Gud må straffe sit folk for deres synd

12 Herren siger: „Efraim lyver og bedrager. Juda flakker om uden at forstå min trofasthed. ² Israel er fuld af løgn og bedrag, kun optaget af falske værdier. De slutter forbund med Assyrien og giver Egypten gaver for at få hjælp.”

³ Herren bliver nødt til at straffe Judas folk for dets oprør. Jakobs efterkommere må bøde for deres handlinger. ⁴ Allerede ved fødslen narrede Jakob sin tvillingebror. Som voksen kæmpede han med Gud. ⁵ Ja, han kæmpede med en engel og sejrede. Han bad og tiggede om en velsignelse. Ved Betel mødte han Herren ansigt til ansigt, og Herren talte til ham, ⁶ tænk, Herren, den almægtige Gud!

⁷ Vend jer derfor til Gud! Søg Herren til hver en tid og vær pålidelige og retfærdige i jeres adfærd.

⁸ Herren siger: „Mit folk er som en købmand, der vejer med falske lodder, som en, der elsker at udnytte andre. ⁹ ‚Se, hvor rig jeg er blevet!’ praler de. ‚Jeg har samlet mig rigdom uden at gøre noget forkert.’

¹⁰ Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten. Men nu vil jeg igen lade dig bo i telte, som da vi var sammen i ørkenen. ¹¹ Jeg sendte mine profeter til dig for ved hjælp af syner og billedtale at advare dig. ¹² Alligevel er Gilead fyldt med afgudsdyrkelse, og derfor må jeg straffe dem. Der ofres mange okser i Gilgal, men afgudsaltrene vil ende som stendynger på markerne.”

¹³ Herren tog sig af Jakob, da han i sin tid flygtede til Aram. Dér vogtede han får for at få den kvinde, han elskede. ¹⁴ Senere førte Herren sit folk ud af Egypten ved hjælp af en profet, som ledede og beskyttede dem. ¹⁵ Men Efraim provokerede Herren til vrede. De fortjener døden for deres forbrydelser, ja, Herren vil straffe dem for deres synder.