Add parallel Print Page Options

Jobs sjette tale: Et svar til Bildad

19 Job gav følgende svar:

„Hvor længe bliver I ved med at håne mig?
    Hvor længe vil I plage mig med jeres fornærmelser?
I anklager mig nu for tiende gang,
    mishandler mig uden barmhjertighed.
Hvis jeg har gjort noget forkert,
    så er det mit problem og ikke jeres.
I mener, at I er bedre end mig,
    og at mine lidelser er straf for min synd.
Forstår I ikke, at Gud gør mig uret
    ved at sende disse ulykker over mig?

Jeg råber om hjælp, men får intet svar.
    Jeg skriger højt, men ingen griber ind.
Gud har spærret vejen for mig,
    han har indhyllet mit liv i mørke.
Han har berøvet mig min ære,
    ødelagt mit gode omdømme.
10 Han angreb mig fra alle sider, så jeg faldt.
    Han har taget ethvert håb fra mig.
11 Hans vrede blussede op imod mig,
    han behandlede mig som en fjende.
12 Han sender en hær af ulykker imod mig,
    de omringer mit hus og falder over mig.
13 Mine slægtninge har slået hånden af mig,
    mine bekendte vil ikke kendes ved mig.
14 Min familie har vendt mig ryggen,
    mine nærmeste venner ignorerer mig.
15 Mine gæster ser på mig som en fremmed,
    mine tjenestepiger gør intet for mig.
16 Min tjener kommer ikke, når jeg kalder,
    ikke engang når jeg trygler ham om hjælp.
17 Min kone føler afsky ved min ånde,
    mine brødre kan ikke udholde stanken.
18 Selv børnene regner mig ikke for noget.
    Når jeg rejser mig op, håner de mig.
19 Mine bedste venner viser mig afsky,
    de, jeg holder mest af, har vendt mig ryggen.
20 Jeg er ikke andet end skind og ben,
    med nød og næppe undgik jeg døden.
21 Vis dog lidt barmhjertighed, venner!
    Hav medlidenhed, for Guds vrede har ramt mig.
22 Hvorfor vil I straffe mig, som Gud gør?
    Har jeg ikke lidt tilstrækkeligt allerede?

23 Ak, gid mine ord blev skrevet ned,
    gid nogen ville optegne dem i en bog.
24 Gid nogen ville mejsle dem i sten,
    indridse dem i en klippe for evigt.
25 Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig,
    engang skal han stå frem på jorden.
26 Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,
    får jeg mulighed for bagefter at se Gud.
27 Jeg skal se ham med mine egne øjne.
    Jeg kan næsten ikke rumme den tanke.
28 Hvor vover I da at anklage mig
    og påstå, at min lidelse er en velfortjent straf?
29 Pas på, at I ikke selv bliver straffet,
    bliver ramt af Guds vrede og dom.”

19 Så tog Job til Orde og svarede: "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord? I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam. Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig? Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net. Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret. Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke; han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen, 10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet; 11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende; 12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt. 13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig, 14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig; 15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne; 16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund; 17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank; 18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig; 19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig. 20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort. 21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig! 22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog, 24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt! 25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem. 26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud, 27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!" 29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!