A A A A A
Bible Book List

Højsangen 7Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Jerusalems unge piger:

»Kom tilbage, Shulamit,[a] kom tilbage,
    så vi kan se dig danse skønhed endnu engang.«

Den unge pige:

»Hvorfor vil I have mig til at danse rundt
    mellem de to rækker af dansere?«

Den unge mand:

»Fordi dine fødder er så yndige i sandalerne,
    oh, fyrstedatter!
Dine hofters kurver er et mesterværk af rang.
Din navle er så besnærende som en skål
    fyldt med den fornemste vin.
Din mave er som en dynge hvedekerner,
    smukt omkranset af liljer.
Dine bryster er som to gazelletvillinger.
Din hals er som et elfenbenstårn.
Dine øjne er klare og dybe
    som Heshbons damme ved Bat-Rabbim-porten.
Din næse er fornem som Libanons tårn,
    der kan ses helt ovre i Damaskus.
Dit hoved rejser sig majestætisk som Karmels bjerg,
    dit hår skinner som det kostbare purpur.
Du har fortryllet en konge,
    ja, fanget ham med en af dine hårlokker.
Hvor er du vidunderlig smuk, min elskede!
    Hvor jeg nyder at se på dig!
Du er slank som et palmetræ,
    dine bryster er som daddelklaser nær palmens top.
Jeg vil bestige palmen
    og gribe fat om dens frugt.
Dine bryster er som vindrueklaser,
    din ånde som duften af abrikoser,[b]
10 din mund giver mig udsøgt vin,
    der flyder over mine læber og tænder.«

Den unge pige:

11 »Jeg er din, min elskede,
    hende du begærer.
12 Kom min elskede,
    lad os tage ud på landet og overnatte i en landsby.
13 Lad os stå tidligt op og gå ud i vinmarkerne.
    Lad os se, om der er nye skud på vinrankerne,
        og om granatæbletræerne blomstrer.
Dér vil jeg give dig min kærlighed.
14 Kærlighedsplanten[c] dufter,
    og alle de dejligste frugter er lige for hånden,
både de grønne og de modne,
    for jeg har gemt dem til dig, min elskede.

Footnotes:

  1. 7,1 Eller »pigen fra Shunem« (måske Abishag?). Der er mindst otte forskellige fortolkninger af, hvad ordet kan betyde.
  2. 7,9 Eller æbler.
  3. 7,14 Også kaldet »alrune« eller »mandragora«. Plantens frugter og rødder mentes at være et afrodisiakum og skulle desuden øge chancen for at blive gravid. Se 1.Mos.30,14-16.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes