16 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn. ² Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i Herrens Navn ³ og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

⁴ Foran Herrens Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise Herren, Israels Gud; ⁵ Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge, ⁶ og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark. ⁷ Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge Herren. ⁸ Pris Herren, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! ⁹ Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere, ¹⁰ ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger Herren, ¹¹ spørg efter Herren og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn; ¹² kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme, ¹³ I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner! ¹⁴ Han, Herren, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; ¹⁵ han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, ¹⁶ Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak: ¹⁷ han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, ¹⁸ idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod." ¹⁹ Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, ²⁰ og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, ²¹ tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger: ²² "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!" ²³ Syng for Herren, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag; ²⁴ kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! ²⁵ Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; ²⁶ thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. ²⁷ For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom. ²⁸ Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, ²⁹ giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed Herren i helligt Skrud, ³⁰ bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke. ³¹ Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "Herren har vist, han er Konge!" ³² Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer. ³³ Da fryder sig Skovens Træer for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden. ³⁴ Lov Herren, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig! ³⁵ Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!" ³⁶ Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov Herren!"

³⁷ Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran Herrens Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov; ³⁸ og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere. ³⁹ Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran Herrens Bolig på Oerhøjen i Gibeon ⁴⁰ for daglig, både Aften og Morgen, at ofre Herren Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, Herren havde pålagt Israel; ⁴¹ og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love Herren med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!" ⁴² Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

⁴³ Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.