Jeremias 11
Bibelen på hverdagsdansk
Israel har brudt Guds pagt
11 Herren talte igen til mig og sagde:
2-3 „Mind Judas og Jerusalems indbyggere om de pagtsbetingelser, jeg forelagde jeres forfædre: Hvis I ikke overholder min pagt, bliver I ramt af min dom, for jeg er Herren, jeres Gud. 4 Jeg indgik jo en pagt med jeres forfædre, da jeg førte dem ud af Egyptens smelteovn. Dengang sagde jeg udtrykkeligt, at hvis de ville adlyde mig og leve i overensstemmelse med pagtens ord, ville jeg antage dem som mit folk og være deres Gud 5 og opfylde det løfte, jeg gav til Abraham og hans efterkommere om et land, der ‚flyder med mælk og honning’, det land, som I nu bor i.”
„Ja, Herre, det er sandt!” svarede jeg.
6 Da sagde Herren til mig: „Gå ud i Jerusalems gader og i Judas byer med følgende budskab: Husk på Herrens pagt og overhold dens betingelser. 7 Lige siden den dag, jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, har jeg tidligt og silde tryglet mit folk om at adlyde mig. 8 Men de ville ikke. I stedet fulgte de gang på gang deres onde tilskyndelser. Derfor var jeg nødt til at straffe dem med den dom, som er konsekvensen af at bryde pagten.”
9 Derefter sagde Herren til mig: „Judas befolkning og Jerusalems indbyggere har gjort oprør imod mig. 10 De har genoptaget deres forfædres syndige skikke og vendt sig fra mig for at dyrke afguderne. Både Israels og Judas folk har brudt den pagt, jeg indgik med deres forfædre. 11 Derfor rammer jeg dem med en ulykke, de ikke kan undslippe. Og hvis de råber til mig om hjælp, vil jeg ikke høre deres bønner. 12 Så vil de råbe til deres afguder, som de ofrer til, men de kan ikke redde dem fra katastrofen. 13 Mit folk har lige så mange afguder, som der er byer i Juda, og altrene, hvor de ofrer til Ba’al, er så talrige som gaderne i Jerusalem.
14 Jeremias, du skal ikke gå i forbøn for sådan et folk! Du skal ikke trygle mig om at redde dem, for jeg vil ikke høre på dine bønner. Jeg vil ikke høre på dem, selv om de desperat råber til mig om hjælp. 15 Sig til dem: Hvad ret har I, mit elskede folk, til at være i mit tempel, når I har gjort så mange onde ting? Tror I, at jeres ofringer kan afværge dommen? Hvordan kan I fortsætte med jeres ondskab, mens I bringer jeres ofre? 16 Engang var du et dejligt oliventræ, der bar gode frugter. Men nu sætter jeg ild til dig, så alle dine grene bliver ødelagt. 17 Jeg er Herren, den Almægtige, som har plantet dig, men nu har jeg afsagt dommen over dig. Både Israels og Judas hus har ofret til Ba’al, og det har fremkaldt min vrede.”
Jeremias i fare for at blive dræbt
18 Herren advarede mig om, at nogle mennesker ønskede at slå mig ihjel. 19 Jeg var som et troskyldigt lam, der føres til slagtning. Jeg anede intet om deres hensigter. „Lad os gøre det af med den der profet,” sagde de, „så slipper vi for at høre på hans dommedagsprofetier.”
20 Da sagde jeg til Herren: „Du er den almægtige Gud og den retfærdige dommer. Du kender menneskers tanker og motiver. Lad mig se dig straffe dem, for jeg har overgivet min sag til dig.”
21 Herren havde nemlig sagt til mig: „Nogle mænd fra Anatot er ude på at slå dig ihjel. De vil true dig på livet for at få dig til at holde op med at profetere i mit navn. 22 Derfor vil jeg straffe dem, siger Herren. Deres unge mænd vil falde i krig og deres børn sulte ihjel. 23 Ikke en eneste af forræderne i Anatot vil blive skånet. Når tiden er inde, vil jeg straffe dem.”
