, behold, my witness is in heaven, and my record is on high.
20 My friends scorn me: but mine eye poureth out tears unto God.
21 O that one might plead for a man with God, as a man pleadeth for his neighbour!
22 When a few years are come, then I shall go the way whence I shall not return.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.
