Job 36
Bibelen på hverdagsdansk
Gud er almægtig, men parat til at tilgive
36 Elihu fortsatte:
2 „Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu,
for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige.
3 Min Skaber er retfærdig og har altid ret.
Det har jeg oplevet gang på gang.
4 Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed,
og jeg ved, hvad jeg taler om.
5 Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham.
Han er almægtig og altid til at stole på.
6 Han lader ikke den onde være ustraffet,
men hjælper de svage til at få deres ret.
7 Gud beskytter de retskafne
og giver dem ære og magt.
8 Men skulle de blive ramt af ulykker
og blive lagt i lidelsens lænker,
9 så fortæller han dem, hvad de har gjort galt,
eller hvordan de har været hovmodige.
10 Det gør han for at retlede dem,
og han siger, de skal vende sig fra det onde.
11 Hvis de hører efter og adlyder ham,
så velsigner han dem resten af livet.
12 Men hvis de nægter at lytte til ham,
så dør de uden at have forstået hvorfor.
13 Gudløse mennesker bliver bitre.
Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde.
14 De dør i deres bedste alder
efter at have spildt tiden i et umoralsk liv.
15 De hjælpeløses svaghed bliver deres redning.
Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige.
16 Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser,
at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng
og dække dit bord med udsøgte retter.
17 Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes.
Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom.
18 Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud.
Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.[a]
19 Har du magt til at frelse dig selv?
Mon din råben er nok til at redde dig?
20 Lad være at længes efter dødens mørke,
tænk ikke på at blive rykket bort.
21 Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed,
som du foretrækker frem for at bære din lidelse.
22 Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet.
Hvem andre kan hjælpe og vejlede os?
23 Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre?
Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig?
24 Lovpris ham hellere for hans skaberværk,
som mange har gjort med sang.
25 Alle mennesker har set hans storhed,
selv om det kun er på afstand.
26 Gud er større, end vi kan begribe,
hans eksistens kan ikke måles i år.
27 Han får vandet til at fordampe
og omdanner dampen til regn,
28 der falder ned i byger fra skyerne
og gavner menneskene på jorden.
29 Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes,
og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager?
30 Se, han sender lyn i alle retninger
og dækker havbunden med vand.
31 Med lynene dømmer han folkene,
og med regnen giver han dem mad i mængde.
32 Han holder lynene i sine hænder
og befaler dem at ramme plet.
33 Tordenen melder hans komme,
selv kvæget kan mærke, når han er på vej.
Footnotes
- 36,18 Eller mere ordret: „Lad ikke løsesummens størrelse afskrække dig.” Det hebraiske ord kan betyde „bestikkelse”, men normalt er betydningen „løsesum”, jf. Job 6,23 og 33,24. Tanken er, at en synd kan sones ved, at der betales en løsesum. Jo større synd, jo større løsesum. Blot det at ydmyge sig eller bede om tilgivelse kan koste meget for en stolt og selvretfærdig person.
Job 36
Dette er Biblen på dansk
36 Og videre sagde Elihu: 2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud. 3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret; 4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind, 6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret, 7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed. 8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd, 9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig, 10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde. 11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År. 12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand. 13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp; 14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod. 15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter. 17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat. 18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild! 19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft? 20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er; 21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han? 23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!" 24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang! 25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne. 26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides. 27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn, 28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk. 29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder? 30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder; 31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod; 32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet; 33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.