50 Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias. ² Forrkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder. ³ Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, så ingen bor der; både Mennesker og Dyr er flygtet.

⁴ I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal israeliterne, sammen med Judæerne, komme: de skal vandre under Gråd og søge Herren deres Gud; ⁵ de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig Pagt, der aldrig glemmes. ⁶ En Flok bortkomne Får var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, på Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested. ⁷ Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod Herren, Retfærds græsgangen og deres fædres Håb, Herren.

⁸ Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord! ⁹ Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem. ¹⁰ Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra Herren. ¹¹ Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste ¹² eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark! ¹³ For Herrens Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår. ¹⁴ Rust eder mod Babel på alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd på det, spar ikke på Pile, thi mod Herren har det syndet. ¹⁵ Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hånd, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er Herrens Hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort! ¹⁶ Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.

¹⁷ En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler. ¹⁸ Derfor, så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen; ¹⁹ og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse på Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead. ²⁰ I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest, ²¹ Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band på dem, så lyder det fra Herren, gør nøje, som jeg har budt dig! ²² Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen. ²³ Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene! ²⁴ Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod Herren. ²⁵ Herren lukked op for sit Forråd og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers Herre, for i Kaldæernes Land. ²⁶ Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpå, lad intet levnes. ²⁷ ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid. ²⁸ Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra Herren vor Gud, Hævn for hans Helligdom. ²⁹ Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slå Ring omkring det, lad ingen få Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod Herren, Israels Hellige. ³⁰ Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Herren. ³¹ Se, jeg kommer over dig, "Frækhed", lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, thi din Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid. ³² Da falder "Frækhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild på dets Byer, og den fortærer alt deromkring. ³³ Så siger Hærskarers Herre: Både med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri. ³⁴ Deres Genløser er stærk, Hærskarers Herre er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

³⁵ Sværd over Kaldæerne, lyder det fra Herren, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd! ³⁶ Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets Belte, så de taber Modet! ³⁷ Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, så de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, så de plyndres! ³⁸ Tørke over dets Vande, så de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter. ³⁹ Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, også Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt. ⁴⁰ Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra Herren, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der. ⁴¹ Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden. ⁴² De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter! ⁴³ Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes. ⁴⁴ Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig? ⁴⁵ Hør derfor det Råd, Herren har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem. ⁴⁶ Ved Råbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.