Herren anklager Israel

4 Israelitter, hør, hvad Herren har at sige. Han fører sag imod jer, for der er hverken sandhed, troskab eller kendskab til Gud i jeres land. ² I sværger og lyver, myrder, stjæler og er utro. Overalt er der vold, det ene mord følger det andet. ³ Landet lider, og livet sygner hen. Dyr, fugle og fisk går til grunde.

Anklagen mod præsteskabet

⁴ „Det er præsterne, der bærer den største skyld,” siger Herren. „Lad være med at skyde skylden på alle andre, for hvordan kan folket være bedre end deres præster? ⁵ I svigter både dag og nat, og det samme gør profeterne. I har ødelagt jeres eget folk. ⁶ Mit folk går til grunde, fordi de ikke anerkender mig som deres Gud, og det er jeres skyld, præster! I nægter at anerkende mig, derfor nægter jeg også at anerkende jer som mine præster. Og fordi I har glemt at følge mine befalinger, vil jeg også glemme at velsigne jeres efterkommere. ⁷ Jo flere præster der er, desto mere gør I oprør imod mig. I foretrækker de afskyelige afguder frem for min herlighed. ⁸ I lever af mit folks syndofre og håber derfor, at de vil synde noget mere. ⁹ Derfor må jeg straffe både præsterne og folket for deres onde handlinger. ¹⁰ Selv om I spiser af syndofrene, vil I aldrig blive mætte. I dyrker frugtbarhedsgudinderne, men får ikke flere børn af den grund. Mit folk har forladt mig og vendt sig til afguderne.

Anklagen mod afgudsdyrkelse og religiøs prostitution

¹¹ Vin fordrejer folks forstand. ¹² Tænk, de rådspørger en afgud af træ! De søger svar fra en kæp! Afgudsdyrkelsens ånd har ført dem på afveje. De er utro over for deres Gud. ¹³ De ofrer til afguder på hver en høj og brænder røgelse i den behagelige skygge fra store træer. Jeres døtre deltager i den religiøse prostitution, og jeres svigerdøtre begår ægteskabsbrud. ¹⁴ Men skal jeg straffe dem? Det er jo mændene, der forlanger prostitution i forbindelse med deres afgudsofre. Ja, et folk uden forstand ender i forfald.

Advarsel til Juda om ikke at blive revet med

¹⁵ Det er slemt nok, at I er mig utro, israelitter. Lad være at drage Juda med ind i det. Gå ikke til Gilgal eller til Betel, Ondskabens Hus.^[a] Lad være med at sværge ved den levende Gud. ¹⁶ Israel er oprørsk som en egenrådig kvie, men snart sender jeg den på græs som et lam på en vidtstrakt mark.^{[b] 17} Israels folk har knyttet sig til afguderne. Hold jer fra dem! ¹⁸ De drikker sig fulde og finder en skøge. De elsker deres skamløshed. ¹⁹ De er fanget ind af en forførende ånd, og deres afgudsofre bringer dem kun skam.