Jeremia 11
nuBibeln (Swedish Contemporary Bible)
Juda har brutit förbundet
11 Detta är det ord som kom från Herren till Jeremia: 2 ”Hör detta förbunds ord, och tala till männen i Juda och invånarna i Jerusalem.[a] 3 Säg till dem: Så säger Herren, Israels Gud: ’Förbannelse över den som inte lyder orden i detta förbund 4 och de befallningar som jag gav era förfäder när jag ledde dem ut ur Egypten, den smältugnen.’ Jag sa: ’Lyssna till mig och gör vad jag befaller er, så ska ni vara mitt folk, och jag ska vara er Gud. 5 Då ska jag hålla den ed som jag svurit med era förfäder att ge dem ett land som flyter av mjölk och honung, det land som ni nu äger.’ ” Då svarade jag: ”Amen, Herre!”
6 Då sa Herren till mig: ”Förkunna allt detta i Judas städer och på Jerusalems gator och säg: ’Lyssna till detta förbunds ord och handla efter dem. 7 Från den dag då jag förde era förfäder ut ur Egypten har jag upprepade gånger ända fram till i dag varnat dem och sagt: ”Lyd mig!” 8 Men de ville inte lyssna, inte beakta det. Var och en följde sitt eget okuvliga och onda hjärta. Jag lät då alla ord i detta förbund komma över dem, det jag befallt dem att hålla men som de inte hållit.’ ”
9 Herren sa till mig: ”Jag har upptäckt en sammansvärjning bland folket i Juda och Jerusalem. 10 De har fallit tillbaka i sina förfäders synder, de som vägrade att lyssna till mig. De har följt andra gudar och tjänat dem. Israels och Judas folk har brutit förbundet som jag slöt med deras förfäder.
11 Därför säger Herren: ’Se, jag låter en olycka komma över dem, och de ska inte kunna fly undan. Hur de än ropar till mig, ska jag inte lyssna till dem. 12 Då ska Judas städer och Jerusalems invånare gå och ropa till de gudar som de tänder rökelse åt, men dessa kan inte rädda dem när olyckans stund kommer. 13 Du Juda, du har lika många gudar som du har städer, och de altaren ni har rest åt skamguden är lika många som gatorna i Jerusalem, altaren där ni tänder rökelse åt Baal.’
14 Du ska inte be för det här folket, inte komma med klagan och förbön för dem, för jag kommer inte att lyssna till dem när de ropar till mig i sin olycka.
15 Vad har min älskade att göra i mitt hus,
hon som gör upp så många onda planer?
Kan det heliga offerköttet vända bort det onda från dig?
Då skulle du jubla.[b]”
16 Herren brukade kalla dig ett grönskande olivträd,
vackert att se på och dignande av frukt.
Men nu har han satt eld på trädet,
och med ett väldigt dån som av en storm
brinner dess grenar upp och förtärs.
17 Härskarornas Herre, som planterade dig, har uttalat det onda över dig, på grund av det onda som Israels och Judas folk gjorde i och med att de väckte min vrede genom att tända rökelse åt Baal.
Mordplaner mot Jeremia
18 Herren lät mig veta deras planer, så att jag förstod. Du visade mig deras intriger. 19 Jag var som ett oskyldigt lamm på väg till slakt. Jag visste inte att de tänkte ut onda planer mot mig:
”Låt oss fördärva trädet med dess frukt,
utplåna honom ur de levandes land,
så att ingen längre kommer ihåg hans namn.”
20 Men du, härskarornas Herre, som dömer rättfärdigt,
du som prövar sinnen och hjärtan,
låt mig få se din hämnd på dem,
ty för dig har jag lagt fram min sak.
21 Herren säger därför om de män i Anatot som står efter ditt liv och säger att du inte ska profetera i Herrens namn, för annars ska de döda dig, 22 om dem säger härskarornas Herre så: ”Se, jag ska straffa dem! Deras unga män ska dö genom svärd, och deras söner och döttrar ska svälta ihjäl. 23 Inte en enda av dem ska bli kvar, för jag ska låta olycka komma över männen i Anatot när tiden för deras straff är inne.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
Swedish Contemporary Bible (nuBibeln) Copyright © 2015 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.